Offentliggjort 28.06.10 kl. 19:54






Fyrste- og skagensmaleren Lauritz Tuxen opdagede det yderste Vestjylland. Nymindegab Museum dokumenterer det med en imponerende kunst- og kulturhistorisk udstilling.
Kunstudstilling
Nymindegab Museum:
Nymindegab-malerne - kunst på nationalt niveau
Åben normalt 10-16, dog 10-17 i juli og august.
Kunstnerkolonierne i Skagen, på Fyn, Bornholm og i Odsherred har for længst fået fast plads i kunsthistorien med grundige beskrivelser af kunstnernes inspiration af naturen og dens mennesker. Desuden er museerne i de pågældende områder med til at vedligeholde og dyrke kunstnernes eftermæle.
Men overset er mange af de kunstnere med den kendte fyrste- og skagensmaler Lauritz Tuxen som en markant undtagelse, der opdagede det barske liv omkring det vestjyske Nymindegab og skildrede det både med kunstnerisk nerve og kulturhistorisk autenticitet.
Tuxen kom tilfældigt første gang til egnen i 1879, året efter at han havde fået sit gennembrud på den parisiske salon med ”Suzanne i Badet”, et værk, der vakte brygger Carl Jacobsens interesse, og Tuxen, der var professor på Kunstakademiet, motiverede og trak flere elever til det daværende udkantsdanmark, så man i dag med rimelighed kan tale om en Nymindegab-koloni.
Fynboen Johannes Larsen, der var medlem af et stedligt jagtkonsortium og en ivrig ornitolog, opdagede også de indlysende kunstneriske kvaliteter, der lå og ligger lagret i lyset, klitterne, havet og den sparsomme vegetation, der er så rig på motiver, at ikke færre end 200 malerier tjener til at dokumentere påstanden på det lille museum.
Impressionisten Ludvig Fink rejste på Tuxens anbefaling til Nymindegab og fik følgeskab af Gad Frederik Clement. Malere som Johs. V. Kristensen og Carl Trier Aagaard tog begge fast ophold på udstedet.
Kristensen var en ung, fattig kunstner, der hutlede sig igennem den første sæson, hvor han boede hos de lokale uden at kunne betale for mad og logi. Året efter så de ham returnere i sportsvogn og iført smart tøj. Han var blevet gift med en formuende kvinde, men huskede sine forpligtelser og gik fra hus til hus og betalte sin gæld tilbage.
Efterfølgende bosatte han sig højt på klitten med havudsigt og uhindret motivadgang. Aagaard, der havde omgang med lyrikeren Sophus Claussen og var uddannet apoteker, byggede hus under kollegaen, så det nære faglige med- og modspil var etableret.
Maria Thymann, den lokale Christen Lyngbo, Vilhelm Th. Fischer og Oscar Matthiesen var andre malere, der opdagede stedets ejendommelige poesi, som St. St. Blicher allerede i midten af 1800-tallet var stødt på ved mødet med den øde vandreklit Blåbjerg.
Tuxen er repræsenteret med bl.a. fire malerier, der afslører hans fascination af de såkaldte esepiger under trankogningen. De hjalp i sommerhalvåret fiskerne med sætte madding på krogene, ordne fiskeliner og reparere garn.
Samlet set er der tale om fremragende formidling. Kunstværkerne spiller op til genstandene i montrer og omvendt. Begge kategorier relaterer sig til bl.a. redningsvæsen, fiskeri og jagt samt det daglige slid.
Centralt i udstillingen er historien om de dramatiske redningsaktioner, og besøgende kan låne nøglen til Nymindegab Redningsstation, se landets ældst bevarede redningsbåd og blive fortrolig med datidens udstyr. Der er tillige en spændende arkæologisk samling og en præsentation af de tekstile Lønne-fund.
Det lille museums hovedbygning er byens gamle sparekasse, der er udbygget med to store, sortfarvede museumslænger. Komplekset rummer tillige tømrerens hus og en savmølle, hvor tømreren fabrikerede de såkaldte gafpramme.
Køkkenhave og hønsehold samt skelettet af en 12 meter lang kaskelothval, der strandede ved Nymindegab, er andre elementer i det lille museum, der får betydelig tyngde ved tilstedeværelsen af de mange malerier.
Annonce:
Annonce: