Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer



Tip     Print     RSS     Del    

Mickey Mouse dømt til døden

SANNE GRAM Jyllands-Postens korrespondent

Offentliggjort 05.10.08  kl. 22:30 

En saudiarabisk lærd har udstedt en fatwa mod Mickey Mouse. Andre muslimske lærde betragter fatwaen som fjollet og skadende for muslimernes image.

For de fleste mennesker er Mickey Mouse en rar og hjælpsom mus, der fejer forbrydere ud af Andeby, tager sig venskabeligt af Fedtmule og flirter fromt med Minnie. Men sådan ser den muslimske lærde Sheik Muhammad al-Munajid ikke på den godmodige mus.

For et par uger siden udstedte den saudiarabiske sheik en fatwa mod Disneys elskværdige mus, og fatwaen - som opfordrer muslimer til at dræbe musen - er stadig genstand for diskussion i Mellemøsten.

Ifølge al-Munajid bliver rotter og mus ifølge islamisk lov betragtet som »Satans soldater«, og derfor er det i orden at slå dem ihjel, udtalte sheiken i et arabisk tv-show.

»For børn er de blevet noget stort og elsket. Ligesom denne Mickey Mouse, som bliver anset som en stor figur, selv om han ifølge islamisk lov bør dræbes,« sagde den anerkendte sheik, der kritiserede Mickey Mouse for at skabe en blødsøden holdning til mus:

»I dag ser børn mus som elskelige og fantastiske på grund af animerede show som ”Tom og Jerry” og Disneys Mickey Mouse.«

Fatwa til grin
Andre lærde har taget afstand fra fatwaen, som hurtigt blev gjort til grin i både den muslimske verden og i Vesten. Den kvindelige egyptiske prædikant Suad Saleh, der er vært på et populært tv-program om fatwaer, har opfordret til at sætte en stopper for latterlige fatwaer, som skader muslimernes image.

»En fatwa bør være baseret på viden, logik og ræsonnement. Ja, mus skal dræbes ifølge islam, men det er ulogisk at sammenligne en tegneseriefigur med en levende mus,« har hun udtalt til den egyptiske avis Egyptian Gazette.

Klummeskribenten Urayb al-Rantawi klager i den jordanske avis Ad-Dustour over, at fatwaen har gjort muslimerne til grin i den vestlige verden:

At dræbe bomuld
»Historien om at dræbe Mickey Mouse - eller for at være mere præcis: At dræbe bomuld (eftersom det er et legetøj, der så vidt vi ved er lavet af bomuld) - har fyldt aviser og tv-skærme i den vestlige verden (...) Al-Munajids kampagne mod Mickey Mouse minder os om Irans kampagne mod Barbie,« skriver han og henviser til den iranske modvilje mod billeder af legetøjsdukken.

I 2002 fik Barbie en fremtrædende placering i Iran, da hun blev beskyldt for at vildlede de iranske unge ved bl.a. at bære for afslørende tøj. Bekymringen udviklede sig til, at forretninger, der solgte Barbie-billeder og legetøj, blev stormet, men problemerne blev løst med, at man begyndte at producere en Barbie med slør for at få dukken til at leve op til iranske standarder.

»Den ideologiske undskyldning eller retfærdiggørelse af den kampagne på det tidspunkt var, at Barbie manifesterede uanstændighed og fristelse, som kunne være en trussel mod de unges opførsel og kultur (...) De arabiske og muslimske samfund har i høj grad lidt under disse fatwaer. Det har ført til hundreder og tusindvis af menneskers død i nytteløse sammenstød og til destabilisering af stater og samfund. Desuden har de skabt en sekterisk kløft mellem de forskellige samfundsgrupper,« skriver han og fortsætter:

»Det mindste, vi kan gøre, er at tvinge disse lærde tilbage i deres mørke hjørner og hospicer og ikke tillade dem at dominere vores rum, luft, blæk og papir.«


Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik

Koncert-anmeldelser:

Seebach åbnede folkefesten


Kultur


Rytmisk musik

X Factor og så den virkelige verden

Efter bootcamp nummer to blev det sagt direkte - den virkelige verden ligger et andet sted. Læs artikel


Film & tv

Disse kendte samler penge ind til Afrika

Kim Larsen spiller ny sang, mens Lars Løkke Rasmussen samler penge ind fredag aften. Læs artikel


Litteratur

Stjerneforfatter er faldet i unåde

Tyrkiets premierminister raser mod amerikansk forfatter, der nægter at besøge landet. Læs artikel


Teater

DeVito får teaterdebut i London

Neil Simons 40 år gamle publikumssucces "The Sunshine Boys" får nu en renæssance i London med Danny DeVito i den ene af hovedrollerne. Læs artikel


Billedkunst

Historisk kopi af Mona Lisa fundet

Kan man tale om en ægte kopi, så se her: Der er fundet en kopi af Mona Lisa fra da Vincis tid. Læs artikel


Klassisk musik

Lydvandring og nye klange på Nørrebro

Figura Ensemble opfører sidst på ugen et festspil med internationale gæster og lydvandring. Læs artikel




Annonce:

Afstemning
Forfatteren Paulo Coelho opfordrer til piratkopiering af alt. Er det noget du praktiserer?
Ja, jeg ser intet forkert i at fildele på nettet
36%
Nej, det er det rene tyveri
34%
Det interesserer mig ikke
30%
Stemmer i alt: 814
Underligt syn over New York
Ved første øjekast lignede det tre mennesker, der fløj rundt over New York, men ...
Dronningen er inspireret af dyreknogler
Dronning Margrethe er inspireret af dyreknogler, når hun maler.
Sort-hvid stumfilm i Oscar-spids
Den sort-hvide stumfilm er den næstmest nominerede film ved årets Oscar-uddeling.
Frank Hvam: Jeg hjælper narkomaner
Komikeren har et ganske særligt engagement i narkomanernes liv i København.
Hør den blacklistede grandprix-sang
Tine Lynggaard lagde sin sang på Youtube og blev diskvalificeret fra Dansk Melodi Grand Prix.
Hollywood-stjerner roser Bodnia til skyerne
William Baldwin og Estella Warren spillede sammen med Kim Bodnia i "The Stranger Inside".

Annonce:


Derfor jodlede 87-årig i X Factor
Konrad Laursen sang sig ind i seernes hjerter ved premieren på årets X Factor.
Her er de film du skal se i 2012
Der er masser af guf på lærredet i filmåret 2012. Få en smagsprøve på de bedste her.
Her er årets mest sete videoer på JP
Vi har samlet listen over de ti mest sete tv-klip på JPtv i 2011.
Her er årets største hits på YouTube
Det populære website har offentliggjort listen over de mest populære videoer i 2011.
Her er Elvis-huset til 26 mio. kr.
Mød manden, der har brugt 26 mio. kr. på at genskabe Graceland i Danmark.
Topchef elsker at pine sig selv
Dansk direktør har brugt mere end 8.000 timer på at træne sin krop.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/