Tip     Print     RSS     Del    

Historien set fra sengekanten

Offentliggjort 13.01.10  kl. 11:14 

Himmelsengen

»Familien investerede kraftigt i senge, dels for at signalere en social prestige, dels for at imødekomme en ny opfattelse af komfort. Bondekulturen var meget konservativ, men her indtraf en langsom forandring. Folkekulturen afventer ikke altid elitekulturen, men går også sin egen gang, ved nogle lejligheder i samklang med elitekulturen, og andre gange ikke.

Sengenes dronning var himmelsengen. Som ordet antyder, peger det opad, men ikke mod Vorherres himmel. Himlen er det omhæng, som lukker sengen. Hos bønderne fik himmelsengen hædersplads i storstuen. Ofte blev himmelsengen anvist gæster.«

Mørkets magt

Søvnen kan ikke behandles uden at inddrage natten. Natten er mørk, og mørkets magt havde tag i befolkningerne i det tidsrum, Mikkel Venborg Pedersen beskriver.

»Det var før elektricitetens tid. Natten blev betragtet som farlig, og vore forfædre var ængstelige for den del af døgnet. Byerne var befæstede, gårdene låst af, thi tyve og ildspåsættere truede de anstændige borgere. Man sørgede for at skærme gården, som man i dag låser døren til sit parcelhus.

Natten kender ingen skam, siger et gammelt ordsprog, og nattens folk sås tit som uærlige mennesker, både kulturelt og juridisk: F.eks. skarprettere, sigøjnere og vagabonder.

I Middelalderen og Renæssancen og også ind i den moderne tid blev renovationen klaret af natmandsfolk eller kjæltringe. De påtog sig arbejde på ugudelige tider og var derfor ugleset,« påpeger Mikkel Venborg Pedersen.

Heksenes farlige spil

Folk følte også, at heksene drev deres farlige spil, når dagen forsvandt, og natten tog over. Den konkrete fare omfattede i 1700-tallet omstrejfende vilde dyr, der kunne gøre stor skade i staldene.

»Fantasien fik næring, når skumringen satte ind. Over- og underjordiske væsener skulle man tage sig i agt for, og faren blev tacklet med en blanding af folketro og kristendom. Man bad til Gud, men troede også på overnaturlige foreteelser. Spøgelser og onde ånder var til stede i de mørke timer.

Natten var nemlig frygtens tid, og vi frygter fortsat natten, i særlig grad vores ukontrollable tanker, når vi sover og drømmer. Det er ikke små formuer, medicinalindustrien tjener på denne frygt,« siger Venborg Pedersen.

Du kan stemme på Årets Historiske Bog ved at følge dette link