Tip     Print     RSS     Del    

Dennis Gade Kofod: NEXØ TRAWL

Af JAKOB LEVINSEN

Offentliggjort 27.09.07  kl. 22:27 

Roman: Storslået, fortættet og vildt fabulerende kollektivroman om Bornholms stemmer gennem et halvt århundrede. Det lugter ikke bare af fisk, men også af et klassegennembrud for Dennis Gade Kofod.

Dennis Gade Kofod:

NEXØ TRAWL

230 sider, 249 kr.

Rosinante

UDKOMMER I DAG


Under tiden i Dennis Gade Kofods i mange henseender fabelagtige tredje roman, efter de roste tilløb ”Anskudte dyr” og ”Brøndtjætten”, har man fornemmelsen af at være inde i en bestemt type Bruce Springsteen-sang. Én af dem, der handler om en brændende, ung lyst efter bare at komme ud og køre meget langt væk, til hvor som helst, og det skal være nu!

Problemet er bare, at på Bornholm kan man ikke komme nogen steder. Man kan højst sejle.

I vidt omfang er man også nødt til det, og hvis fiskeriet bliver trægt lige omkring øen, kan man til nød sejle længere ud. Men livet står og falder med havet, og kun de færreste slipper fri af nettet, når de én gang er gået i.

Det er det historiske spor i den fortættede, men ambitiøst anlagte roman: Bornholms skæbne fra fiskeriindustrien begynder at tage fart lige efter Anden Verdenskrig - med titelvirksomheden som det symbolske omdrejningspunkt - til økonomien kulminerer og overopheder i 1980'erne, før bunden går ud af den igen få år senere.

Kærlighed og kaos

Men samtidig er det en historie om at vokse op sådan et sted, på én gang en del af Danmark og verden, og meget langt væk. Og hvor direkte Dennis Gade Kofod (f. 1976) eventuelt trækker på egne erindringer er for så vidt ligegyldigt.

For han fortæller i et sprog så på én gang vildt fabulerende og konkret nærværende, at man konstant er til stede. Også og ikke mindst når det går allervildest til.

Og det gør det. Centralt i det store persongalleri og de mange spring frem og tilbage i tid står den anonyme fortæller og hans ven Thomas, og det er ikke småting, de får nået af kærlighed, misbrug og kaos.

Sideløbende med at Bornholms lange historie rulles op, er det nemlig tillige en nyklassisk teenagehistorie, om drenge, der er ved at koge over af hormoner og energi, og som, når ikke lige de sprænger ting i luften med efterladte håndgranater fra Anden Verdenskrig, i hvert fald har rockmusikken og sprutten og stofferne. Så længe det varer, før livet bliver alvor, og nogle falder til ro med sig selv og deres ø og deres familie, andre flygter til et nyt liv i København, og atter andre på alle måder kommer ud på dybt vand.

Midt i al vildskaben er der en smittende ømhed og fokuseret sanselighed i sproget. Ikke blot imellem personerne, men også i skildringen af, hvordan de mærker verden.

Kofods register er kolossalt, fra det mest fintmærkende intime over hjerteskærende tragedie til de helt store rablende rabalderscener - romanen begynder bogstavelig talt med et brag. Og når imod slutningen den vante virkelighed giver plads til den rene undervandsmagi, holder historien ikke op med at være troværdig af dén grund.

Litterære lån

Lægger man romanen under den finlitterære lup, kan man finde mulige lån fra eller paralleller til alt muligt, lige fra Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld” over Günter Grass' østersømytologiske ”Flynderen”, Irvine Welshs skotske ”Trainspotting”, Mikael Niemis finlandssvenske ”Populærmusik fra Viitula” og Einar Már Gudmundssons islandske ungdomsskildringer, til fra nyeste tid herhjemme Jakob Ejersbo og Knud Romer - men man behøver ikke. Dennis Gade Kofods litterære ø er hans helt egen.

Og Bornholm eller ej - og bare rolig, københavnere, der bliver også hørt punkmusik på Nørrebro - så har hans generation i hvert fald nu på blot 230 sider fået sin store roman. Der ikke bare lugter af fisk og af hav, men også af et klassegennembrud.

jakob.levinsen@jp.dk