Foto: Anders Vendelbo
Offentliggjort 27.06.09 kl. 15:31
Billedkunstneren Mahmoud Alibadi flygtede til Danmark for at opnå frihed. Men så blev han censureret på en dansk kunstudstilling.
Da den irakisk/danske kunstner blev afvist af Frederiksberg Kommune, udstillede hansit værk uden for. Foto: Mik Aidt
Født i Tawra i Irak.
Flygtede til Danmark i 1993.
Det var første gang, han krydsede Iraks grænse.
Arbejder som billedkunstner, medlem af Billedkunstnernes Forbund.
Fra 1987 til 1988 uddannet som fotograf og grafiker ved Bagdads tv.
Afgang fra kunstakademiet i Bagdad i 1992.
Afgang fra Københavns Tekniske Skole i Digitale Medier i 2000.
Har deltaget på adskillige kunstudstillinger i ind- og udland.
Bor med sin familie på Nørrebro i København.
Balladen på Frederiksberg Rådhus
Mahmoud Alibadi skulle lørdag den 13. juni have udstillet sit værk med titlen ”Danmark?” på Frederiksberg Rådhus i forbindelse med Frederiksberg Kommunes integrationsfestival.
Han var inviteret til at deltage.
Værket viser politikerne Pia Kjærsgaard og Asmaa Abdol-Hamid. De to har byttet ansigt, og imellem dem hænger en vimpel, som er blevet brændemærket.
Dét var åbenbart for meget for kommunen: Vicekommunaldirektør Bjørn Thomsen forklarede derfor kunstneren, at flaget skulle fjernes, hvis værket skulle med på udstillingen.
Men det ville Mahmoud Alibadi ikke.
Til modkraft.dk sagde Bjørn Thomsen, at værket ville ødelægge den gode stemning:
»Det synes integrationsrådet ikke hænger sammen med ånden i arrangementet, og rådet er bange for, at det vil modvirke det, som man gerne vil, nemlig dialog og positive fortællinger om integration og kulturer - og rådet har heller ikke tænkt sig at have en brændt Koran liggende eller for den sags skyld Muhammed-tegningerne.«
Mahmoud Alibadi valgte i stedet at udstille sit værk ved indgangen til rådhuset på åbningsdagen.
Mahmoud Alibadi
Født i Tawra i Irak.
Flygtede til Danmark i 1993.
Det var første gang, han krydsede Iraks grænse.
Arbejder som billedkunstner, medlem af Billedkunstnernes Forbund.
Fra 1987 til 1988 uddannet som fotograf og grafiker ved Bagdads tv.
Afgang fra kunstakademiet i Bagdad i 1992.
Afgang fra Københavns Tekniske Skole i Digitale Medier i 2000.
Har deltaget på adskillige kunstudstillinger i ind- og udland.
Bor med sin familie på Nørrebro i København.
To uger er gået, siden dansk-irakiske Mahmoud Alibadi blev udsat for censur på en kunstudstilling i Frederiksberg Rådhus.
Han flygtede fra Irak i 1993. For at komme væk fra diktaturet, der kvalte hans kreativitet.
Derfor var det et chok for Mahmoud Alibadi at blive begrænset i sin kunstneriske frihed i Danmark.
»Det er rystende, som en rejse tilbage til min fortid i Irak,« siger han.
Mahmoud Alibadi har altid villet være kunstner. Han kom på kunstakademiet i Bagdad, men det var svært at udvikle sig. Akademiet var overvåget, og de studerende måtte være forsigtige, siger han. Når en kunstner skulle fremvise sit kreative arbejde, var det et krav, at han skulle male et billede af Saddam Hussein og hænge det ved udstillingens begyndelse.
Forsøgte man på en eller anden måde at undgå at lave et Saddam-billede, fandt myndighederne en anden kunstners Saddam-portræt og tilføjede det til udstillingen, forklarer Mahmoud Alibadi.
»Det var absurd og surrealistisk.«
Han bor på det ydre Nørrebro i København, 15 minutters gang fra gerningsstedet, Frederiksberg Rådhus. Den rummelige lejlighed på anden sal deler han med sin kone og to børn, dagen tilbringes dog for det meste i kælderen, hvor han har sit atelier.
Selv om der er ved at falde ro på igen, er Mahmoud Alibadi, der taler perfekt dansk med københavnerdialekt, stadig vred. Men balladen har overbevist ham om, at han må kæmpe videre.
»Jeg er mere afslappet nu og har det fint. Responsen på begivenheden har været overvejende positiv, hvilket bekræfter mig i, at jeg skal blive ved med at sige min mening trods forhindringer og besværligheder.
Jeg har dog modtaget ubehagelige, halvtruende e-mails, men det skal der også være plads til. Friheden til at ytre sig er altafgørende.
Det er ikke fordi, at jeg nu skal til at involvere mig i et konkret politisk projekt, men jeg føler mig forpligtet til at handle. Som borger og som kunstner har man pligt til at ytre sig. Desuden har denne sag givet mange ideer til nye kunstprojekter.«
Han havde det så svært med vilkårene i Irak, at han til sidst følte sig som en fremmed i sit eget land. At komme til Danmark var en åbenbaring, pludselig var tilværelsen fuld af lys, farver og stemning, forklarer Mahmoud Alibadi. Derfor gør sagen på Frederiksberg ondt.
»Jeg havde ikke forestillet mig at møde censur på en dansk udstilling. Det er abstrakt, og jeg havde i flere dage svært ved at forstå, hvad der præcist var sket. Jeg kommer fra et land, hvor der er krig efter krig efter krig. Jeg rejste til Danmark, fordi her er demokrati og ytringsfrihed, og så sker dette.
Jeg tænkte: ”Det har da ikke noget med danskhed at gøre.” Hvorfor er de bange for mit kunstværk? Er vi ikke mennesker i et moderne samfund?
Jeg er ked af den måde, jeg blev afvist på; embedsmanden talte til mig, som om jeg er uvidende. Han var lukket og ville ikke diskutere, hvilket ellers er grundlæggende for demokratiet.«
Fortsættes...
Annonce:
Annonce: