Billedudsnit fra et værk, hvor det er lykkedes Banksy at sætte sit fingeraftryk på muren i Betlehem. Foto: Markus Ortner
Offentliggjort 26.01.10 kl. 19:41
Britiske Banksy er berømt og berygtet for at efterlade sin politiske og satiriske graffitikunst på engelske mure.
Ifølge Politiken kom Banksys dokumentarfilm Exit Through The Gift Shop i sidste øjeblik med på Sundance Filmfestival i Utah, USA. Filmen handler om den franske kioskejer Terry Guetta, der forsøger at filme Banksy og gerne vil lære den mystiske kunstner at kende.
Imidlertid afslører filmmediet ikke Banksys ansigt, for Banksy drejer kameraet en omgang og begynder at filme kioskejeren og sine street art-kollegaer.
Derfor er der stadig ingen, der kender Banksys virkelige identitet, selvom hans kunstneriske bedrifter er verdenskendte. Han har blandt andet malet stiger på den israelske mur og har smuglet en oppustelig Guantanamofange ind i Disneyland.
Ifølge BBC tror Sundance Filmfestivalens direktør John Cooper næppe, at Banksy vil træde frem på den røde løber og tage æren for sin film, selvom han personligt gerne ville trykke Banksy i hånden og rose ham for Exit Through The Gift Shop.
Annonce:
Annonce: