Offentliggjort 10.08.10 kl. 08:03
Kurt Westergaards udgiver erindringsbog med genoptrykt Muhammedtegning.
Bladtegner Kurt Westergaards erindringer udkommer til efteråret. Og Muhammedtegningen genoptrykkes i bogen. Men det sker ikke for at provokere, forsikrer han.
Kurt Westergaard, der i sommer rundede de 75 år, sender igen sin omdiskuterede Muhammedtegning på rundtur i offentligheden.
Denne gang i en bog, og det sker som led i et slag for ytringsfriheden i den vestlige verden.
Men den nye offentliggørelse har ikke til formål at provokere, siger Morgenavisen Jyllands-Postens nu pensionerede bladtegner.
Snarere skal den måske signalere den skuffelse, han har oplevet i manglende støtte fra egne rækker og andre på parnasset.
Bomben i turbanen på profeten Muhammed kan genses, når Kurt Westergaard i samarbejde med journalist- og forlagsredaktør John Lykkegaard til november udsender sin selvbiografi "Manden bag stregen".
Det sker på Forlaget Mine Erindringer, og bogen forventes præsenteret på bogmessen den 13. november i Forum.
- Jeg har egentlig levet et banalt liv med et arbejdsliv i skoleverdenen og et job som bladtegner, krydret med den obligatoriske skilsmisse, siger Kurt Westergaard om begrundelsen for at udgive en erindringsbog.
Noget egentlig budskab med bogen har han ikke - ud over at han gerne vil blive opfattet som et demokratisk, tolerant og venligt menneske.
- Det er ikke for at provokere, siger han i et Ritzau-interview og henviser til, at tegningen allerede er tilgængelig på internettet i alle mulige afskygninger.
Det tjener ikke noget formål at undlade en offentliggørelse, mener Kurt Westergaard. Og han er overbevist om, at den såkaldte Muhammedkrise ville være kommet på et eller andet tidspunkt, også uden hans tegning.
- Tegningerne var en katalysator til en nødvendig diskussion om ytringsfrihed, siger Kurt Westergaard.
Fornægtes kan det dog ikke, at bladtegnerens "banale" hverdagsliv ændrede sig totalt efter Jyllands-Postens offentliggørelsen af Muhammedtegningerne i 2005, de senere trusler mod ham og senest angrebet udført af en somalisk øksemand på hjemadressen i Viby nytårsdag i år.
Den 240 sider tykke bog med 30-35 af Kurt Westergaards egne illustrationer skal fortælle om tegnerens liv fra barndommen i det kristent fundamentalistiske Himmerland til afskeden med Jyllands-Posten efter 27 år som bladtegner i sommeren 2010.
I dag er Kurt Westergaard erklæret ateist.
Og der er en grund til, at tegningen med bomben i turbanen er med i erindringsbogen, som får Kurt Westergaards sidste bladtegning til Jyllands-Posten på omslaget.
- Det sker ikke for at starte en ny krise. Men det var den, der startede det hele, siger Kurt Westergaard, der døgnet rundt er omgivet af politi og PET-folk inden for eller omkring det lille kalkstensrækkehus i Viby.
Han gentager, at han ikke fortryder noget og har lært at leve med PET's tilstedeværelse konstant i og uden for huset. Resten af livet.
- De kører mig til fitness-centret hver dag, jeg ønsker det. Men selvfølgelig er hverdagen præget af mere planlægning, siger Kurt Westergaard iklædt sine sædvanlige røde bukser og kontant optaget af telefonopkald fra ind- og udland.
Han bruger stok og er en del gangbesværet.
- Men PET-folkene har lovet at flytte med på plejehjem, når det bliver nødvendigt. I dag er de glade for, at jeg ikke er vinterbader og nudist, siger Kurt Westergaard.
Siden i vinter har Kurt Westergaard været døgnovervåget med PET-folk i en nybygget sidepavillon til enderækkehuset.
Inden den usædvanlige overvågning blev sat i værk, holdt PET møde med omkring 50 af de nærmeste naboer. I det fredelige kvarter med meget få børn er der udvist forståelse for den usædvanlige situation.
Journalist John Lykkegaard forklarer bogprojektet med, at historisk interesserede og andre om 50 år skal kunne kende Danmark for andet end Muhammedkrisen.
- Og når de søger i kilderne, så skal bogen være med til at fortælle historien om manden, der kom til at starte det hele, siger John Lykkegaard, der har brugt 30-35 timer til samtaler med Kurt Westergaard inden skrivearbejdet.
Ritzau
"Vi er kede af, at mange muslimer har betragtet de 12 tegninger i JP som en krænkelse af profeten Muhammed (...) Hverken den danske regering eller det danske folk har nogen som helst intentioner om at krænke muslimer eller medlemmer af nogen anden trosretning."
"De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde."
"Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykningen af Karikaturtegningen at krænke muslimer i Danmark eller andre steder. (...) Vi undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genoptrykke Karikaturtegningen".