Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Tip     Print     RSS     Del    

Massivt comeback til Grundtvig

Offentliggjort 08.09.09  kl. 01:28 

Rockgruppen Nephew indsynger en tekst af Grundtvig, der i dag fylder 226 år. DR's julekalender bygger i år på nationaldigterens folkelige betydning. Og han er blevet synlig flere andre steder.

Det skriver Kristeligt Dagblad, der også oplyser, at et af hans store digte nu kommer på engelsk, og så er pendulet i folkeskolen tilmed ved at svinge tilbage igen til Grundtvigs pædagogiske principper om skolen for livet.

Eksperter er ikke i tvivl om, at vi står over for en ny Grundtvig-bølge, som igen kaster nyt lys på den gamle digter og os selv.

226 års fødselsdag i dag

N.F.S. Grundtvig har i dag 226-års-fødselsdag og fejres som vores mest læste forfatter, når man altså tæller salmer som "Dejlig er den himmel blå" og "Et barn er født i Betlehem" med.

Ellers må man sige, at det er småt med bestsellerne blandt de 1471 skrifter, som det samlede forfatterskab består af, men som nu for et millionbeløb gennem en massiv forskningsindsats skal digitaliseres og lægges på internettet.

Var der lidt stille på Grundtvigs runde fødselsdag sidste år, så er der nu kommet rigtig godt gang i initiativerne og debatten om den store danske tænker, teolog og grundlovsfader, mener leder af det nye Grundtvig Center, som skal digitalisere forfatterskabet, cand.theol. Michael Schelde.

Værdidebatten

"Der er meget mere fokus på værdidebatten i universitetsverdenen i dag, vi diskuterer religionsfrihed, og endelig er Grundtvigs skolesyn aktuelt som aldrig før, nu hvor de kreative fag måske er på vej tilbage.

Man kan så spørge, om ikke vi har diskuteret alt det tidligere? Jo, men nu er der opstået helt nye sammenhænge", siger Michael Schelde og henviser til spørgsmål om religionsfrihed, som også integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) berører i sin nye Grundtvigbog, der udkommer i dag.

Dansk folkesjæl

Valgmenighedspræst og ansat på Grundtvig Akademiet i Vartov Kim Arne Pedersen er enig.

"Vi vil høre ham i den kommende tids værdidebat, for han vil stadig være med til at forme den danske folkesjæl. Han satte som ingen anden ord på det at være dansk, siger han og henviser til grundtvigske guldkorn og fyndord, som giver et billede af vores samfundsopfattelse:

Menneske først, kristen så. At blive ved jorden, det tjener os bedst. Hvor få har for meget og færre for lidt. Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.

Kilde: Kristeligt Dagblad


Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik
Annonce


Kultur


Rytmisk musik

Lady Gaga i muslimsk modvind

Politiet i Indonesien har anbefalet, at en koncert med popstjernen ikke gennemføres. Læs artikel


Film & tv

Diktatoren ankom til Cannes på kamel

Hollandaise? Jo jeg støttede ham med 500.000 euro, siger general Aladeen - alias Sacha Cohen. Læs artikel


Litteratur

Se seneste års modtagere af Sonning-prisen

Sonningprisen går til den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk. Se her, hvem han efterfølger. Læs artikel


Teater

Rørt Kenter modtog kulturpris

Den populære skuespiller og entertainer blev i Aalborg hyldet med Harlekin-prisen. Læs artikel


Billedkunst

Dansk videokunst til Venedig Biennalen

Jesper Just skal stå for det danske bidrag til den berømte italienske udstilling. Læs artikel


Klassisk musik

Malko-vinder indtager podiet i Tivoli

Venezuelanske Rafael Payare, der vandt årets Malko-konkurrence, dirigerer onsdag i Tivoli. Læs artikel




Annonce:

Kan en hund og en pige give dansk succes?
En lille pige, en hund og Mads Mikkelsen skal sikre Danmark Guldpalmerne i Cannes.
Historisk diamant solgt til vild overpris
En anonym køber har købt den 400 år gamle diamant, The Beau Sancy.
Succes-forfatter bryder anonymiteten
For et år siden var hun ukendt - nu hyldes hun som den erotiske litteraturs superstjerne.
Rå, lesbisk svensker skifter genre
Lisbeth Salander-skuespilleren Noomi Rapace kæmper nu mod aliens i ny Hollywood-film.
Tysk spøgelses-fly hentet op fra havet
Resterne af en tysk natjager er bjærget i Vendsyssel - der findes kun en lignende i verden.
Farce om kinesisk kritiker vokser
Sagen mod den kinesiske systemkritiker Ai Weiwei har udviklet sig i ny grotesk retning.
Vil du være med i Jørgen Leths nye film?
På udstillingen ´Mit navn er Jørgen Leth´ opfordrer hovedpersonen publikum til at lade sig prøvefilme.

Annonce:


Danske dumheder storhitter på nettet
Video, der viser alt det, man absolut ikke skal gøre, går i disse dage hele verden rundt.
Krigshelten, de vil gøre til helgen
Præst støttede sine kamme-rater og betalte dyrt i det, der ofte kaldes "den glemte krig".
Se skulpturer af lys og damp
I Berlin kan man i disse dage se de mest utrolige skulpturer, der udelukkende er lavet af lys og damp.
Gemte amatørfotos er formue værd
20 fotos taget af en håndværker og siden gemt i et fotoalbum forestiller fire berømtheder.
Eventyreren, der endte livet som 305
For første gang fortælles nu detaljeret om danskerne i historiens mest berømte skibsforlis.
Hurtig mini banker top-smartphone
Den nye HTC S One er mindre, billigere og bedre end HTCs topmodel.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/