Thomas Wiben Jensen og Martin Skov (red.): FØLELSER OG KOGNITION

Af DENNIS NØRMARK

Offentliggjort 01.10.07 kl. 22:08

Studiet af følelserne kan bygge bro mellem de hårde og de bløde videnskaber.

Thomas Wiben Jensen

og Martin Skov (red.):

FØLELSER OG KOGNITION

299 sider, 275 kr.

Museum Tusculanums Forlag

UDKOMMER I DAG

Det er næsten for godt til at være sandt. Der er udkommet en bog om, hvor meget de humanistiske videnskaber kan lære af den nye forskning i neurobiologi, kognition og evolutions-teori. En bog, der udkommer, selv om »humanvidenskaberne har været modvillige til at relatere deres teorier til en biologisk forklaringsramme,« som der står i bogens fremragende forord.

Og så har værket ikke engang en naturvidenskabelig afsender, for redaktionen består såmænd af to humanister, Martin Skov og Thomas Wiben Jensen, begge fra Nordiske Studier og Sprogvidenskab (mere humanistisk bliver det simpelthen ikke).

Sammen har de samlet en nogenlunde 50/50 fordeling af forskere fra både de bløde og de hårde fag i en antologi, hvis samlede ledemotiv er forskningen i de menneskelige emotioner, hvor særligt den amerikanske hjerneforsker Antonio Damasios betydelige forskningsbidrag står centralt (hovedværket er ”Descartes Fejltagelse”, som kom på dansk i 1999).

Følelserne spiller ind
Kort fortalt opdagede Damasio, at følelser spiller en afgørende rolle for vores evne til at tage beslutninger, samarbejde og indleve os i sociale situationer. Kølig tænkning uden varme følelser er nemlig uhensigtsmæssigt.

Med Damasio bygges der både bro mellem følelser og fornuft i hjernen og bro mellem humanioras studie af det bløde sociale, kunstneriske og filosofiske område i menneskelivet og biologiens hårde fakta. ”Følelser og kognition” er således en tredje vej imellem hardcore ”biologisme” og sværmerisk humanistisk relativisme, hvor alt blot er sprog og kultur. Et forsøg på oprigtig dialog med emotionsforskningen som bindeled.

Kønsforskellene
Skal man bedømme ud fra bogens emnevalg er det særligt på områder som sociale evner, empati og æstetik, at biologen kan byde ind med en neurologisk makronbund, som humaniora kan forholde sig til.

Et glimrende eksempel på de hårde videnskabers anvendelighed i de bløde får man i Mette Kramers indsigtsfulde analyse af kønsforskelle i filmforbruget. Her smides freudiansk psykoanalyse og feministisk kulturkritik effektivt på porten til fordel for hjerneforskning og evolutionsteori. Kvinders hjerner elsker eksempelvis romantiske film, hvor de sammen med heltinden gennemlever deres sorger og glæder og mentalt forbereder sig på deres eget liv.

Kodeordet er indføling mens det for mændene er handling. Action!

Det skal der nok være nogen, der bliver sure over.

Det er et evigt problem med antologier, at der altid opstår gentagelser. Således også i denne bog, hvor de mange kokke ofte gennemgår de samme neurale grundopskrifter i deres respektive bidrag. En større fornemmelse af en egentlig dialog mellem bidragyderne kunne både have forhindret disse overlap og samtidig have udgjort en model for det nye samarbejde, som bogen priser så højt. Men måske er det bare prisen for at lave antologier. En form, som aldrig forløser tværfaglige projekter helt optimalt.

kultur@jp.dk