Tip     Print     RSS     Del    

De smalle film er blevet dårligere

Af MICHAEL ENGGAARD

Offentliggjort 15.01.09  kl. 13:44 

Filmproducenten Ib Tardini mener, at filmene er mere pauvert fortalt, og at distributørernes lyst til at investere i lancering og filmkopier er dalet voldsomt.

Han producerede ”Bænken” og ”Italiensk for begyndere”, så Ib Tardini har i hvert fald engang vidst, hvad der skulle til for at sælge den seriøse danske film til et stort publikum.

Det kniber i dag. Annette K. Olesens ”Lille soldat” solgte under 20.000 billetter i efteråret, og på den baggrund er det svært at have store forventninger til ”Himlen falder”, Manyar I. Parwanis debutspillefilm inspireret af Tønder-sagen, som Ib Tardini sender ud i otte biografer landet over i næste uge.

Faldt igennem
Morgenavisen Jyllands-Posten har besøgt Ib Tardini til en samtale om, hvor svært det er at få fat i publikum, hvis man byder ind med andet end underholdning.

Billetsalget til danske film satte godt nok rekorder i 2008, men det var de brede film, der trak, mens en række mindre film faldt igennem markedet.

”Lille soldat” er lige blevet udtaget til Berlin International Film Festival. Det indikerer, at der er tale om en film af høj kunstnerisk kvalitet. Alligevel er status for filmen herhjemme, at under 20.000 mennesker har set den. Hvorfor er der tilsyneladende så markant afstand mellem kvalitet og kommerciel succes?

»Det er også et mysterium for mig, men der sker altså noget i markedet i øjeblikket. Jeg har været væk i en periode, fordi jeg har lavet ”Forestillinger” med Per Fly til DR TV, så jeg begyndte i sommer at undersøge nogle ting om de smalle film.

Dårligere film

Jeg måtte først og fremmest konstatere, at mange af de smalle film er blevet dårligere. Det lyder hårdt, men sådan er det. Der er opstået en større teknikfascination, og man er begyndt at lave film på 35 mm uden at have råd til det, og så bliver filmene mere pauvert fortalt.

Der var for mange uvæsentlige historier. Det er i hvert fald min egen helligrøvs-indstilling.«

Siger du, at der er noget galt med måden, som filmene er produceret på?

»Ja, lad mig give et eksempel. I gamle dage, da man typisk kun brugte ét kamera, havde man lad os sige 60 optagedage. Når man kører med ét kamera, kan man lave cirka 12 indstillinger om dagen. Det giver så det antal klippemuligheder, der svarer til 60 gange 12.

Så kom dogmebølgen. Da begyndte vi at bruge to håndholdte kameraer, og vi forkortede indspilningstiden til det halve, fordi vi kom hjem med 24 indstillinger hver dag.«

Mister nuancer
»Nu er der nogle, der er bakket. De optager igen med kun et kamera, og det er flot lyssat og det hele, men de har ikke forlænget optagetiden. De får altså færre klippemuligheder, og det betyder, at historierne bliver mindre nuancerede, fordi man ikke har flyttet kameraet så mange gange.

Det står i kontrast til det, vi lærte med dogmefilmene: At den gode historie virkede, og at vi skulle satse på skuespillet. Der er ingen tvivl om, at mange af de nye film er mere klippede end optagede. Man kan klippe meget lort væk, men hvis man ikke har noget godt at klippe hen til, har man et fucking problem.«

Fortsættes...