Eva Herman - fyret på gråt papir efter at hun havde fremhævet nazistiske idealer. Foto: AP
Offentliggjort 10.09.07 kl. 12:11 - opdateret kl. 15:28
ARD's studievært Eva Herman er fyret på gråt papir, efter at hun har prist nazisternes definition af familieværdier.
Selv ikke i 2007 går det i Tyskland at fremhæve idealer, der refererer til den nazistiske ideologi.
Det må den prominente ARD-vært Eva Herman sande, efter at hun i et interview til Bild am Sonntag priste nazisternes familiemodel.
"Værdier som familie, børn og moderskab, som også blev støttet af Det Tredje Rige, blev siden skrottet af 68'erne."
ADRs program-direktør, Volker Herres, gjorde kort proces. Fyrede værten og understregede, at stationen ikke finder, at hendes holdninger er forenelige med hendes rolle som vært på NDR, der er en division under ADR.
Herman har i løbet af det seneste år bragt sindene i kog med udtalelser om, at hun mener, at kvinder skal blive hjemme og passe børn, men har ikke tidligere draget nazisternes familie-politik ind i sin argumentation. Hun vakte voldsomt røre med udgivelsen af bogen "Das Eva Prinzip" sidste år. I den anledning blev hun interviewet af Jyllands-Postens Anders Raahauge. Læs interviewet her.
Da hun indledte arbejdet med sin seneste bog (direkte oversat til dansk: "Noahs Ark-princippet - hvorfor vi må redde familien") i hvilken hun definerer en ny feminisme, valgte hun efter 16 år ved roret på "Tageschau" at opgive sit arbejde som nyhedsvært og overgik til andre opgaver. Det gjorde hun for at sikre programmets neutralitet.
Selv kommenterer Eva Herman til Bild den meget omtale og uro således:
"Jeg tager kraftigt afstand fra Det Tredje Rige på mange punkter. Man skal se min bemærkning som en generel holdning. Dette handler ikke om Hitlers værdier, men om basale menneskelige værdier, som blev misbrugt i Det Tredje Rige og siden fordømt".
Fofatteren Ralph Giordano, der overlevede nazisternes Holocaust kalder Hermans udtalelse det værste han har hørt længe.
"Fru Herman burde vide, at det ikke var hvordan mødre blev behandlet, der karakteriserede Det Tredje Rige. Deres rolle var at skaffe kanonføde. Hvad der karakteriserede det, var gaskamrene."
Annonce:
Annonce: