Pietro Masturzos vinderbillede er en del af en større fotoserie, som skildrer nætterne efter det iranske præsidentvalg, hvor iranere fra deres hustage trodsede frygten og viste deres foragt for præstestyret ved at råbe skældsord ud i nattens mørke efter dagenes protester i Teherans gader. Foto: Pietri Masturzo/AP
Offentliggjort 12.02.10 kl. 11:51
101.960 billeder fra 128 lande kæmpede om den prestigefyldte pris.
Juryen har kåret vinderen af den 53. World Press Photo Contest, og den prestigefyldte pris for årets bedste pressefoto går i år til den italienske fotograf Pietro Masturzo.
Hør den overvældede vinder, da han bliver ringet op og for at vide, at han har vundet her
Hans foto er en del af en større fotoserie, som skildrer nætterne efter det iranske præsidentvalg, hvor iranere fra deres hustage trodsede frygten og viste deres foragt for præstestyret ved at råbe skældsord ud i nattens mørke efter dagenes protester i Teherans gader.
”Fotoet viser begyndelsen på noget nyt, begyndelsen på en kæmpe fortælling. Det giver nyhederne et nyt perspektiv. Det rammer dig både visuelt og emotionelt, og jeg faldt for det øjeblikkelig,” udtaler jurymedlem Ayperi Karabuda om Pietro Masturzos foto.
”Fotoet er kendetegnet ved sin meget kraftfulde atmosfære, spænding og frygt, men også sin stilhed og ro,” forklarer Kate Edwards, som også sidder med i juryen.
SE OGSÅ: Fotoserie med årets vinderbilleder her
World Press Photo så dagens lys i 1955 og er en hollandsk organisation med hovedsæde i Amsterdam.
Organisationen blev grundlagt i håbet om at lave en verdensomspændende fotokonkurrence for professionelle fotografer.
World Press Photo er i dag snarere en institution end en afgrænset fotokonkurrence, da den har udviklet sig til verdens største, væsentligste og mest prestigefyldte konkurrence inden for fotoverdenen.
Det kommer bogstavelig talt til udtryk ved, at ikke færre end 5.847 fotografer fra 128 lande deltog i årets konkurrence, og de indsendte i alt 101.960 billeder til bedømmelse.
Prisen bliver uddelt i 10 kategorier, der bl.a. tæller portrætter, sports- og nyhedsbilleder, og bliver overrakt på Amsterdams Rådhus.
Efter prisceremonien turnéer vinderbillederne verden rundt på en omrejsende udstilling, som besøger 100 byer i 45 lande og forventes at blive set af mere end to millioner mennesker.
Traditionen tro besøger udstillingen efter alt at dømme også Danmark, hvor den sidste år kunne opleves i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen.
SE OGSÅ: Fotoserie med årets vinderbilleder her
Annonce:
Annonce: