Tip     Print     RSS     Del    

Fuck Yallahrup Færgeby!

Af  PERNILLE AMMITZBØLL

Offentliggjort 08.12.07  kl. 22:30 

Hos en gruppe unge rappere med palæstinensisk baggrund i Bispehaven i Århus V får DR2's voksenjulekalender ”Yallahrup Færgeby” ikke mange pæne ord med på vejen. Deres hverdag og drømme handler om overlevelse, og det bør der ikke gøres grin med.

Afstemning

Hvad mener du om DR2's julekalender Yallahrup Færgeby?

Den er sjov

Den er plat

Den er diskriminerende

Jeg har ikke set den

Den er sjov
45%

Den er plat
23%

Den er diskriminerende
4%

Jeg har ikke set den
28%

Stemmer i alt: 7420

Fotoserie

Rapperne fra Bispehaven

Yallahrup Færgeby

• Voksenjulekalender på DR2 med dukker, som har de to palæstinensiske drenge Ali og Hassan, henholdsvis 12 og 13 år, som hovedpersoner.
• De bor i betonforstaden Yallahrup Færgeby, elsker rapperen Tupac Shakur, har startet en rygeklub, ønsker sig en rigtig kamphund og bruger udtryk som ”bogluder” om bibliotekaren og omtaler generelt piger som ”kællinger” eller ”ludere”.
• Serien har allerede efter en uge modtaget megen kritik, da flere mener, at den stigmatiserer unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Links

Her er en række links, som præsenterer drengene fra Bispehaven og deres musik:

• Marwans myspace side, hvor du også kan se musikvideoen Min Blok, som er omtalt i artiklen.
• Fætrene Mo & Mo J fra Pimp A Lot Crew.
• Milo, rapper og producer
• Yallahrup Færgeby på dr.dk

Relaterede artikler

"Yallahrup Færgeby" på italiensk

Julekalender sælger stort

Ornli' syg julekalender lever videre

Se alle >>

Tjek musikken og drengene fra Bispehaven ud på jp.dk, hvor der er flere fotos af dem og links til deres myspace og musikvideoen ”Min Blok” med Marwan, der også er fra 8210 Århus V.

Betonblokkene i Bispehaven i Århus V kan set på afstand godt ligne virkelighedens Yallahrup Færgeby. Her er danske alkoholikere, integrationsmedarbejdere og en gruppe unge mænd med palæstinensisk baggrund, som arbejder på en karriere som rapstjerner på linie med deres amerikanske idol Tupac Shakur.

Nogle af rapperne fra Bispehaven ryger en joint i ny og næ. De har blærede biler med store alufælge og kan godt se, at der er mange lighedspunkter mellem dukkerne Ali og Hassan i Yallahrup Færgeby og dem selv. Men de kan ikke lide den.

»Ja, Tupac er vores store idol, og ja, vi har guldkæder og muskelhund, og ja, vi er perkere, men de overdriver og forenkler os. Vi har faktisk en hjerne, og der er en mening, med det, vi gør,« siger Mohammad Amcha, alias Krølle, 23 år.

I hans lejlighed i Bispehaven er de ved at opbygge deres eget pladestudie. De har opført en lydtæt boks på altanen til at indsynge vokaler i, og de venter nu på det store bord, der skal huse mixerpulten.

Flere af dem har udgivet egen musik og tekster med titler som ”Knæk en perker” og ”Kongen a mit nabolag”. De fleste medvirker også på den nye stjerne Marwans seneste musikvideo, ”Min blok”, sammen med Krølles hund Guchu.

Men ingen af dem kan se det sjove i Yallahrup Færgebys satiriske fremstilling af unge som dem.

»Det var sjovt nok de første fem minutter, men efter 25 minutter, havde jeg mest lyst til at smadre instruktøren. Jeg kan godt se ideen i det, men jeg kan ikke se budskabet i det. Det er for plat. Vi taler slet ikke sådan hele tiden. Det er, som om de vil gøre os til syndebukke,« siger Mohammad Rachid, alias Mo, 23 år, rapper, og fortsætter kritikken;

»Fuck Yallahrup Færgeby! Hvis jeg skulle give den point på en skala fra nul til fem, ville den ikke engang få nul,« siger Mo, der som de andre i lejligheden har palæstinensisk baggrund.

En vej ud af ghettoen

Milo Johnatan kommer dog fra Norge, men er vokset op i Århus V og er en del af hiphop-kollektivet Pimp A Lot Crew med de andre. Det hårde slid med at få studiet til at fungere og en musikkarriere stablet på benene, handler ikke kun om at blive stjerner. For dem er det en vej ud af ghettoen.

»For os handler det om overlevelse. Vi kan se en business i det her. Jeg arver intet fra mine forældre, og skal der være noget til mine børn, så må jeg kravle lidt højere op ad rangstigen,« siger Mo.

»Mine børn skal vokse op i et hus, hvor de kan gå ud på en grøn græsplæne og lege,« tilføjer Krølle.

Når de har kastet sig over hiphoppen som genre, er det også, fordi dens univers er opstået i et parallelunivers til deres eget.

»Musikken er vokset ud af den amerikanske ghetto, og den fortæller de hverdagshistorier med de samme problemer, som vi også oplever. Vi bor også i et socialt belastet område, hvor vi føler os undertrykt,« siger Mo.

Kriminalitet og vold hører uløseligt sammen med de hårde rap-miljøer fra ghettoerne, og de fleste i lejligheden har da også prøvet at træde på den forkerte side af loven. Men de afviser, at det giver højere status i miljøet, hvis man får en fængselsdom.

»Det er sejere, hvis du begår kriminalitet og ikke bliver taget,« siger Milo, mens de andre griner og nikker.

Deres ven Marwan har fået en dom for hæleri, og de afviser, at det gør ham mere populær.

»At have været i fængsel er ikke nødvendigvis sejt, men det gør dog, at du kan rappe om det på en troværdig måde. Men faktisk så er det musikken, som hjælper os ud af kriminaliteten,« siger Ahmed Amcha, alias Hamp-Cha, 27 år.

Kriminalitet er oplagt

De prøver at forklare, hvorfor det var så let for dem at ryge ud i kriminalitet.

»Vores forældre har aldrig haft mange penge, og vi var ofte mange flere børn end i danske familier, så vi kunne kun få tøj fra Bilka. Det blev vi frustrerede over og begyndte at finde måder at skaffe penge på. Pengene kom på mange måder til at styre så meget, at vi ikke kunne koncentrere os om lektierne i skolen,« forklarer Mo.

Baggrunden i de krigshærgede flygtningelejre i Libanon har også sat sig sine spor.

»Ens forældre lever stadig i Mellemøsten. Når man kom hjem fra skole, sad ens far og så krig på tv og var helt optaget af det og havde ikke tid til os. Det påvirker os, og det er også derfor, at vi har flere aggressioner i os,« siger Krølle.

Derfor passer hiphoppens hårde attituder dem også godt.

»Man kan bedre udtrykke sig i rap. Man kan fortælle om sig selv og sige, hvad man vil,« siger Mo.

Hash hører også med til hiphop-miljøet, men de gider ikke røre de hårde stoffer eller kokainen, som mere er for de rige jetsetter.

I Bispehaven er de helt nede på jorden.

»En Jack D og en joint. Det er det bedste. Det er langt fra alle, der gør det, men man kan sagtens tage en joint eller to, for så kan du bedre koncentrere dig og leve dig ind i det beat, du sidder og arbejder på. Det giver frihed i sindet,« forklarer Hamp-Cha.

På musikvideoen ”Min blok” vises der både muskler og muskelhund, og det finder de kun naturligt i den sammenhæng.

»Det giver jo lidt respekt og højere selvværd, at folk kan se, at man ikke lige er til at slå ud,« siger Milo.

Hunden Guchu på tre år hopper i videoen op og bider en ung mand i armen.

På spørgsmålet om, hvorfor de ikke har en Golden Retriever i stedet, lyder svaret prompte.

»Den gavner jo ingenting. Der ikke noget krudt i den. Min hund er en vagthund. Den er flot, når den sådan står anspændt, og man kan se alle musklerne. Den passer til mit liv,« siger Krølle.

»Perkere vil have det mest hardcore,« tilføjer Hamp-Cha.

Krølle forstår godt, hvorfor nogle kan føle sig lidt skræmt, når han går tur med sin hund.

»Man må også forstå, at det er anderledes at være ung i dag end for 15 år siden. I dag må man gerne være smart og føre sig frem i livet,« siger han.

Og det med at føre sig frem gælder også bilerne og pigerne. Opmærksomheden fra pigerne fejler tilsyneladende ikke noget, når man fører sig frem og er kendt som en del af Pimp A Lot Crew.

»Piger hører med til gamet. Mere fame, flere piger,« siger Hamp-Cha, og de andre bekræfter, at det er lettere at komme i kontakt med piger som rapper.

»Piger tager efter status. Jeg har selv oplevet, at de spørger, om man er kendt, og hvis man siger ja, så bliver de helt vilde,« siger en af drengene.

Men det er bare ikke de piger, som de vil have.

»Der er også de piger, som har stil. De gider ikke én, bare fordi man er kendt. Det er dem, som vi går efter, og som er interessante. Der skal jo være lidt spænding,« siger Hamp-Cha og smiler.

Bilerne, de skal også være i luksusklassen.

»Jeg tror, at det er en generel drengedrøm, som ikke kun hænger sammen med hiphoppen, men det handler selvfølelig også om at være smart og få opmærksomhed,« siger Krølle, der har et Audi-skilt på døren til sin lejlighed, og han er også indehaver af et eksemplar af typen.

»Vi gør ikke det her for at se godt ud. Vi gør det for at overleve,« siger Hamp-Cha.