De britiske seere der følger linselusen har givet ikke hørt meget af, hvad den seriøse politiker havde på hjerte. Screendump: Youtube
Offentliggjort 29.07.10 kl. 06:35
I måneder er samme mand igen og igen "tilfældigt" dukket op i baggrunden på direkte tv.
En Paul Yarrow, der ligner linselusen på en prik har oprettet en Facebook-profil. Han har 17 venner og har ikke været akriv siden den 26. maj om aftenen. Screendump fra Facebook.
Igen og igen dukker den samme mand op i baggrunden i direkte britiske programmer. Screendump fra Youtube.
Hvem er han - og hvorfor gør han det?
Det spørgsmål stiller mange briter sig selv efter at de i de seneste uger igen har set den samme fyr dukke op i utallige britiske live-tv-programmer.
SE VIDEO: One Fat Guy i aktion
At folk stiller sig op i baggrunden, når der sendes live-tv er en yndet fornøjelse.
Læg blot mærke til det liv, der f.eks. rører sig bag Jesper Theilgaard, når han kommer med sin vejrudsigt på DR1.
Men omkring den engelske linselus, der har fået tilnavnet One Fat Guy eller The News Raider, tog mysteriet til, da han blev ved med at dukke op den ene dag efter den anden.
Første gang seerne mødte ham var for knap et år siden - og nu har han i de seneste uger gjort et intensivt comeback på skærmen.
Websiden fidgetwith.com følger hans bevægelser intenst, og her kan du se stillbilleder af alle de programmer han har "medvirket" i.
På internettet bliver heftigt diskuteret, hvem manden - der med få undtagelser går klædt i samme tøj - er, og det har der været mange bud på.
Som tiden er gået, er der dog efterhånden nogenlunde enighed om, at manden hedder Paul Yarrow og er socialarbejder i det sydlige London.
Der findes en Facebook-profil med det navn og et billede af manden, der har en umiskendelig lighed med ”manden, der gerne vil på tv”.
Han har blot 17 venner og har ikke selv skrevet på Facebook siden 26. maj kl. 22.31.
Kpn.dk's anmodning om Facebook-venskab samt en besked i hvilken vi beder ham om en forklaring på hans apparte adfærd er - indtil videre - ikke besvaret.
Vi ville også gerne vide, hvordan han kan vide, hvornår der optages live til et tv-program, siden det er lykkedes ham at optræde så mange gange... Bliver han tippet - hjulpet - af tv-holdene, som det hævdes i mange kommentarer på nettet?
Måske taler en af de mange, der har kommenteret manden og hans fremtræden på fidgetwith.com, sandt, når vedkommende skriver:
"Han hedder Paul Yarrow. Jeg mødte ham i dag. Han siger, at han protesterer mod mediernes behandling af ældre mennesker og overvægtige. Desuden ønsker han at blive berømt."
Hvad angår det sidste, så er det i løbet af sommeren kommet frem, at en Paul Yarrow har meldt sig til 2010 udgaven af "Big Brother".
I den forbindelse har han til programmet blandt andet skrevet at han i øjeblikket er kendt som fyren, som gerne vil på tv. Og han tilføjer at han er meget kendt i det sydlige London, hvor han arbejder som frivillig i den sociale sektor.
Og ret meget længere er de britiske medier, diverse bloggere og websites ikke kommet.
For virkelighedens Paul Yarrow er ligeså tavs og utilnærmelig som One Fat Guy, når denne dukker op på skærmen....
SE HAM også HER - HER og HER...
Annonce:
Annonce: