Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Politisk flertal vil bevare brylluppet i kirken. Foto: Colourbox


Tip     Print     RSS     Del    

Flertal vil bevare kirkebrylluppet

Offentliggjort 05.05.10  kl. 07:02 

Som reaktion på homoseksuelle vielser i kirken ønsker flere brylluppet ud af kirken. Politisk flertal går imod.

Par skal fortsat kunne indgå ægteskab foran kirkens alter.

Sådan lyder det nu fra Det Konservative Folkeparti, der får politisk opbakning fra partier til begge sider.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Meldingen kommer samtidig med, at kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har nedsat et udvalg, der netop skal se på, om ægteskabet skal rykkes ud af kirken og hen på rådhuset.

Et kompromis

Biskopper har foreslået det som et af flere mulige kompromiser i spørgsmålet om homoseksuelle vielser, der ellers skaber splid i folkekirken.

"Det undrer mig, at man vil arbejde med det her i udvalget. Da man snakkede om at nedsætte udvalget, hed det sig, at det skulle se på muligheden for at finde et ritual for homoseksuelle vielser. Det har i min optik ikke noget at gøre med at rykke ægteskabet ud af kirken", siger De Konservatives kirkeordfører, Rasmus Jarlov.

Han er ikke enig med biskop i Fyens Stift Kresten Drejergaard, der er bannerfører for biskoppernes forslag.

Ingen stor ændring

Han mener, at det ikke vil medføre store forandringer at rykke den juridiske del ud af kirken, da par stadig vil kunne få et ritual i kirken, hvor man siger ja til hinanden.

"Der er noget særligt over, at ægteskabet bliver indgået, når man står foran alteret - sådan har det altid været. Det er som om, man forsøger at reducere kirken til at være en institution, der kun er for de strengt religiøse. Man fjerner kirken fra folket. Det er en forkert retning", siger Rasmus Jarlov, der understreger, at De Konservative gerne vil give homoseksuelle et ritual for indgåelse af registreret partnerskab i kirken, hvis kirken ønsker det.

Ynkeligt forslag

Det er netop den anden mulige løsning, som udvalget kigger på. Dansk Folkeparti vil heller ikke lægge stemme til, at en mand og kvinde i fremtiden ikke kan indgå ægteskab i kirken.

- Jeg synes, det er et ynkeligt forslag. Først vil man lave det sådan, at de homoseksuelle kan vies i kirken på lige fod med heteroseksuelle, så skal homoseksuelle kunne indgå registreret partnerskab i kirken, og nu vil man så sløjfe kirkebrylluppet.

Jeg har ikke subtile teologiske argumenter imod det, for Drejergaard har ret i, at Luther selv anviste, at man kunne blive viet uden for kirken og bagefter få velsignelsen i kirken. Men sagen er, at der er en fuldstændig altovervejende tradition for kirkebryllupper i Danmark", siger kirkeordfører Jesper Langballe (DF).

Kirkeudvalgets formand, Britta Schall Holberg (V), vil ikke udtale sig, før udvalget er færdig med sit arbejde - senest den 15. september - men siger alligevel:

"Det er klart, at udvalget ikke kan diktere, hvad Folketinget skal vedtage. Det er en hjælpegruppe."

Ikke smart

Også hos oppositionen er der modvilje.

"Det er ikke smart, at biskopperne lægger op til at lege købmænd. De vil undgå det, som mange synes, nemlig at trossamfund skal have adgang til at vie homoseksuelle ved at afskaffe kirkelig vielse for heteroseksuelle par. Det er ikke smart", siger kirkeordfører Karen Klint (S) og fortsætter:

"Biskopperne kan ikke bare tage en lukket debat med ministeren om at rykke den juridiske del ud af kirken, for det vedrører også alle de andre anerkendte trossamfund, der jo også har vielsesbemyndigelse. Det vedrører ikke kun folkekirken. Derfor bør det løftes op i en overordnet kommission."

Dybt kritiske

Flere kirkefolk - herunder præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen og rektor for Pastoralseminariet i Aarhus Henning K. Thomsen - er også dybt kritiske over for biskoppernes forslag.

Kirkepolitisk ordfører for de homoseksuelles forening George Hinge ønsker heller ikke at ændre på den mangeårige tradition. Men SF's kirkeordfører er umiddelbart positiv.

"Vi lever i et sekulariseret samfund, og det er jo sådan, at vi har det officielle myndighedsdanmark, og så har vi kirken, hvor man har muligheden for at gå hen og få ægteskabet velsignet bagefter.

Men det er synd, hvis man rykker alle ægteskaber ud af kirken, kun fordi man vil undslå sig for at give homoseksuelle de samme rettigheder. Det er skammeligt, at man ikke kan ligestille folkekirkemedlemmer alene på baggrund af seksuel orientering", siger hun.

Kilde: Kristeligt Dagblad

Hvad mener du?

Skal kirkebrylluppet bevares?

Skal homoseksuelle kunne gifte sig i kirken?


Ordet er dit
Skriv en kommentar [Regler]
tegn tilbage
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**


* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik
Annonce


Kultur


Rytmisk musik

Lady Gaga i muslimsk modvind

Politiet i Indonesien har anbefalet, at en koncert med popstjernen ikke gennemføres. Læs artikel


Film & tv

Diktatoren ankom til Cannes på kamel

Hollandaise? Jo jeg støttede ham med 500.000 euro, siger general Aladeen - alias Sacha Cohen. Læs artikel


Litteratur

Se seneste års modtagere af Sonning-prisen

Sonningprisen går til den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk. Se her, hvem han efterfølger. Læs artikel


Teater

Rørt Kenter modtog kulturpris

Den populære skuespiller og entertainer blev i Aalborg hyldet med Harlekin-prisen. Læs artikel


Billedkunst

Dansk videokunst til Venedig Biennalen

Jesper Just skal stå for det danske bidrag til den berømte italienske udstilling. Læs artikel


Klassisk musik

Malko-vinder indtager podiet i Tivoli

Venezuelanske Rafael Payare, der vandt årets Malko-konkurrence, dirigerer onsdag i Tivoli. Læs artikel




Annonce:

Kan en hund og en pige give dansk succes?
En lille pige, en hund og Mads Mikkelsen skal sikre Danmark Guldpalmerne i Cannes.
Historisk diamant solgt til vild overpris
En anonym køber har købt den 400 år gamle diamant, The Beau Sancy.
Succes-forfatter bryder anonymiteten
For et år siden var hun ukendt - nu hyldes hun som den erotiske litteraturs superstjerne.
Rå, lesbisk svensker skifter genre
Lisbeth Salander-skuespilleren Noomi Rapace kæmper nu mod aliens i ny Hollywood-film.
Tysk spøgelses-fly hentet op fra havet
Resterne af en tysk natjager er bjærget i Vendsyssel - der findes kun en lignende i verden.
Farce om kinesisk kritiker vokser
Sagen mod den kinesiske systemkritiker Ai Weiwei har udviklet sig i ny grotesk retning.
Vil du være med i Jørgen Leths nye film?
På udstillingen ´Mit navn er Jørgen Leth´ opfordrer hovedpersonen publikum til at lade sig prøvefilme.

Annonce:


Danske dumheder storhitter på nettet
Video, der viser alt det, man absolut ikke skal gøre, går i disse dage hele verden rundt.
Krigshelten, de vil gøre til helgen
Præst støttede sine kamme-rater og betalte dyrt i det, der ofte kaldes "den glemte krig".
Se skulpturer af lys og damp
I Berlin kan man i disse dage se de mest utrolige skulpturer, der udelukkende er lavet af lys og damp.
Gemte amatørfotos er formue værd
20 fotos taget af en håndværker og siden gemt i et fotoalbum forestiller fire berømtheder.
Eventyreren, der endte livet som 305
For første gang fortælles nu detaljeret om danskerne i historiens mest berømte skibsforlis.
Hurtig mini banker top-smartphone
Den nye HTC S One er mindre, billigere og bedre end HTCs topmodel.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/