Mindst én interesse deler Kim Larsen med Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, nemlig interessen for den kirgisiske forfatter Djengiz Ajtmatov. Foto: Carsten Andreasen
Offentliggjort 10.05.10 kl. 12:00
JPs Flemming Rose har mødt Larsen på hjemmebane. Det blev til en snak om kunst, tro, politik, fædreland og frihed.
Han er en god refrænsanger, lige som Beatles var. Kunst vil jeg ikke kalde det, men af og til overlapper tingene hinanden, og Dylan nærmer sig nogle shakespearske dimensioner engang imellem, og det gjorde Beatles også. Men i bund og grund synes jeg, at det er pop, det er underholdende på den fede måde.
Kim Larsen om Bob Dylan
'Det meste af min information om verden kommer fra min omgang med mennesker af kød og blod,' siger Kim Larsen. 'Men jeg påstår ikke, at det, jeg siger, er sandheden.' Foto: Carsten Andreasen
Kim Larsen
I toget på vej til Odense kildrer det i maven. Jeg skal interviewe Kim Larsen. En linje af Bob Dylan kører rundt i hovedet:
»I have dined with kings, I've been offered wings, and I've never been too impressed.«
Men Larsen har gjort indtryk siden Gasolin's første plade. De var verdensberømte på Amager, før de blev det i Danmark. Jeg gik i klasse med Franz Beckerlees lillebror, og på pladebiblioteket i Tårnby var Gasolin' de ukronede konger, da det første album udkom i efteråret 1971. Jeg var 13 år.
Der er snart gået fire årtier, og nu sidder jeg for første gang over for Larsen himself. Det viser sig, at vi har en fælles interesse i den kirgisiske forfatter Djengiz Ajtmatov.
»Kender du ham?« spørger Larsen. »En meget klog mand.«
Jeg fortæller, at jeg har interviewet ham og gik til eksamen i romanen ”Vigesporet”, da jeg læste russisk.
»Jeg misunder dig,« indskyder Larsen.
»Romanerne ”Vigesporet” og ”Skafottet”, sikke nogle bøger, helt utroligt. Han får altså sparket nogle døre op til det store, tomme rum. Der er nogle, der kan fortælle historier, som folk kunne have fortalt for 4.000 eller 15.000 år siden. De er begavet med en særlig poetisk åre,« tilføjer han.
Jeg er nysgerrig efter, hvordan Larsen følger med i verden omkring sig. På hans nye plade er der uppercuts til Danmarks krige i Afghanistan og Irak, til Folketingets støtte til bankerne og til det generelle moralske forfald. Larsen mener, at demokratiet er væk. Gad vide, hvor manden får sine nyheder fra, hvilke aviser læser han, hvordan holder han sig orienteret?
»Det vil jeg da ikke fortælle dig,« skærer han af. »Jeg synes, at medierne er for selvglade, så den røg gider jeg ikke puste til.«
Jeg prøver at holde fast og gør opmærksom på, at medier vinkler nyhederne, de serveres på forskellige måder, som har indflydelse på vores syn på verden.
»Det meste af min information om verden kommer ikke fra medierne, det kommer fra min omgang med mennesker af kød og blod i dagligdagen, ikke på Facebook eller noget andet hyperpladder eller cyberfis. Det er jo, når man møder folk, at man taler om tingene. Der kan så være én, der nævner noget, som jeg ikke har hørt i jeres medier, og så taler vi om det.«
Jeg indvender, at det ikke nødvendigvis er fakta, at det er folks oplevelse.
»Det synes jeg også er vigtigst,« insisterer Larsen.
Hvor henter du så dine fakta?
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: