Tip     Print     RSS     Del    

Godaften, det er nyhederne...

Af MORTEN STEEN

Offentliggjort 15.06.07  kl. 09:42 

De slås hver aften om danskernes opmærksomhed. Mød DR’s Jeppe Nybroe og Johannes Langkilde fra TV 2.

Foto: Mikkel Russel

Foto: Mikkel Russel

Johannes Langkilde

- Født i juni 1977.

- Opvokset i Hjørring i Nordjylland. Søn af en læge og pianist. Efter gymnasiet studerede han som jazzpianist på Salon de Provence nær Marseille.

- Han tog derefter en bachelor i Film- og medievidenskab på Københavns Universitet, inden han skiftede til Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Uddannet som journalist i 2004, hvor han var i praktik på TV 2 NYHEDERNE. Efterfølgende begyndte han som fast reporter på TV 2’s redaktion i Odense, men rykkede siden til redaktionen i København. Har siden foråret 2006 været for nyhederne.

Jeppe Nybroe

- Født i juni 1973 i Kenya. Opvokset i Århus og en kort periode i Mellemøsten, men bor i dag på Amager.

- Siden 1999 har han været ansat i DR’s nyhedsafdeling som reporter på bl.a. Søndagsmagasinet, Kriminalmagasinet og TVAVISEN, hvor han ofte har rapporteret fra udlandet.

- Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1997 efter et praktikophold på Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Tidligere har han arbejdet på bl.a. TV 2, Nordisk Film og været freelance krigsreporter for Politiken og Weekendavisen.

I hjertet af DR Byen på Amager holder forsamlingen af DR’s nyhedstjenester til side om side.

TVAVISEN, Radioavisen, P3 Nyhederne, DR Online og den nye internetkanal DR Update fylder det enorme rum. Det minder om en katedral i sine pompøse proportioner.

Midt i rummet hænger en cirkelformet elektronisk tavle med de seneste opdateringer fra omverdenen, og ligner en glorie, der kaster lys over journalisternes runde isser. Men her er det ikke et helligt skrift, der dikterer levereglerne. Det er nyhederne, der leves og åndes for. I maskinrummet sidder Jeppe Nybroe . Iklædt et par jeans og en lettere krøllet, mørkeblå skjorte virker der umiddelbart til at være et stykke vej til den ulasteligt klædte nyhedsvært. Da han en times tid senere tager opstilling foran fotografen midt i DR Byens gigantiske atrium, er der dog ikke længere tvivl: Jakkesættet, den nystrøgne skjorte og et lyseblåt silkeslips har transformeret nyhedssnedkeren og givet ham en umiskendelig aura af mr. News.

En overordentlig velklædt håndværker, når man hører hans egen udlægning af stillingsbetegnelsen som vært på TVAVISEN.

»Der er sgu meget jord- og betonarbejder over at være studievært på TVAVISEN. Seerne ser jo af gode grunde kun det renskurede akvarium med en renskuret vært, der styrer sikkert gennem nyhedsbølgerne. Men det afgørende arbejde foregår jo hovedsageligt uden for akvariet i de mange timer, inden værten siger ”Godaften”. Det er her, der hakkes, graves, bankes, skabes orden - og frem for alt prioriteres. Vi er et arbejdssjak af journalister, fotografer, redigeringsteknikere, studieværter og mange andre, der sammen bidrager til akvariets vandstand og udvalg af farvestrålende nyhedsfisk,« siger han.

Lidt som at rense et akvarium

»Når jeg som dagens nyhedsvært sætter mig foran kameraet inde i akvariet, så handler det om at sortere grumset fra, skabe overblik og forståelse - så seerne føler sig i troværdigt, trygt og forhåbentlig også rart selskab. TVAVISEN hamrer jo ind i folks stuer og hverdag - det skal vi, ikke mindst værten, gøre på en ordentlig måde... altså jeg ville være glad, hvis seerne også tænke lidt henad: Ham dér Nybroe fra TVAVISEN, det er en kammerat, vi altid kan stole på.«

En snert af en jysk accent lader sig ane bag en formfuldendt artikulation. Ordene falder blidt, men bestemt, fra nyhedsværtens mund. Man tager hans ord for gode varer. Egentlig var det meningen, at Jeppe Nybroe blot skulle overtage værtstjansen i en kortere periode som sommerafløser. Det er snart et år siden, at han satte sig til rette foran kameraerne, og han har ikke veget fra stolen siden. Tidligere var hans opgave i højere grad at dukke sig for en kugleregn end at holde styr på gæster i studiet.

Som DR Nyhedernes udfarende korrespondent har han arbejdet som faldskærmsjournalist, der kastede sig ned i alverdens brændpunkter. Med krige og konflikter som baggrund rapporterede Jeppe Nybroe fra Irak, Rwanda, Haiti, Israel og Balkan. Den skudsikre vest er nu blevet byttet ud med nystrøgne skjorter og velpolstrede kontorstole som arbejdsredskaber. Men værtsrollen føltes ikke som noget sikkert valg.

»Det er ingen hemmelighed, at første gang var det med hjertet i halsen, at jeg sagde ordene: ”Godaften, det er TVAVISEN”. Der ligger så meget historie i de fire ord. Ligesom alle andre i Danmark er jeg vokset op med sætningen.«

Lidt af en nyhedsjunkie

Jobbet som ankermand på nyhederne begynder allerede ved syv-tiden i hjemmet på Amager. Samtlige aviser bliver tygget igennem for at få overblik over dagens dagsordener. Adskillelige fjernsyn kører på samme tid i forskellige rum. Konkurrenten TV2 News fylder bl.a. skærmen sammen med CNN og BBC.

De udenlandske kanaler spiller ikke den store rolle i forhold til dagordenen i den danske andedam, men hungeren efter at følge med i international storpolitik er en arbejdsskade fra hans tidligere job som udenlandskorrespondent.

Mens morgenbadet og barberingen bliver ordnet, kører dabradioen med den seneste radioavis, så når nyhedsværten tropper op på redaktionen i DR Byen, er han med egne ord ”rimelig velorienteret”.

»Ved 12-tiden mødes jeg med min redaktør, hvor vi tager en uformel snak om, hvad der sker den dag. Lad os sige, at der er afslutningsdebat i Folketinget, der er sprunget en bombe i Beirut, danske soldater er blevet skudt og såret, og Thomas Helmig kommer med en ny plade. De ting, ved vi allerede fra morgenstunden, skal dækkes, og i de tilfælde er der allerede sendt nogle cowboys ud over prærien.

Men vi skal finde ud af, hvordan vi kan raffinere historierne, som vi har valgt at dække. Det er ikke nok blot at juble over, at Thomas Helmig har lavet en ny plade eller at gyse over, at der er sprunget endnu en bombe i Irak,« siger han.

»Jeg plejer at møde på arbejde i min T-shirt og gamle cowboybukser. Og min T-shirt er nærmest gennemblødt, når klokken nærmer sig 18.00 efter timer med hakke og skovl i arbejdssjakket. Så er det af med T-shirten, på med en nystrøget skjorte og ind til rorpinden inde i akvariet.«

Som ansigt for en af de virksomheder, der fylder mest i danskernes bevidsthed, risikerer Jeppe Nybroe ofte at blive afæsket svar på, hvorfor DR altid laver venstresnoede nyheder udelukkende til gavn og glæde for denne verdens kulturradikale. Eller hvorfor der endnu en gang var fokus på børnefamilierne. Eller udlændinge. Eller det politiske spil. De fleste seere føler ikke blot, at de har ret til at give deres besyv med om public service-kanalens prioriteringer. Mange mener, at de har krav på, at deres holdninger bliver fulgt op på skærmen. Indsparkene bliver man nødt til at bruge konstruktivt som vitaminindsprøjtning.

Liv og død og det, der betyder noget

Netop TVAVISENs rolle som samlingspunkt for danskernes nyhedshunger, er ifølge Jeppe Nybroe en del af fascinationen ved at lave nyheder, der toner frem på skærmen frem for avissiderne. TV taler til vores følelser. Derfor påvirker de os i så høj grad.

»Jeg har skrevet mange artikler om psykisk syge, da jeg for mange år siden var journalist på Jyllands-Posten. Jeg vil håbe, at de blev læst, og at der var nogle ting, som rykkede sig bare en millimeter på grund af dem, men hvis man laver et indslag på tv, så ved vi, at op mod en million mennesker ser det. TV rammer meget stærkere og rykker ofte op til flere millimeter. Jeg var selv på arbejde 11. september 2001 og så tårnene blive ramt af fly nr. to, så med rædsel og åben mund de stakkels mennesker, der sprang ud øverst oppe fra tårnene. Det glemmer jeg aldrig. Forestil dig, at vi kun havde læst om terrorangrebet 11. september, men aldrig set billederne - det er i hvert fald et blandt mange eksempler, der viser, hvad tv kan bedre og mere end alt andet. Vi ser, det er virkeligt, det sker nu og her i din verden, i din hverdag.«

Ønsket om at være vidne til historien på første hånd har sendt Jeppe Nybroe rundt over det meste af jorden. En af de største oplevelser fandt sted, da han dækkede det første frie valg i Irak efter Saddams fald.

»Jeg var sammen med min nære irakiske ven Mahmoud, som står mit hjerte nær. Vi har mange gange været i livsfare sammen og reddet hinandens liv. Vi er ude på et valgsted, og han tør ikke rigtig stemme. Det bliver jeg lidt skuffet og vred over. Vi diskuterer lidt, og han siger, at han risikerer at komme i oprørernes søgelys, hvis han stemmer. Efterfølgende bliver vi væk fra hinanden på valgstedet, men vi mødes lidt efter, hvor han kommer gående, og hans pegefinger er markeret med blåt blæk, der viser, at han har stemt. Jeg omfavner ham, og han begynder at græde, hvorefter jeg også græder. Jeg beslutter mig for at interviewe ham, og jeg spørger ham om, hvorfor han besluttede sig for at stemme alligevel. Han svarer, at han stemte, fordi han vil have, at hans børn skal blive til bedre mennesker, end han selv har været. Og så græd vi begge to igen. Det var så stærkt, fordi det både handlede om essensen af det første spinkle håb om en bedre fremtid i Irak, men også om en far, som i årevis måtte gå med bøjet nakke og sjæl for at overleve Saddams styre, og det eneste, han drømte om, var, at hans børn ikke også skulle gå med bøjet nakke.«

»Det er et lille eksempel, men det handler helt grundlæggende om liv og død, og det er i sidste ende det, som betyder noget.«