Tip     Print     RSS     Del    

Flere og flere går til julegudstjeneste

Offentliggjort 23.12.11  kl. 06:41 

Bag julehyggen gemmer der sig nogle dybder, der ofte overses. Det viser ny stor undersøgelse.

Tema

Julen

Afstemning

Går du i kirke i anledning af julen?

Nej, det gør jeg ikke

Ja, det gør jeg

Har ikke besluttet mig

Nej, det gør jeg ikke
10%

Ja, det gør jeg
90%

Har ikke besluttet mig
0%

Stemmer i alt: 29

Danskernes forhold til kristendommen er ikke simpelt.

Og ifølge flere kirkelige kendere træder tvetydigheden særligt tydeligt frem i juletiden.

For bag julehyggen gemmer der sig alligevel nogle dybder, som ofte overses, skriver Kristeligt Dagblad.

På den ene side er antallet af danskere, der siger, at de går regelmæssigt i kirke, faldet fra 13 til 10 procent fra 1981 til 2008.

Flere i kirken

På den anden side er antallet af danskere, der kommer i kirken i særlige anledninger som julen, næsten fordoblet fra 17 til 31 procent, og de kirkefremmede er faldet fra 70 til 59 procent.

Det fremgår af den store kortlægning af danskernes værdier i de seneste 30 år, som blandt andre professor Peter Gundelach har stået for.

Tallene peger på et folk, der søger deres rødder, mener Bente Hansen, der er forfatter og menighedsrådsmedlem i Vor Frue Kirke i København.

Tilbage til troen

"Mange har fået interesse for at nærme sig kristendommen igen efter at have været væk fra den i nogle årtier. Tit hører jeg, at folk skal have nogen at følges med, når de tager dette skridt tilbage mod kirken. Det er lidt ligesom, når de skal til tandlægen. For hvad gør man? Skal man have en salmebog med?".

Det dækker mest over, at fremmedheden over for kristendommen er på tilbagetog, mener forfatteren.

Danskernes julegudstjeneste er således mere end tom tradition.

Det religiøse sprog

"Danskerne har været religiøse hele tiden. De har bare manglet det religiøse sprog. Og selvom troen er blevet til en omgang biksemad med elementer fra andre religioner, er der dog en klar retning i denne tro, for langt de fleste forbinder sig med den kristendom, som de er vokset op med," siger Bente Hansen.

Ulla Morre Bidstrup, der er lektor på Pastoralseminariet i Aarhus, ser heller ikke udviklingen som en forfaldshistorie.

"Julegudstjenesten er udtryk for, at kristendommen har en plads i danskernes hjerte. Den er indfældet i traditioner. Det betyder ikke, at der ikke kan være reelt indhold i troen. Det vigtige for moderne danskere er, at kirkegang kræver anledning. Kristendommen skal have forbindelse til det, der sker i vores levede liv. Og juleaften er dér, hvor kristendom og familieliv knyttes sammen."

Jule-kristendommen

Og teologen ser en grundlæggende pointe i jule-kristendommen.

"Kristendommen er et kompas for danskerne. Det er det, vi orienterer os efter, når det endelig gælder. Vi opsøger kristendommen i de situationer, hvor der sker noget så vigtigt i vores liv, at vi lige skal have styr på verdenshjørnerne. Det kan være et dødsfald eller juleaften."

Tilsvarende mener kunstmaleren Peter Brandes, der har udsmykket mange danske kirker, at julen afslører et grundforhold.

I hjertekammeret

"Inde i folks hjertekammer er der et eller andet, der rører dem, når de hører det fantastiske budskab, at 'os er en frelser født'. Det er noget irrationelt, noget, de ikke kan forklare. De er måske gået i kirke af andre grunde, men budskabet rammer dem alligevel."

Peter Brandes vurderer, at interessen for kristendom aldrig har været større, men er skeptisk over for danskernes måde at forholde sig til Gud på.

"Der findes et nordtysk ordsprog: 'En foræret hest kigger man ikke i munden.' Får man noget foræret, skal man ikke stille for mange spørgsmål. Tilsyneladende tager danskerne ikke umiddelbart imod den gave, som Gud har givet dem. De kigger for meget i munden."

Kritisk overfor traditionerne

Niels Jørgen Cappelørn, teolog og Kierkegaard-forsker, er kritisk over for vores markering af julen.

"Julen er ikke tømt for kristent indhold, men måden, vi fejrer den på, er. Vi giver gaver for at få gaver, og så betyder stemningen alt. Julesalmerne synger vi for at komme i stemning, så juleaften kan blive vellykket. Det er i sig selv smukt nok, men det handler om os selv og ikke om julens kristne budskab."

Og for teologiprofessor Svend Andersen er dansk jul lig med hyggejul.

"Måden, vi fejrer jul på, er vel udtryk for den generelle afkristning af landet. Vi har kombineret en gammel hedensk solhvervsfest med kristendommen, og derfor har julen mange andre ingredienser end kristendommen. Og derfor betyder julen primært hygge, familie, samvær og god mad og drikke."

På den baggrund har professoren en kærlig juleopsang til danskerne:

"Vi går måske så meget op i hyggen, at vi ikke erkender, at livet er mere end det, vi kan se og føle. Noget underfuldt møder os i livet, hvis vi åbner øjnene, og det kommer meget tydeligt til udtryk i julens fortællinger."

Kilde: Kristeligt Dagblad