Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Foto: Bo Svane


Tip     Print     RSS     Del    

Martin – den store vinder

Af  GITTE KORSGAARD

Offentliggjort 28.03.08  kl. 23:51  - opdateret 29.03.08kl.00:18

Martin på 15 år tog seernes hjerter med storm. Kommentarer fra den stolte vinder og flere deltagere i DR's underholdningsprogram.

DR's succesfulde underholdningsshow X Factor er netop rullet over skærmen for sidste gang i denne omgang, og Martin står tilbage som vinderen. Med sine blot 15 år har han ikke blot imponeret de tre dommere, men også en stor del af Danmarks befolkning.

Glad og stolt

Det var en glad og stolt Martin, der var at finde i DR's presserum efter den store finale.

»Det er bare så fantastisk, og jeg er bare så glad, men det er svært helt at forstå, at jeg har vundet. Nu skal jeg bare hjem og slappe af, men jeg skal selvfølgelig også lave forskellige ting til pressen,« siger Martin.

Sindige jyder

Hans forældre sidder ved hans side og smiler. De er begge stolte af deres søn, men ved knap, hvilket ben de skal stå på.

»Vi er selvfølgelig stolte, men han er jo ”bare” Martin for os. Den Martin, der sidder på sit værelse og spiller musik,« siger hans forældre.

»Og computer,« supplerer Martin smilende.

En stolt ”storebror”

Også Remee er stolt og tilfreds. Han er ikke bange for at sende Martin til stjernerne, da han er overbevist om, at Martins rolige væsen vil sørge for, at han bevarer jordforbindelsen.

»Det var den rette vinder, men selvfølgelig er det svært. Der har været så mange dygtige med i showet,« siger han.

Starter nyt selskab

Han skal selv på ferie oven på alle strabadserne og derefter tilbage til arbejdet.

»Jeg glæder mig meget til at være kreativ. Jeg er blevet inspireret så meget af ”X Factor”, at jeg bare skal i gang. Jeg starter et nyt selskab, ”Remee & Friends”, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang. Vi skal lave så mange spændende ting,« siger han.

Martin den rigtige vinder

Også den tidligere deltager Basim var glad på Martins vegne.

»Det er super dejligt, at Martin vandt, og det er sjovt og hyggeligt at være tilbage,« siger han.

Lina Rafn såvel som Thomas Blachman var ligeledes i strålende humør, og ingen af dem var i tvivl om, at Martin var den rigtige vinder.

»Han er den rigtige vinder af alle dem, der har deltaget - også Heidi. Hun er en anden slags solist og skal nok få en stor karriere,« siger Thomas Blachman og påpeger, at han i øvrigt har lært meget af hele showet og nu glæder sig til at komme tilbage til sin musik.

Ingen afslapning til Lina

Lina Rafn får et hårdt program de næste dage, da hun skal lave radio og danseprøve i morgen, derefter forberede sig til Boogie-showet samt en New York-tur, hvor hun og makkeren fra Infernal, Paw Lagermann, skal gøre deres nye plade færdig.

Laura og andenpladsen

Laura var på ingen måde ked af andenpladsen.

"Andenpladsen er også en sejr for mig. Jeg er utrolig glad og stolt over, at jeg kom i finalen, og stort til lykke til Martin. Det har været en kæmpe oplevelse at være med, og jeg er slet ikke ked af min andenplads," siger hun.

"Jeg er rigtig glad på Martins vegne – og glad for, at det er en fra min gruppe, der har vundet. Selv om jeg er blevet nummer to, har Danmark stadig brug for en Laura. Jeg er en fighter, og musikken er ikke bare min hobby – jeg vil den virkelig gerne. Jeg synes selv, at jeg har udviklet mig meget i X Factor-forløbet. Og alt det kan jeg tage med mig og arbejde videre med."

Fantastiske præstationer

Jan Lagermand Lundme, DR's underholdningsredaktør, siger:

"Kæmpestort tillykke til Martin! Det var en storslået finale med fantastiske præstationer her i aften. Jeg mener oprigtigt, at vi med Martin som vinder af X Factor reelt har fundet en ny, dansk sangstjerne af meget høj karat, og det glæder mig naturligvis meget.

Stor tak til alle vores dejlige deltagere, og en ekstra tak til danskerne for den fænomenale opbakning til X Factor. Det har været en stor og enestående oplevelse for mig og alle os i DR og forhåbentlig også for Martin og vores øvrige deltagere.

Jeg kan næsten ikke vente med at høre albummet fra Martin, ligesom jeg glæder mig meget til at præsentere seerne for vores næste store underholdningstilbud nu til efteråret, Talent 2008."


Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik
Annonce







Kultur


Rytmisk musik

Elbæk vil styrke den rytmiske musik

Kulturministeren vil støtte den rytmiske musik med 79 millioner kroner over de næsten fire år. Læs artikel


Film & tv

Al Pacino skal spille kriminel

Efter en udflugt til tv vender Al Pacino tilbage til biograflærredet. Læs artikel


Litteratur

Castro udgiver omfattende selvbiografi

Leder af den cubanske revolution, Fidel Castro, har udgivet sine erindringer på mere end 1000 sider. Læs artikel


Teater

Morder kan tjene på dansk teater

CafeTeatrets planer om dramatisering af Breiviks manifest, kan blive en god forrretning for ham. Læs artikel


Billedkunst

Lennon-tegninger kan ses i Danmark

Yoko Ono står bag den første danske samlede udstilling af John Lennons private tegninger. Læs artikel


Klassisk musik

Dansker skal lede Bergen Festspillene

Athelas Sinfoniettas ensemblechef Anders Beyer bliver direktør for Festspillene i Bergen. Læs artikel




Annonce:

Afstemning
Øjner du allerede nu en endelig vinder af X Factor 2012?
Ida
55%
Morten Benjamin
11%
Line
4%
Mulila
5%
Sveinur
13%
Katrine
2%
Jean Michel & Nicoline Simone
3%
Phoung & Rasmus
1%
Tandberg & Østenby
6%
Stemmer i alt: 1872
Nu sælger X Factor-vinder tøjbamser
Et år efter sejren kan X Factor-vinder se tilbage på et potpourri af knuste drømme.
X Factor stadig danskernes favorit
Hverken håndbold eller grand prix kunne true programmets status som danskernes foretrukne.
X Factor overgår dem alle
Seerne samles om X Factor, der samlede flere seere end dronningeprogrammer.
X Factor-premiere trynede The Voice
Seerne var ikke i tvivl: Omkring en halv million flere valgte at se X Factor-premiere på DR.
X Factor satte ny seer-rekord
Aldrig tidligere er en indledende audition set af så mange seere. TV 2's "Voice" får baghjul.
Så har vi hørt X Factor-vinderen
Det gør nu temmelig dommer-ondt at skulle skille nogle af de få deltagere ud.

Annonce:


X Factor-fårene er skilt fra bukkene
Brutto-truppen, der skal kæmpe om finalepladserne er udtaget - og det var en lang rejse.
Biksemad tilsat en smule X Factor
Værtshusrotte blandede sig med talent, talentløshed og ufrivillige ofre.
Den onde dommer og talentløsheden
X Factor havde det hele: En storsnakkende brandmand, en klodsmajor - og da også talent.
X Factor: Lyspunkt i pinlighederne
Alt er ved det gamle i programmet, der består af lige dele talent og redigeret freak-show.
Er X Factor-æraen ved at rinde ud?
Mens de indledende øvelser til DRs X Factor er i gang mister showet seere i USA og England.
Håb om dansk succes på Berlinalen
Igen i år er der håb om dansk succes på filmfestivalen i Berlin.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/