World Press Photo 2009. Foto: Anthony Suau.
Offentliggjort 13.02.09 kl. 14:38 - opdateret kl. 14:51
Vinderne i fotokonkurrencen World Press Photo 2009 er fundet. Se de bedste billeder.
Det er 52. gang, at journalistikkens mest prestigefyldte pris uddeles til en pressefotograf, og hovedprisen går i år til amerikanske Anthony Suau.
Vinderbilledet er blevet bragt i Time Magazine og forestiller en amerikansk betjent, der med trukket pistol leder efter tilbageblevne mennesker i et hus, der er sat på tvangsauktion.
Husets ejere er gået fallit og er sat på gaden, og vinderbilledet illustrerer således den globale økonomiske krise. Den begyndte i USA med den såkaldte Subprime-krise, hvor tusindvis af amerikanere ikke kunne betale deres huslån tilbage.
Anthony Suau tog billedet i Cleveland, Ohio i marts måned sidste år.
Fredag blev der, udover hovedprisen, uddelt priser til fotografier inden for 20 kategorier.
Se et udpluk af årets prismodtagere her
Annonce:
Annonce: