Ahmed Akkari. Arkivfoto: Ulrich Borch
Offentliggjort 30.05.07 kl. 18:07
Ahmed Akkari, en af hovedpersonerne i Muhammed-krisen, skal optræde på Roskilde Festival.
Den kontroversielle imam Ahmed Akkari, der i forbindelse med Muhammed-krisen blev skaprt kritiseret for sine angreb på den danske stat i mellemøstlige medier, skal optræde på Roskilde Festival.
Nærmere bestemt skal han deltage i en debat om ytringsfrihed og islam på Spoken Word-scenen. Med sig i diskussionen får han blandt andre Mona Sheikh, tidligere medlem af de Radikales hovedbestyrelse og nuværende debattør, samt Tanwir Ahmed, tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation for de Radikale.
På Spoken Word-scenen vil der desuden blive mulighed for at se filmmanden og forfatteren Jørgen Leth, der vil læse digte op akkompagneret af Abdullah S' jazzmusik.
Annonce:
Annonce: