Billedkunst - i samarbejde med
Tema: X Factor X Factor 2010




Ferie



"Kvinde på kærre" - eller også bare Maren - hedder Giacomettis skulptur, som står foran Holstebros gamle Rådhus.


Tip     Print     RSS     Del    

Se verdens dyreste lillesøster

Af JESPER HALLSTRØM

Offentliggjort 08.02.10 kl. 13:51

Hun er flere hundrede millioner kroner værd - og står uberørt på en gågade midt i en jysk by.

Skulpturen "L'Homme Qui Marche" ("Den gående mand") af den schweiziske kunstner Alberto Giacometti skrev onsdag i sidste uge historie, da den blev solgt for 552 millioner kroner på en auktion hos auktionshuset Sotheby’s i London.

Med et hammerslag på den pæne side af en halv milliard kroner fortrængte Giacometti dermed Picasso fra titlen som verdens dyreste kunstner, og det vakte glæde i egne fjernt fra Londons ekstravagante auktionshus.

Auktionen blev nemlig fulgt med spænding i en by solidt plantet i den jyske hede, da en af byens berømte ”borgere” er lillesøster til Giacomettis ”Den gående mand” og dermed fra onsdag kunne prale af at være verdens dyreste lillesøster.

”Maren o æ woun”

Skulpturen, der er tale om, er ”Kvinde på kærre”, som står til frit skue på gågaden i Holstebro, hvor den i folkemunde er kendt som ”Maren o æ woun”.

Hans Kristian Didriksen, direktør for Kultur og Fritid i Holstebro Kommune, vurderer, at bronzeskulpturen af den lille dame efter hammerslaget onsdag steg betragtelig i værdi og nu er mere end 200 mio. kr. værd på papiret.

Hvor det muligvis ville føre til nervøse miner i de fleste byer at have en så kostbar dame til at stå midt på gågaden, bekymrer det dog ikke i Holstebro, som ifølge Didriksen tager det meget afslappet.

Skal ud i byrummet

”Kommunens politik har siden 1960’erne været, at kunsten skal ud i byrummet og leve blandt borgerne,” udtaler Didriksen til kpn.dk.

Han erkender, at man ikke kan sikre sig mod vandaler, men forklarer til kpn.dk, at skulpturen er forsvarligt sikret, idet den hver aften kl. 21 bliver kørt ned i et sikringsrum via en lift, og hver morgen kl. 9 bliver hejst op fra det sikrede rum igen.

”Hun er derudover sikret ved, at en alarm går i gang, hvis man tager hårdt fat i hende, og vagter vil være fremme få øjeblikke efter, at alarmen går,” fortæller han til kpn.dk.

Skal ikke fjernes

Han afviser således at genoverveje skulpturens placering og slår fast, at ”Maren o æ woun” står sikkert og solidt blandt de forbipasserende på gågaden.

Derved støtter han op om byrådets beslutning fra 2008, hvor byrådet efter en længere offentlig debat i Holstebro besluttede at sikre Giacometti-skulpturen ved at sikre den med pullerter, som kan køres op og ned.

Byrådet overvejede i 2008 også to andre muligheder. Den ene gik ud på at flytte skulpturen til rådhushallen, hvor den kunne låses inde om natten, mens den anden gik ud på at lave en kopi og placere denne på gågaden og sikre originalen ved at placere den sikkert indenfor Holstebro Kunstmuseums fire vægge.

Købt i 1966

Holstebro erhvervede sig skulpturen i 1966 for 210.000 kroner, hvilket dengang vakte stort postyr, da det i 1960’erne var et hidtil uset beløb for et offentligt kunstværk.

”Maren o æ woun” har dog vist sig at være en god forretning for byen, da hendes værdi siden er mangedoblet.

Har stor symbolsk værdi

Didriksen pointerer dog, at værdien vel at mærke kun er mangedoblet på papiret, og forklarer samtidig, at Marens symbolske værdi for byen er uvurderlig.

”At en Giacometti-skulptur nu er blevet solgt for mere end en halv mia. kr. gør Maren endnu mere interessant for byens borgere såvel som turister,” udtaler han til kpn.dk

Han lægger derudover ikke skjul på, at hun er en vigtig brik, der er med til at profilere byen, da hun vækker interesse langt udenfor kommunens grænser og er med til at markere Holstebro på det kulturelle landkort.



Indland

Sønderborg frikender sig selv i misbrugssag

Kommunal kø ved håndvasken i sager om misbrug i socialt udsatte familier. Nu vasker Sønderborg sig i sin misbrugssag. Læs artikel

Udland

Rystende start for ny præsident

To voldsomme efterskælv på 7,2 og 7,3 ramte Chile, netop mens landets nye præsident blev indsat. Læs artikel

Sport

Målfest med lækkerier i Brasilien

Hjemvendte Robinho var med i målfest i den brasilianske pokalturnering. Se målene her. Læs artikel

Århus

Jyllands-Posten øger satsningen i Århus

Morgenavisen Jyllands-Posten fokuserer nu sine Århus-aktiviteter på nettet. Læs artikel

København

SF: Bistandsklienter skal billigere med bussen

Ligesom pensionister og studerende skal bistandsklienter kunne komme billigere med bussen. Læs artikel

Ny viden

Familiens gener afslører sjældne sygdomme

Forskere kortlagde hele arvemassen hos to kernefamilier og fandt sjældne sygdomme. Læs artikel

Time Out

Verdens største korthus bygget af 218.792 kort

En mand har brugt 44 dage på at bygge sig ind i Guinness Rekordbog. Læs artikel

News in English

'Clown' Bendtner scores hat-trick

Top footballer says he looked ’like a clown’ in last weekend’s match against Burnley when he blew several scoring chances. But Nicklas Bendtner was the one laughing after last night’s Champions League match against Portugese club Porto FC, where he... Læs artikel


Annonce:



Afstemning
Hvem tror du vinder X Factor 2010 ?
Thomas
41%
Anna
24%
Jesper
15%
Tine
11%
Fireflies
8%
Stemmer i alt: 5520
Afstemning
Hvem tror du sendes hjem på fredag?
Fireflies
40%
Tine
29%
Jesper
14%
Anne
9%
Thomas
7%
Stemmer i alt: 5865
Soldater: Oscar-film overdriver
Den Oscarvindende film "The Hurt Locker" har fået en blandet modtagelse hos soldaterne.
Oscar: Årets skuespillerinde græd
Sandra Bullock løb med Oscar-statuetten for årets bedste skuespillerinde.
Oscar: Her er årets film
"The Hurt Locker" vandt prisen for årets bedste film ved Oscar-uddelingen i Hollywood.
Oscar: Kvinde tog mændenes pris
For for gang nogensinde er en kvinde kåret til bedste instruktør.
Se Bullock få taberprisen
Sandra Bullock vandt både en Oscar og en Razzie Award som årets dårligste skuespiller.

Annonce:



Se årets Oscar-kjoler
Kom med på den røde løber, og se stjernerne i de unikke kjoler.
Fireflies: Vi er tirrede
Countrypigerne er ekstra tændte på at bevise at de hører hjemme i X Factor.
Ordet er dit: Tv's nyhedsdækning
Per Stig Møller mener, at landets public service-kanaler i for høj grad lefler for høje seertal.
af Jakob Levinsen
08.03.10, 10:49
Kultur Mine damer,   hjerteligt til lykke med 100-års dagen for... Læs mere
Syvårig reddede mor og far
Carlos reddede sine forældre fra bevæbnede røvere.
Se de lækre mål i 10-0-sejren
Der blev delt flotte øretæver ud i den brasilianske pokalturnering.


Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: jp@jp.dk