Tip     Print     RSS     Del    

Sybille Bedford: Kastevinde

Af  JULIE TOP-NØRGAARD

Offentliggjort 08.11.07  kl. 14:10 

Sybille Bedfords erindringer er hæsblæsende og livsbekræftende.

Sybille Bedford:

KASTEVINDE (Quicksands. A Memoir).

På dansk ved Hanne Tang. Med efterskrift af Suzanne Brøgger.

320 sider. 299 kr.

Gyldendal

"Jeg begynder, som jeg håber at fortsætte: fra midten." Så er man – fra første sætning i Sybille Bedfords erindringer – advaret om den uortodokse struktur, som Bedford har givet sine memoirer. Logikken er i store træk er associationsbåret – jeg synes nu, at læseglæden øges i de dele af erindringerne, hvor lange kronologiske stræk foldes ud.

Der er tidligere udkommet seks romaner af Sybille Bedford på dansk. Jeg er aldrig stødt på hendes navn før. At læse en forfatters erindringer som det første er en lidt mærkværdig vej at nærme sig et forfatterskab ad. En genvej, fordi forfatteren (i hvert fald i dette tilfælde) skriver om sin egen skrivepraksis og på den måde giver nogle vink om, hvordan man kan gribe resten af værket an. Og samtidig en omvej, fordi man forhaler mødet med de værker, som formentlig er med til at berettige en interesse også for forfatterens eget liv.

Selvstændig bog

Jeg læser Kastevinde som en selvstændig bog – og falder i begyndelsen over sproget. Ligesom strukturen er uortodoks, så er skrivestilen det også. Siderne er fyldt med kursiveringer, tankestreger og, på skrift, besynderlige sætningskonstruktioner. Men når man har problemer med at finde hoved og hale i en sætning, skal man bare læse den højt for sig selv, i hastigt tempo og let tone, så fremgår meningen klokkeklart. Tonen ligger midt mellem talesprog og skriftsprog – ofte for elegant og pointeret til at være talesprog, og samtidig for kredsende og let til at være skriftsprog. Resultatet er en legende og undersøgende tone, som er god at være i selskab med.

Hvem er hun ?

Men jeg kommer hele tiden væk fra det. For hvem ER hun, Sybille Bedford? Aristokrat og boheme, skriver Suzanne Brøgger i sit efterskrift. Og mere præcist kan det vist ikke siges. Bogen er en tour de joie i frisind, letsind og storsind, men også et blik ind i en skæbne med mange tragedier.

Sybille Bedford er født i 1911, og hendes opvækst er mildt sagt turbulent. Født på et slot i Tyskland, men opvokset i Italien, Frankrig og England. Moderen forlader faren; faren dør; Sybille sendes til fjerne bekendte i England for at vokse op. Senere tilbringer Sybille en god tid i Sydfrankrig med moren og dennes nye mand – indtil også denne lykke på tragisk vis smuldrer.

Første Verdenskrig

Livet er, hvad de ydre rammer angår, først og fremmest præget af første verdenskrig, som Bedford er barn under, dernæst af mellemkrigsårenes uvished og usikkerhed, og siden selvfølgelig af anden verdenskrig og den konstante utryghed og en stor portion vrede.

Men selv om det krigshærgede Europa spiller en afgørende rolle i Bedfords liv, er tilværelsen illumineret af de mange venner – især kunstnere – og en iøjnefaldende livsglæde. Under mange af passagerne strømmer en konstant feststemning og begejstring, som selvfølgelig har sine modstykker i form at frustration, kærlighedssorg og pengeproblemer, men som alligevel virker trøsterig.

Skriveambitioner

Samtidig slås Bedford ustandselig med sine skriveambitioner. Der er problemerne med overhovedet at få skrevet – hun skriver i mange år slet ikke, men betragter sig alligevel som forfatter. Og der er problemet med at finde sin egen stemme - ’Jeg havde læst for meget og vidste for lidt ,’ skriver Bedford om sine første tre romaner (som aldrig blev udgivet) – en indsigt, hun først nåede, da hun skrev på den fjerde roman – og som man ville unde en god del debuterende forfattere at blive velsignet med, hellere før end senere.

At det lykkedes Bedford at finde sin egen stemme, er man ikke i tvivl om, efter at have læst Kastevinde. Fortællingen om de første mange års usikre skridt for at nå dertil er underholdende og berigende læsning.