Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer



Tip     Print     RSS     Del    

Billed-sensation forvandlet til farce

Af  UFFE CHRISTENSEN

Offentliggjort 05.09.10  kl. 10:08 

Ekspert ændrer mening. Bagmand har blakket ry. Det mest sensationelle i Ansel Adams-sagen er nu efterspillet.

Er disse billeder taget af samme mand? Earl Brooks eller Ansel Adams. Meningerne er mildt dsgt delte, men Earl Brooks-lerene fører i øjeblikket på point.

Uanset hvem der har taget Norsigians billeder er de fleste enige om, at der i hans fund findes fremragende billeder. Hvad angår værdien er det afgørende om fotografen hedder Ansel Adams eller "bare" Earl Brooks. Foto: AP

Rick Norsigian præsenterer sit fund for pressen. Foto: AP

Ansel Adams - en af USAs bedst kendte naturfotografer. Foto: AP

Ansel Adams underviste ofte i fotografering og ses her sammen med en af sine elever: Susan Ford - datter af tidligere præsident Gerald Ford. Foto: AP

87-årige Marian Walton såede alvorlig tvivl om Norsigian-negativernes ægthed. Hun mener, at negativerne kan tilskrives hendes for længst afdøde onkel Earl.

Galleriejer David M. Streets - der har en betydelig kriminel løbebane - styrer forretningen for Rick Norsigian. Det var Streets der værdisatte negativerne til 200 mio. dollar. Screendump fra YouTube.

Den havde det hele.

Den fantastiske historie om bygningsarbejderen, der for 10 år siden købte en kasse med negativer i et garage-salg for 45 dollar og siden fandt ud af, at negativerne repræsenterede en værdi af 200 mio. dollar (omkring en mia. kr.).

Da Rick Norsigian i slutningen af juli under stor mediebevågenhed meddelte, at de 61 negativer - hævet over enhver tvivl - kunne tilskrives den berømte amerikanske naturfotograf Ansel Adams, gik historien verden rundt.

LÆS OGSÅ: Håndværker fandt lykken i papkasse

De 61 glasplade-negativer er for langt de flestes vedkommende taget i og omkring Yosemite-nationalparken i Californien, hvor også Ansel Adams tog i tusindvis af billeder.

Hvis historien var endt her, var der i sandhed tale om et eventyr af dimensioner.

Men det gjorde den ikke - og den er langt fra slut endnu.

Hver uge - nye overraskelser

Hver eneste uge siden Norsigians fund, er der kommet nye forbløffende oplysninger i sagen, der alt andet lige er ved at minde om en sand farce.

De seneste dage har bragt endnu et par overraskende twist ind i historien om Norsigian og hans negativer.

Ekspert ændrer holdning

Mest bemærkelsesværdigt er det, at et medlem af den ekspert-gruppe, der over for Norsigian bekræftede, at der var tale om Ansel Adams-negativer, pludselig har skiftet mening.

Og det var ikke et hvilket som helst medlem, men den ansete tidligere kurator på Museum of Fine Arts i Boston, Robert C. Moeller III.

LÆS HELE RAPPORTEN HER (pdf-fil)

Forinden blev det klart at David W. Streets - galleriejeren, der styrer Norsigians forretning, har en mildt sagt broget fortid, som også omfatter domme og fængselstraf for tyveri og bedrageri.

Det var David Streets, der er kendt som en mand med meget store armbevægelser, meddelte, at Norsigians negativer var 200 mio. dollar værd.

Fotografen er Earl Brooks

Moeller siger nu, at han er overbevist om, at negativerne - i hvert langt størstedelen af dem - er taget af en fotograf ved navn Earl Brooks.

Og dermed er vi tilbage ved dramaets begyndelse, for blot to dage efter at Norsigian havde offentliggjort nyheden om sit fund, stod den 87-årige Marian Walton i Oakland, Californien, frem og meddelte, at negativerne, der blev vist frem, måtte være taget af hendes for længst afdøde onkel Earl.

LÆS OGSÅ: Nyt drama: Billedfund kan være fup

Som bevis kunne hun fremlægge nogle print af sin onkels billeder, der indtil mindste detalje lignede negativerne som Norsigian fastholder er Ansel Adams' arbejde.

Adams-familien: Rent fup

En meget træt og irriteret Adams-familie, der de seneste 10 år har haft kontakt med angiveligt plagsom Norsigian adskillige gange, gentog, at det hele er et stort fup-nummer. At negativerne aldrig havde været i nærheden af Ansel Adams.

Fronterne var hermed kridtet op mellem dem, der stædigt fastholder, at de 61 negativer er Adams-billeder og dem, der mener at billederne er taget af Earl Brooks.

Her er Norsigians aktive advokat, Arnold Peter, urokkelig:

Hvis 87-årige Marian Waltons prints svarer til Norsigians negativer, så må hendes prints været lavet på baggrund af Adams-negativer og på en eller anden måde være havnet hos onkel Earl.

Norsigian sagsøgt

For nogle dage siden mistede Adams-familien tålmodigheden og sagsøgte Norsigian med krav om, at han øjeblikkelig standser salget af prints og plakater fra negativerne i Ansel Adams' navn.

LÆS OGSÅ: Fotosensation falder fra hinanden

Og så var det, at Rick Norsigians korthus begyndte at kollapse indefra.

"Jeg tog fejl", indrømmer Robert C. Moeller, og den erkendelse er han kommet frem til ved at undersøge de fire prints som Marian Walton bragte ind i sagen.

Ekspert: Min rapport skal ændres

Det var et bestemt billede taget i Yosemite i 1920, der gjorde en forskel for den tidligere kurator, der jo i forvejen kendte Norsigians negativer indgående.

"Det tog mig ikke længe at konstatere, at det var taget med samme kamera, på samme tid og af den samme mand. Min rapport, der fastslog at det højst sandsynligt var Ansel Adams, der tog billedet, må ændres."

Marian Walton har fire prints, som hun arvede fra sin onkel, der var fotograf. Tre af disse, mener den tidligere kurator, svarer i alle detaljer til tre af Norsigians negativer.

Advokat fastholder

Norsigians advokat var som altid hurtigt ude. Han erkender, at negativ og print er meget ens, men - understreger han - der er ikke skyggen af bevis for, at det er Brooks, der har taget billedet.

"Det er meget sandsynligt at Ansel Adams tog billedet og siden lavede Brooks-printet."

Faktisk er endnu et medlem af Norsigians ekspert-panel, fotografen Partrick Alt, begyndt at vakle. Han erkender at ligheden mellem negativer og Brooks-print er slående, men han tør ikke sige, hvem der tog billederne.

På spørgsmålet om, hvorfor han i den offentliggjorte rapport, var så skråsikker på, at negativerne var Ansel Adams', svarer han:

"Måske fordi jeg virkelig ønskede, at de var Ansel Adams-billeder."

Offentlig udstilling

Indtil videre er der planer om, at lave en offentlig udstilling af de meget omtalte negativer den 25. september. Naturligvis i David W. Streets galleri i Beverly Hills.

Om den gennemføres vil tiden vise. Foreløbig har Rick Norsgian afblæst planlagte forevisninger af en dokumentar-film, der skildrer arbejdet med at identificere negativerne.

LÆS OGSÅ: Billedfinder på tilbagetog

Og hvem er han så, denne galleriejer Dawid W. Streets?

Såmænd en person, der har adskillige domme for tyveri og bedrageri bag sig i både Kentucky og Louisiana.

Kendt for at overdrive

På galleriets webside præsenteres Streets som en mand med 25 års indgående erfaring indenfor kunstverdenen. En ekspert.

Et par af hans tidligere medarbejdere er stået frem, og de hævder at hans ekspertise primært ligger i stærkt at overdrive sine egne bedrifter.

SE VIDEO: David M. Streets fortæller om egne fortræffeligheder

I New Orleans troede galleriejer Doris Allen ikke sine egne ører, da hun hørte at Streets udtalte sig i sagen om Norsigians negativer.

Ingen erfaring med kunst

Han var ansat hos hende i en kortere periode i 2000, og havde absolut ingen kunsterfaring, oplyser hun.

"Hvordan kan han hævde, at negativerne er 200 mio. dollar værd? Det er absurd," siger hun.

Igen kom Norsigians advokat, Arnold Peter, på gaden med en forsikring om, at Streets fortid ikke har noget med sagen at gøre.

Streets forklarer sig

Da Streets af flere medier blev konfronteret med det faktum, at han var dybt kriminel op gennem 1990'erne, benægtede han først alt. I begyndelsen.

Siden erkendte han, at det var korrekt, men forklarede, at han i de år havde været manio depressiv efter at han havde mistet begge sine forældre med et års mellemrum.

Da Streets i 2005 kom til Los Angeles åbnede han et galleri og præsenterede sig som kunstekspert.

Ingen kan bekræfte

På hans webside har han anført et hav af klienter. Blandt andre Bill Clinton - og der er billeder af ham i selskab med flere berømtheder.

Problemet er blot, at det til dato ikke er lykkedes for noget amerikansk medie, at få bekræftet rigtigheden i Streets oplysninger. Tværtimod. En talsmand for Bill Clinton benægter, at kende det mindste til en David M. Streets.

Streets anslog værdien

Allesteds nærværende advokat Arnold Peter har forklaret, at det var David M. Streets, der aftenen før Norsigian offentliggjorde sit fund den 27. juli, regnede sig frem til, at negativerne repræsenterede en værdi af 200 mio. dollars.

Ikke i sig selv, understreger Arnold Peter, men det handler om den fortjeneste, der kunne hentes ud af salg af print, plakater og bøger - og sågar et muligt salg af de 61 negativer.

Adskillige - selv medlemmer af Norsigians ekspertpanel - har offentligt betvivlet beløbets svimlende størrelse.

Forretningen fortsætter

Men uanset hvad, så synes Norsigians tropper fast besluttet på, at fortsætte som om intet var hændt siden den dag, han fremlagde sit billed-fund.

Forretningen fortsætter. På nettet sælges print for mellem 1.500 dollar og 7.500 dollar. Plakater sælges for 45 dollar. Og der er gang i forretningen, oplyser Arnold Peter - men vil ikke sige, hvor meget der omsættes.

Alle mulige forbehold

Skulle det med tiden vise sig, at Norsigians negativer med sikkerhed kan tilskrives Ansel Adams, har Norsigian - og den gode Arnold Peter - tilsyneladende garderet sig med en såkaldt disclaimer på websiden.

Af denne fremgår blandt andet at The Ansel Adams Trust intet - absolut intet - har med salget at gøre. Og - nok så væsentligt - hedder det, at hvad angår kvalitet og autensitet af prints, så er risikoen alene købers.

En glad galleri-ejer

Som en lille krølle på sagen, kan nævnes, at der er nogle, der er vældig tilfredse med Norsigian-farcen - og den omtale som Ansel Adams har fået.

Blandt disse Scott Nichols, der ejer et galleri i San Francisco. Til november viser han en stor udstilling af Ansel Adams-billeder, og han vil også vise nogle af Earl Brooks' billeder.

"Onkel Earl var en pokkers god fotograf. Ingen tvivl om det", siger Scott Nichols.


Tilmeld dig kpn.dk nyhedsoverblik
Annonce







Kultur


Rytmisk musik

Dronning Elizabeth fejres af stjerner

Når dronning Elizabeth fejrer 60 år på tronen, bliver det blandt andet med en kæmpe koncert med store stjernerLæs artikel


Film & tv

Stumfilm gør overraskende comeback

Stumfilmen The Artist er storfavorit til Oscarfest med 10 nomineringer. Er ny trend på vej? Læs artikel


Litteratur

Castro udgiver omfattende selvbiografi

Leder af den cubanske revolution, Fidel Castro, har udgivet sine erindringer på mere end 1000 sider. Læs artikel


Teater

Morder kan tjene på dansk teater

CafeTeatrets planer om dramatisering af Breiviks manifest, kan blive en god forrretning for ham. Læs artikel


Billedkunst

Lennon-tegninger kan ses i Danmark

Yoko Ono står bag den første danske samlede udstilling af John Lennons private tegninger. Læs artikel


Klassisk musik

Dansker skal lede Bergen Festspillene

Athelas Sinfoniettas ensemblechef Anders Beyer bliver direktør for Festspillene i Bergen. Læs artikel




Annonce:

Filmtrailer: En kongelig affære
Se traileren til det livsfarlige trekantsdrama "En kongelig affære"
Unikke optagelser fundet bag seng
På over 120 år gamle optagelser advarer en historisk mand sin søn mod at drikke for meget.
Afstemning
Forfatteren Paulo Coelho opfordrer til piratkopiering af alt. Er det noget du praktiserer?
Ja, jeg ser intet forkert i at fildele på nettet
34%
Nej, det er det rene tyveri
35%
Det interesserer mig ikke
31%
Stemmer i alt: 1481
Underligt syn over New York
Ved første øjekast lignede det tre mennesker, der fløj rundt over New York, men ...
Dronningen er inspireret af dyreknogler
Dronning Margrethe er inspireret af dyreknogler, når hun maler.
Sort-hvid stumfilm i Oscar-spids
Den sort-hvide stumfilm er den næstmest nominerede film ved årets Oscar-uddeling.
Frank Hvam: Jeg hjælper narkomaner
Komikeren har et ganske særligt engagement i narkomanernes liv i København.

Annonce:


Hør den blacklistede grandprix-sang
Tine Lynggaard lagde sin sang på Youtube og blev diskvalificeret fra Dansk Melodi Grand Prix.
Hollywood-stjerner roser Bodnia til skyerne
William Baldwin og Estella Warren spillede sammen med Kim Bodnia i "The Stranger Inside".
Derfor jodlede 87-årig i X Factor
Konrad Laursen sang sig ind i seernes hjerter ved premieren på årets X Factor.
Her er de film du skal se i 2012
Der er masser af guf på lærredet i filmåret 2012. Få en smagsprøve på de bedste her.
Her er årets mest sete videoer på JP
Vi har samlet listen over de ti mest sete tv-klip på JPtv i 2011.
af Mikael Jalving
08.02.12, 11:15
Der bliver flere og flere af dem: protestskoler. Ifølge tal refereret af... Læs mere

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/