Offentliggjort 27.10.07 kl. 19:40
En køber tog en chance: Han sikrede sig et erklæret Rembrandt-plagiat vurderet til 16.000 kr. for hele .23 mio. kr. For sæt nu, hvis maleriet alligevel er ægte...
En hær af eksperter stempler et middelalderligt portræt som et Rembrandt-plagiat, men det bekymrede ikke en ivrig køber på en kunstauktion i den lille by Cirencester vest for London.
På blot et kvarter blev vurderingsprisen på knap 16.000 kr. i den grad distanceret og maleriet blev solgt for 23 mio. kr.
Maleriet - et mindre portræt af en ung mand - er malet i det 17. århundrede - altså på samme tid som Rembrandt skabte sin udødelige kunst. Men et væld af eksperter - inklusive verdens førende Rembrandt-forskere på Rijksmuseum i Amsterdam - har samstemmende fastslået, at der ikke kan være tale om en Rembrandt.
"Jeg var chokeret," siger auktionarius Philip Allwood til AP efter det forbløffende salg.
Vel intet at regne for den overraskelse som sælgeren - der havde regnet med 16.000 kr. - fiuk da han blev kontaktet af auktionshuset.
Hvem der har købt maleriet, er ikke oplyst, men køberen satser tydeligvis på, at senere undersøgelser afslører, at der virkelig er tale om en ægte Rembrandt.
Sker det, har han - trods prisen på 23 mio. kr. - gjort en god handel.
Er maleriet en ægte Rembrandt ville det - i følge eksperterne - snildt kunne indbringe 110 mill. kroner.
Annonce:
Annonce: