Rammerne fra stjålne malerier rækkes ud af Musée d'Art Moderne i Paris. Foto: Jaques Brinon/AP
Offentliggjort 20.05.10 kl. 12:04 - opdateret kl. 16:31
Malerier til en værdi af omkring 3,7 mia. kr. er blevet stjålet i Paris.
Politiets teknikere undersøger rammer fra værker stjålet fra Musée d'Art Moderne. Foto: Jaques Brinon/AP
Museumsinspektøren på Statens Museum for Kunst, Dorthe Aagesen, siger til Ritzau, at alle værkerne er skrevet eftertrykkeligt ind i kunsthistorien. Men især to af dem er vigtige:
Ifølge Nyhedsbureauet AP er der tale om fem malerier af henholdsvis Pablo Picasso, Henri Matisse, George Braque, Amedeo Modigliani og Fernand Leger.
En anonym kilde fra politiet i Paris oplyser til AP, at malerierne blev meldt stjålet torsdag kl. 6.50 fra Musée d'Art Moderne de la Ville de Paris. Tyvene havde tilsyneladende skaffet sig adgang til museet ved at bryde låsen til en dør op, ligesom man havde skåret hul i et vindue.
Overvågningsbilleder viser en maskeret person, der kravler ind ad et vindue, og ifølge AP mener man, at der er tale om en enkelt mands arbejde.
Tyveriet er sket natten til torsdag.
Ifølge den franske avis Le Monde er der tale om malerier til en samlet værdi af 500 mio. euro eller 3,7 mia. kr.
Le Figaro skriver, at det drejer sig om værkerne "Le Pigeon aux petit pois" af Picasso, "La Pastorale" af Matisse, "L'olivier près de l'Estaque" af Georges Braque, "Nature morte aux chandeliers" af Fernand Léger og "La femme à e'éventail" af Amedeo Modigliani.
Politiet har lukket og afspærret museet, der ligger nær Seinen og Eiffeltårnet.
Med sine 8000 værker har Musée d'Art Moderne en af verdens fineste samlinger af kunst fra det 20. århundrede.
Paris’ borgmester, Bertrand Delanoe, har kaldt tyveriet for ”et utåleligt angreb på Paris' universelle kulturelle arv.”
Le Monde vurderer, at malerierne er så berømte, at det vil blive svært at sælge dem, og påpeger, at en række tidligere kunsttyverier har været bestilt af private samlere.
Det er erfaringen, at stjålne mesterværker sjældent bliver fundet igen.
Men aktuelt er tre mænd stillet for en domstol i Frankrig for tyveriet af tre Picasso-værker i 2007, skriver Ritzau.
Malerierne, der er vurderet til 50 millioner euro (372 millioner kroner), blev stjålet fra Picassos barnebarn Diana Widmaier-Picasso. De hang i hendes hjem.
LÆS OGSÅ: Kunsttyveri - topmålet af dumhed
Se billedet af Pablo Picasso: Le Pigeon aux petits pois (eksternt link)
Se billedet af George Braque: L’olivier près de l’Estaque (eksternt link)
Annonce:
Annonce: