Tip     Print     RSS     Del    

Farvel til Bush - hvem skal de intellektuelle nu hade?

Af NIELS LILLELUND, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

Offentliggjort 22.10.08  kl. 10:13 

Hadets ikon nummer ét - præsident George W. Bush - er på vej ud med noget nær historiens værste eftermæle. Men hvem skal de intellektuelle så hade? En intellektuel redaktør forklarer.

Tilbage i august 2004 var præsidentkandidat John Kerry på forsiden af New York Times med surfbræt og iklædt kropsnær surfdragt. Var det det en fejl? Ja, men Colin Harrison, for surfing betragtes som elitært i USA. Foto: Gerald Herbert/AP

Foto: Craig O'Brien/AP

Tema

Valg i USA (arkiv)

Blå bog Colin Harrison

Colin Harrison (født i 1960) er forfatter til seks romaner, den seneste med titlen ”The Finder”, der udkom i USA for et halvt år siden.

Han slog igennem herhjemme med Manhattan Nocturne (1996).

Han var i 12 år redaktør på Harpers Magazine, de seneste seks år som chefredaktør, og arbejder i dag som forlagsredaktør på Scribner, et imprint under Simon & Schuster.

Han er gift med forfatteren Kathryn Harrison og bor i Brooklyn, New York.

De intellektuelle i USA stemmer demokratisk og hader George W. Bush.

Flere af forfatteren Colin Harrisons venner græd, da John Kerry tabte til Bush.

Colin Harrison har en nøglering, der tæller ned til afslutningen på Bush' periode? sekund for sekund.

Relaterede artikler

Røgfri Obama består lægetjek med bravur

Obamas tante får asyl

Bandbulle mod Obama

Se alle >>

Opinion

Ordet er dit: Ville Hillary Clinton blive en god udenrigsminister?

New York

Man behøver slet ikke spørge Colin Harrison, hvem han ikke stemmer på. Selv om han sveder og har tyrenakke À la deep south, og selv om vi mødes på en halvdårlig bistro i det pengestærke midtown, så er der ingen tvivl.

En kendt forfatter og mangeårig redaktør på litterære magasiner stemmer demokratisk, en litterær redaktør på Scribner gør det også, og Colin Harrison er det hele. Intellektuel, selv om han efter danske standarder ikke ligner sådan én.

Så nej, han stemmer slet ikke på George W. Bush, hadefigur nummer ét. Det er der ingen, der gør i hans kreds.

Derfor kan Tom Wolfe i hvidt flanel turnere selskabslivet og skabe frydefuld skandale ved netop at forsvare selv samme Bush (mon han stadig gør det, nu hvor økonomien er brudt sammen?), og derfor må King David, redaktøren for The New Yorker, David Remnick, med mellemrum forlade Manhattan bl.a. for at blive mindet om, at fænomenet republikanere findes i virkeligheden.

For i hans omgangskreds findes de ikke.

Så nu ser det ud til, at Obama vinder, hvem skal I så hade, sådan nogen som jer?

»Vi får se. Foreløbig vil en eventuel præsident Obama stå over for en række massive problemer, meget konkrete problemer, som han skal løse.

Der vil være mange, der vil ønske succes for Obama, men der vil også være mange, der gerne ser ham fejle. Og de kan gøre livet vanskeligt for ham. Det er uundgåeligt, at han vil begå fejl, og dem vil de kunne udnytte. Det bliver hårdt arbejde for ham, men det gør det også for McCain, hvis han skulle gå hen og vinde.«

Men det ville overraske de fleste, ikke mindst blandt de intellektuelle, som nu endelig har fået deres vilje med hensyn til George W. Bush, men som ellers har haft svært ved at forstå hans og republikanernes succes?

»Måske. Men det er også, fordi vi ikke helt forstår de signaler, der bevæger tiden. Tilbage i august 2004 var der et billede af John Kerry på forsiden af The New York Times på et surfbræt iført en kropsnær, lyserød surfdragt. Hans rådgivere har vel ønsket at få ham til at fremstå som robust, mandig, kraftfuld, en mand i form, men tænk lidt over, hvad windsurfing er for en sport; det er dyrt, det kræver tid og penge til at tage til stranden og lære det, i det hele taget, det er en elitær beskæftigelse, det er simpelthen det forkerte signal i USA. Jeg kan huske, da jeg så det billede, sagde jeg til min kone: Jeg tror, Kerry lige har tabt valget!«

Colin Harrisons hustru er også forfatter, og deres venner tilhører samme kaste af mennesker. Selv siger Colin Harrison, at han var »beskæmmet, men ikke overrasket,« da Bush vandt sin anden periode, men mange af hans venner tog det mindre stoisk.

Fortsættes...