Tip     Print     RSS     Del    

Udstilling af nedrighed

Af ERIK SVENDSEN

Offentliggjort 25.08.07  kl. 16:36 

Jess Ørnsbo kan være ret morsom i sin udstilling af menneskelig nedrighed. Det er tilfældet i ”Fru P”.

Jess Ørnsbo:

Fru P.

Roman.

105 sider, kr. 200.

Borgen.

Jess Ørnsbo har skrevet kontroversielle dramaer og ditto digte, men aldrig længere prosa, indtil i dag, hvor forfatteren fylder 75 år og udsender romanen ”Fru P”.

Roman og roman. I praksis er det snarere et ikke realiseret teaterstykke, skrevet ud i en serieforbundet række monologer, suppleret med manende regibemærkninger.

Det gør nu ikke noget, om det er den ene eller anden genre, forfatteren benytter: han har sit helt eget gear, eget sprog og virker flintrende ligeglad med, om regler og genrekonventioner overholdes.

Odysseus som baggrund
Den udstrakt liberale holdning går blandt andet ud over Homers ”Odysseus”, der fungerer som baggrund for denne grotesk-morbide skildring af et pensionat, anført af en mopset pensionatsværtinde, fru P (Penelope, forstås) og dennes hjernelamme søn, Telle.

En skønne dag (ingen dage er skønne hos Ørnsbo) dukker en fremmed op, den til lejligheden forklædt til ukendelighed (på grund af skaldepande og sjove solbriller) forduftede, lokale variant af Odysseus.

Nogen heroisk kriger er exmanden nu ikke just. Der er absolut ingen forbilledlige creatures hos Jess Ørnsbo. Til gengæld kan han være ret så morsom i sin udstilling af menneskelig nedrighed.

Det er tilfældet i ”Fru P”, der er yderst velegnet, hvis man på landets kreative højskoler, forfatterskoler osv. vil lære folk at skrive sjovt.

Forudsætningen for, at man morer sig, er, at man accepterer det gakkede univers, den burleske tone, den utvetydige overdrivelse.

På pensionatet bor en fordrukken journalist, der selvfølgelig snager i alt og bilder sig ind stadig at have status; en lektor, som har griset sit barnebarn til, og det på den absolut ikke rare måde; en vranten oldsag; foruden bl.a. en telepatisk politibetjent, der ofte frekventerer stedet.

Beckett på ecstasy
Der er ikke den perversion, aparte driftsforstyrrelse eller skruede fantasi, der ikke trives hos ”Fru P”, som er Samuel Beckett på ecstasy, et mareridt af et eventyr, drømt af en kulret H.C. Andersen.

Og det sjove - læseren skal selvfølgelig ikke spares, så man kan blive inspireret til at underholde omverdenen en sensommersøndag, hvor humor kan modstå udsigterne til efterår og spirende mørke.

En af Ørnsbos dilettanter siger, at han ikke må løfte tunge ting: dvs. han ikke må bære på frimærker over 25 øre.

Eller en grovere: Fru P's søn bliver en grøntsag til slut, lige til indlæggelse på den permanente, men »fruen ville have ham hjem og udstillet hed i stuen som en anden kunstgenstand.«

Umage kategorier
Det giver altid pote at sætte umage kategorier sammen, springe mellem noget finere og plat.

Megen moderne humor - fx ”Klovn” - er baseret på pinligheder; i ”Fru P” viser Jess Ørnsbo, at den ondt befriende latter dukker op, når alle illusioner om åndfuld respekt for medmennesket skrælles af.

Det er mere end pinligt og mere end tankevækkende.