Tip     Print     RSS     Del    

Dennis Nørmark og Lars Andreassen: Det virkelige menneske

Af LONE NØRGAARD

Offentliggjort 27.09.07  kl. 03:00 

Hvordan ser et videnskabeligt baseret menneskesyn ud? Nyt værk formidler de seneste forskningsresultater fra de kognitive, hjernevidenskabelige og evolutionspsykologiske videnskaber.

Dennis Nørmark og Lars Andreassen:

Det virkelige menneske

Sjælens og kulturens naturhistorie

576 sider, 299 kr.

People's Press

Udkommer i dag

EVOLUTIONSTEORI Det har været en fornøjelse at være i selskab med cand.mag i antropologi Dennis Nørmark (f. 1978) og cand. mag i idéhistorie Lars Andreassens (f. 1971) nye storværk. Som faktisk er så godt, at jeg bærer over med deres bagside-forherligelse af sig selv som fritænkende gen-erobrere.

Titlen hidrører fra det erklærede mål at vise, at det er muligt at finde naturlige forklaringer på alt, hvad der har med mennesket at gøre. At menneskets fantastiske egenskaber er opstået ud fra de samme regler og love, som gælder for alt andet i universet - vi stammer fra samme ursuppe - og at f.eks. også religion har et neurologisk grundlag og en rent kognitiv funktion.

Forfatterne formidler og argumenterer glimrende, og den giga-store stofmængde fordelt på emner som krop, hjerne, sprog, seksualitet, filosofi, religion, statsdannelse, racisme og moral leveres i et rimeligt lettilgængeligt sprog krydret med konkrete og underholdende eksempler, så enhver, der gider gøre et minimum af indsats, kan læse med.

Er vi i gang med et paradigmeskift? Først kom Willy Thrysøes afhandling om menneskets seksualitet, hvori han gjorde op med forestillingen om seksualitet som social konstruktion, og her følger så nok en publikation med nogenlunde samme ærinde: Ånds- og socialvidenskabernes bortretouchering af menneskets biologi er tåbelig. Det samme er deres modstand mod at beskæftige sig med lovmæssigheder i menneskelivet, for kultur er ikke løsrevet fra natur, og når mennesket udviklede evnen til at danne kultur, så var det, fordi denne kultur gavnede vores overlevelse.

Evolutionsteorien
Helten i naturhistorien er Charles Darwin (1809-1882) og hans evolutionsteori: Alle arter opstår ved naturlig selektion, hvor de heldigst stillede livsformer sejrer over andre i kampen for tilværelsen. Vel at mærke ikke i konstante konfrontationer for at forblive i live, for de utilpassede dyr går bare stille og roligt til grunde uden afkom.

En hård nød at sluge både i 1800-tallet og i dag, fordi teorien slår fast, at ALT her i verden er tilfældigt. Det er næsten ubærligt at acceptere, at også menneskelivet udvikles uden nogen form for plan eller formål, og at tilværelsens eneste begrundelse er at overleve og give gener videre til næste generation. Kodeordet er adaption = tilpasning til verden, hvilket betyder, at mennesket blot er ét ud af mange bud på, hvordan man overlever.

At selv ikke mennesket kan undtages evolutionsteorien, er Darwins store bedrift, som han fik godt med spank for i sin samtid, men nu kommer han til ære og værdighed igen med solid støtte i opdagelsen af dna'et og hjerneforskningen.

Religion et biprodukt
Bogen myldrer med tankevækkende udsagn: Religionen er et biprodukt af den måde, vores hjerner orienterer sig på i verden. Hjernen er mænds påfuglefjer på linje med god økonomi og fast arbejde - derfor opfattes innovative og kunstneriske mænd som attraktive.

Biologien giver en del af forklaringen på en væsentlig forskel i mænds og kvinders kreative produktion. Kønsrollerne er ikke først og fremmest dannet af vores kultur, men af biologi. Naturhistorien har gjort mænd til blærerøve. Generøsitet, samarbejde og kreativitet er ikke i sig selv godt, men set fra et evolutionært synspunkt er færdighederne gode, fordi de øger overlevelseschancerne. Om modstand over for indvandrergrupper: Kulturgrupper har de bedste chancer for at overleve, hvis de udvikler en vis grad af intolerance over for afvigende adfærd, og sproglig forskellighed er et temmelig sikkert tegn på afvigelse også på andre områder.

Jeg er natur(?)ligvis ikke enig i alt, men klapper i takt til afslutningens opbyggelige ord: Lad os samle os om den fornuft, vi alle er i besiddelse af. Det må da siges at være en fremadrettet og alt andet end deterministisk opfordring, som skal realiseres ved, at vi forlader myterne/guderne og forholder os til realiteterne.

For at det projekt kan lykkes, så forudsætter det, at vi forstår, hvordan biologi virker, og ikke at vi - som hidtil - enten benægter eller besmykker menneskets natur.