Foto: DR
Offentliggjort 09.03.08 kl. 22:23
Blachman er i vælten. Han er genial, skriver en læser. Han er påtaget og indstuderet, mener en anden. En tredje læser mener, at hans hjemsendelse af VocaLoca var helt hen i vejret.
Thomas Birksø er vild med Thomas Blachman:
Jeg syntes Blachman er genial! Hans tanker bevæger sig på kanten af vores begrebsverden. Nok også derfor, at ingen forstår ham. MEN det er dér nyskabelse opstår! Dér hvor muligheden for forandring og alt det andet smukke i livet befinder sig. Deriblandt musikken!
Han er en stor mand Så stor, at han er svær at forstå for nogle, der opererer udelukkende i begrebsverdenen.
Fantastisk mand.
Johan Lorenzen er enig:
Udviklingen i musikken har gået mod større og større ligegyldighed, og den almindelige dansker har lallet rundt uden at tage stilling.
Nu tvinger Blachman os til at tage stilling, og han tvinger også kunsterne til at give noget af sig selv - at levere kvalitet. Det er et kvantespring for dansk musikforståelse, og vi må håbe at det giver dønninger langt ud i fremtiden
Benthe Simonsen er blandt dem, der mener, at Blachman ævler for meget:
Det er helt fint, at Thomas Blachman siger sin mening om de forskellige deltagere i X-faktor. Og så kan man være enig eller uenig med ham. Men jeg ville ønske, vi kunne blive fri for al den selvglade, selvpromoverende ordskvalder, der følger med.
Han forsøger at virke intellektuel og i en anden klasse end de øvrige dommere, men for det meste er det noget ævl, han lukker ud. I fredags var det da helt galt.
Det virker påtaget og indstuderet og som et dårligt forsøg på at efterligne Simon Cowell i American Idol. Selvfølgeligt kan man jo bare slukke, som nogen siger, men hvis man nu ellers synes, det er spændende at se X Factor, ja, så gør man ikke lige det. Så må man udholde pinligheden.
Vilhelm Nygaard er forundret over at Blachman valgte VocaLoca fra:
Thomas B. var ‘årsagen’ til at jeg overhoved har fulgt lidt med i programmet. Men efter at han valgt Basim fremfor Vocaloca, er han også blevet årsagen til at jeg ikke kommer til at spilde mere tid på dette program. Jeg synes det er synd både for Basim og Vocaloca.
Basim fordi han godt selv ved, at han ikke hører hjemme i det selskab, han nu er blevet tvunget med i. Det er ikke på grænsen til pinligt falsk når han synger, det ER pive falsk, og man sidder sgu og får ondt af drengen.
Men det er jo ikke hans skyld. Dommerne er alle af den opfattelse, at det er i orden ikke at kunne synge, det kan man jo lære. Det kan godt være, at alle kan lære at synge, men det behøver vel ikke at være for åben skærm. Lad heller dem som kan synge få lov til at komme til.
Vocaloca er efter min mening yderst kapable udi sangkunsten efter min mening.
Men Thomas B. har af en eller anden årsag set sig sur på dem. Så sur at han i et raseri anfald mente at den beste sanger i Vocaloca burde sendes ud i regnskab afdelingen. Den verbalt overfusede bandet på det skammeligste. Når han nu ynder at være så hudløst ‘ærlig’. Så hvorfor ikke være det gennemført.
Thomas lyver for sig selv og omverdenen, hvis han mener at Basim hører hjemme i en finale fremfor Vocaloca. Vocaloca er heller ikke en guds gave til folket, men de kan synge.
Mange mener at Thomas er GUD inden for musikken, men afstemmningen fredagaften viste, at manden vist er menneskelig efter alt, og ikke istand til at sætte sig ud over sit eget ego. Han har hele tiden argumenteret for, at vi skal udover denne danske middelmådighed, men hvordan kan man så vælge Basim fremfor Vocaloca? Basim er ikke i nærheden af at være middelmåddig, selv på en god dag er han dårlig!
Så Thomas tak for undeholdningen, men din troværdighed har efter min mening fået et uopretteligt knæk. Alt hvad der for eftertiden vil komme fra din mund, vil jeg desværre formentlig kun kunne opfatte som delvist underholdende vitser.
Michael Nielsen håber at DR holder fast i X Factor:
Jeg nyder at se X Factor på grund af dommerne, deltagerne er dygtige, nogle er endda meget dygtige, men dommerne er alle tre helt i top. Man mærker tydeligt, at dommerne brænder for musik, at de har stor praktisk erfaring, og derfor er håndværket i orden.
Det er også tydeligt, at dommerne gør sig store overvejelser med hensyn til de enkelte medvirkende. At så overvejelserne falder meget forskelligt ud, gør kun hele showet bedre. Jeg sidder hver fredag som på nåle og afventer dommernes kommentarer.
Jeg var lige ved at glemme programværten Lise Rønne, hun skal også have ros. Magen til ukrukket optræden skal man desværre lede længe efter blandt danske tv-værter.
Mange tak til DR, Jeg håber, at DR overlever den nuværende regering, for jeg tvivler meget på at de andre danske tv-kanaler kan lave noget lignende.
Er du enig eller uenig? Har du noget helt andet på hjertet i relation til X Factor? Så skriv til os (gerne kort) - husk dit fulde navn og skriv X Factor i emnelinjen. KLIK HER.
Her kan du læse flere meninger om X Factor, deltagerne og dommerne:
JP
Annonce:
Annonce: