Offentliggjort 30.03.08 kl. 17:03 - opdateret kl. 18:07
Diskussionen om X Factor fortsætter. Mange bakker op omkring Martin. Andre finder finalen pinlig. En læser mener, at det hele var afgjort på forhånd.
Lotte Ottesen mener, at det hele var afgjort på forhånd:
Ja, det hele var aftalt inden de sidste afstemninger.
Heidi havde meddelt at hun ikke kom og optrådte på Rådhuspladsen og så røg hun ud.
Martin var udråbt til vinder før afstemningen fredag, også af dommerne. Prøv at tænk på deres udtalser og kropssprog.
Jeg siger bare stakkels Laura. Det var synd at den bedste ikke vandt.
Martin lyder som en forkølet gris.
Lars Møller skriver om afslutningsshowet, som han fandt pinligt:
Jeg var på besøg og af høflighedsgrunde tvangsindlagt til afslutningsshowet. Det var pinligt. Ingen af finalisterne har stemme - sammenlign dem med de langt bedre finalister i TV2s 'Scenen er din'.
Vinderens færdigheder i engelsk rækker ikke til at synge professionelt på det sprog, men han er da god til at fremstille den udbredte forestilling om rocksangeres sceneoptræden. Kommentatorpanelet var tydeligvis engageret som klakører:
Selveste Michael Jackson havde ikke fået dem til at manifestere så stor begejstring. Det havde heller ikke været så påkrævet.
Bent Thougaard mener at programmet fik den forkerte vinder:
Et ganske overflødigt program med den helt forkerte vinder: Laura er milevidt musikalsk bedre end Martin. Stop sms-afstemninger. De er der kun, for at tv-selskaberne kan tjene nogle lette penge. Lad professionelle afgøre det.
Sheila Kjærhus skriver om Martin og programmet:
Martin virker som en sød knægt. Men jeg forstår ikke helt hvorfor den danske befolkning er så vild med ham.
Som det er sagt før så mener jeg ikke hans stemme er specielt fantastisk. Det er flere gange blevet sagt i programmet at hans stemme er special. Og det er den da, men det er ikke nødvendigvis en kompliment. Hans stemme er meget nasal og det lyder som om han anstrenger sig en del når han synger.
Disse er begge grunde til at mange deltagere røg ud af henholdsvis den amerikanske og den britiske udgave af X Factor. Martin er okay, men han kan da langt fra hamle op med internationale talenter som Leona Lewis, Kelly Clarkson og Paul Potts som har vundet i lignende konkurrencer.
Per Nielsen skriver:
Jeg vil give en anden læser ret i at Martins stemme kræver at det er en totaloplevelse. Han kommer ikke på spilleren i vores hjem. Heidi måske.
Gad vide hvor lang tid vi får ham at se? Hvor mange vindere af amatørsangkonkurrencer ser vi i dag? Maria Lucia som den eneste, men hun har skiftet branche til musicals - og sikke en succes.
Tage Sørensen skriver:
Jeg har set enkelte udsendelser, men fravalgte derefter, idet programmet slet ikke falder i min smag. Dommerne er selvhøjtidelige, og med et ordvalg, der bekræfter deres selvfølelese.
Mogens Møller er tilfreds med programmet, som han mener sælger drømme:
X Factor sælger drømme, og derfor er det realitygenrens største succes til dato.
Smagsdommerne må gerne kritisere programmet, men over 2 mio. drømmere tager ikke fejl.
Alle kan synge og popstjernens liv er drømmeland med alt hvad dertil hører, og derfor sidder vi klinet til kassen. Inderst inde er vi jo alle popstjerne, og det er kun skæbnens ugunst, at vi ikke er slået igennem. Spørg blot Poul fra Hasselager, fysikeren, tvillingerne eller havfruerne.
Når man har fulgt American Idols siden start, og mødt Simon ”Blachman” Cowell, og set hvilke stjerner der kan produceres, blandt en befolkning på 300 mio. mennesker, og lad os nævne i flæng:
Carrie Underwood (over 5 mio. solgte cd'er), Taylor Hicks, Fantasia, Chris Daugtry, Elliot Yamin, Kelly Clarkson, så har showet sin berettigelse, og vi elsker at eventyret, og se forvandlingen fra amatør til professionel, som de alle er.
Et underholdende dommerpanel, sympatisk og professionelle mennesker finder en række almindelige popstjerner i Danmark er imponerende, og fri os fra smagsdommerne om de kan blive optaget på konservatoriet eller er lallende amatører. Vi vil underholdes, og de der er tilbage er stjerner, hvoraf mange også holder hjem om 10 år.
Martin, et utroligt naturtalent fra Ørum. Sympatisk, international og med X-faktor. En dreng som vi elsker, som Blachmann udtrykker det på nationens vegne. Vi glæder os til at se mere til jer alle sammen, og som i American Idols, så bliver amatørerne lynhurtigt professionelle, og det er det vi elsker at se, og som vi hele tiden har vidst.
Tillykke DR med satsningen, og ærgerligt for TV2 at man trods alt kan tage fejl.
Klaus Eskildsen skriver:
Jeg synes at X Factor har været en god oplevelse.
Lina sagde på et tidligt tidspunkt at nivauet i slutrunden var utroligt højt, og det vil jeg give hende ret i. Især fire deltagere syntes jeg skilte sig ud Lisa - Laura - Martin og Heidi.
For mig ville det være svært at udpege en vinder blandt de fire da de hver især rummer meget fine kvaliteter og menneskelig udstråling.
Lisa's "Purple Rain" er det bedste fremførte nummer. Det jeg synes der har været en kæmpe posetiv oplevelse i udsendelsesrækken er at se den enorme personlige udvikling de enkelte deltagere har gennemgået, det har været fantastisk, derfor synes jeg at der er egentlig ingen tabere i udsendelsen næsten kun vindere. Flot show.
Blach-out-man må lære at tale lidt langsommere således at hans mund kan følge med hans hjerne, han springer tit halve sætninger over, derfor forsvinde sammenhængen.
Det bliver nok svært at gentage succesen med så højt et niveau.
Carsten Houmann skriver:
Gennemgående et godt program
Jeg kunne godt have undværet finalen, det hele burde have sluttet med de sidste 3 deltagere.
Set med mine øjne er der 3 vindere,- synd at Heidi ikke fik lov at synge "The one"
Flemming og Karin Jensen skriver:
X Factor er ikke kun et spørgsmål om den suverænt bedste stemme, men også om den bedste performance og derfor vinder Martin, Laura er måske den bedste sanger men det er X factor der styrer og derfor Martin. PS Ostetøsen var fedest
Inge Sørensen skriver:
Jeg glæder mig til at købe fremtidige plader af Laura. Hendes stemme og dybden i hendes stemme er vidunderlig. Jeg vil aldrig få lyst til at købe en plade med Martin. Bare han dog vil sørge for at lære noget mere, så der også bliver indhold i hans sange. Han bliver ikke ved med at være 15 år.
Ove Jacobsen skriver:
Jeg er ikke exspert men Laura fik mine hår til at rejse sig.
Hun kan med sin stemme synge mange forskelige sange: Hendes stemme er mere ren.
Martins stemme kan ikke bruges til så blandede sange som hendes kan.
Jeg ville bestemt købe plade med hende, men ikke med ham. Jeg syntes heller ikke, at vi skulle bestemme hvem der er bedst. Det skulle eksperterne - nemlig dommerne.
Jan Christensen mener, at det er forkert at X Factor blev afgjort med sms-stemmer:
Jeg håber, der er sidste gang, seerne skal bestemme, hvem der vinder en sangkonkurrence på DR eller TV2.
Det kan ikke være rigtigt, at professionelle musikkendere i den grad tilsidesættes, efter de har ført deres folk frem til de 10 bedste. Et forslag kunne være at bringe flere dommere ind til semifinalen og finalen, så det er den rigtige vinder, der til sidst får muligheden for at få en cd på markedet.
Min fornemmelse denne gang med Martins sejr er, at mange unge teenagepiger har brugt deres sms-kroner til gentagne gange at stemme på Martin. Dermed forsvinder muligheden for en mere "seriøs" vinder af X-Factor, uden at det skal forklejne Martins præstation, der var helt ok.
Der er vel ingen tvivl om, at Heidi var klasser over resten af feltet, når det gælder sangteknik og kvalitet. Jeg så gerne Hedi synge én af de gamle Savage Rose sange.
Det vil være en oplevelse at høre. Dernæst kommer Laura og Martin i tilfældig rækkefølge. Desværre tror jeg, at pladeindustrien og teeenagepigerne har set en ny Justin Timberlake på dansk, men Justin er altså kommet i en alder, hvor stemmen er gået i overgang, hvorimod Martin kan risikere at miste drengestemmen om et år eller to.
Måske er investeringen i Martin til den tid spildt. Lad folket bestemme, hvor konsekvenserne ikke er så store. Lad de professionelle bestemme, når det gælder karrierer, der måske skal nå stjernestatus. De professionelle har mest forstand på det sidste.
Jan Herforth mener, at det var helt rigtigt at publikum bestemte:
Nu igen en masse brok fra folk der mener den forkerte vandt.
Det er jo publikum der skal købe musikken, nu hvor afgørelsen er faldet. Flertallet har nu tilkendegivet at de helst vil bruge deres penge på at købe Martin's nye plade/musik, og derfor er det vel den rigtige vinder.
Hørte tilfældigvis Martin i radioen da jeg kørte i bil, og må erkende at jeg ikke var i tvivl om det var Martin. At have en stemme der genkendes så let, lige som f.ex. Freddie Mercury, Celine Dione og Bob Dylan er få forundt - men må vel siges at være stjernepotentiale.
Så come on - der kommer en ny dag i morgen - og alle har lov at have deres mening (og flertallets mening var i denne omgang at Martin var den rigtige vinder).
Held og lykke til Martin - jeg håber du kan håndtere at den opmærksomhed du nu får.
Er du enig eller uenig i afgørelsen? Har du noget helt andet på hjertet i relation til X Factor? Så skriv til os (gerne kort) - husk dit fulde navn og skriv X Factor i emnelinjen. KLIK HER.
Her kan du læse mange flere meninger om X Factor, deltagerne og dommerne:
JP
Annonce:
Annonce: