Foto: Ernst Furuhatt
Offentliggjort 04.08.09 kl. 20:23
På Knut Hamsuns 150-års fødselsdag fik Norges berømteste og mest forhadte romanforfatter sit første store monument: Kronprinsesse Mette-Marit indviede det nye Hamsuncenter.
Født 4. august 1859 i Gudbrandsdalen
1862: Familien flytter til Hamsund på Hamarøy i Nordnorge Modtager i alt 252 dages skoleundervisning, og forlader skolen som 15-årig
1877-78: Udgiver tre romaner under sit døbenavn Knut Pedersen
1885: Antager navnet Hamsun (uden d)
1882-1888: Bosat i USA
1890: Afslutter ”Sult” i København. Den udkommer senere samme år som hans første roman under navnet Hamsun, og bliver hans store kunstneriske gennembrud
1898: Gift første gang med Bergljot Bech (ægteskabet opløst 1906)
1909: Gift anden gang med skuespilleren Marie Andersen
1918: Køber godset Nørholm syd for Oslo, hvor han bor til sin død
1920: Tildeles Nobelprisen i litteratur
1939: Ved Anden Verdenskrigs udbrud stiller Hamsun sig på Nazitysklands side
1940-45: Norge besat af Tyskland, som Hamsun støtter til det sidste
1947: Undgår straffesag som landsforræder, men idømmes kæmpebøde ved civil erstatningssag
1952: Dør 19.februar på Nørholm, hvor han også ligger begravet
Vigtigste bøger efter ”Sult”:
Mysterier (1892)
Pan (1894)
Victoria (1898)
Benoni og Rosa (1908)
Markens grøde (1917)
August-trilogien (1927-1933)
På gjengrodde stier (1949)
HAMARØY
På 150-års dagen for sin fødsel blev den mest kontroversielle nordmand i 1900-tallet taget til nåde af det officielle Norge. Med Kronprinsesse Mette-Marit og kulturminister Trond Giske i spidsen indviedes tirsdag landets officielle Hamsuncenter på nobelpristageren og nazisten Knut Hamsuns nordnorske barndomsegn Hamarøy.
Udover festtaler skete det med både litterært egnsteater, mandskor, folkefest med partybands og det førende samiske musiknavn, Mari Boine.
Arrangørerne forventede et samlet tilskuertal på omkring 5.000, hvad der skal ses i forhold til at Hamarøy kommune – der i areal er knapt ti gange større end Amager i København – har et fastboende befolkningstal på ca. 1750.
"Leder man efter et budskab om fred og forsoning, er det ikke Knut Hamsun, man skal vende sig imod," hed det i Kronprinsessens indvielsestale.
"Nogle spørgsmål kan blive besvaret her i Hamsuncenteret. Andre vil måske aldrig blive besvaret."
Centeret, som består af en flad koncertsal og et spektakulært tre etagers tårn til udstillinger har været undervejs lige siden slutningen af 1980’erne. Det er tegnet af den amerikanske stjernearkitekt Steven Holl, der i Skandinavien også har tegnet Kiasma-kunstmuséet i Helsinki og i næste måned får sin danske debut med det nye Piero Manzoni-museum i Herning.
Bygningsværket (www.hamsunsenteret.no) er dog endnu ikke 100 procent færdigt, og er frem til 1. oktober kun åbent i begrænset omfang som ren arkitektur. Først fra 2010 kommer der også udstillinger på væggene og i rummene.
Kontroverserne om fejringen af digteren har imidlertid været betydelige. I sin lange levetid gik han fra at være verdens mest berømte nordmand til at være den mest forhadte, og er fortsat et følsomt emne for mange.
Lige fra den konservative amerikanske netavis frontpagemag.com til Raoul Wallenberg-stiftelsen og anti-antisemistiske organisationer i Israel har der været højlydt kritik af, at den norske stat og sågar kongehuset har sluttet op om at hylde den formentlig mest prominente nazist i europæisk kulturliv. At Norge i juni var vært for årsmødet i ”Task Force For International Cooperation On Holocaust Education, Remembrance and Research” føjede i så henseende bare spot til skade.
Hamsuns hjemegn har imidlertid lange traditioner for at turde tage fat på nationens mest følsomme kulturemne. En buste af ham blev – i øvrigt på initiativ af en tidligere modstandsmand - rejst så tidligt som i 1961, hvor hans mindst lige så nazistiske hustru Marie stadig levede, og allerede i 1982 begyndte man at afholde årlige Hamsun-dage omkring hans fødselsdag.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: