Fans af Laura fik på få minutter vendt op og ned på jp.dk's afstemning, så den ikke længere havde en værdi. Foto: DR
Offentliggjort 28.03.08 kl. 14:33 - opdateret 30.03.08kl.15:01
En eller flere har fra fredag og weekenden i gennem haft held af at chikanere jp.dk's læserafstemninger i forbindelse med X Factor.
Det begyndte fredag eftermiddag.
Martin har hele ugen været storfavorit til sejren i X Factor.
Også i jp.dk's afstemning, hvor flertallet af små 20.000 indtil middag sikrede Martin favorit-værdigheden.
Men så skete der noget...
Det er lykkedes for en eller flere Laura-fans at chikanere afstemningen. Så effektivt, at der blev afgivet mange hundrede stemmer på ganske få minutter.
Alle til fordel for Laura.
Udviklingen forsatte så markant og voldsomt, at vi besluttede at standse afstemningen i eftermiddags, idet den ikke længere gav et retvisende billede af familien Danmarks holdning.
Og chikanen er forsat i løbet af weekenden, hvor vi spurgte læserne om deres mening om programmet, så også de afstemninger har vi nu standset.
Annonce:
Annonce: