Offentliggjort 07.12.07 kl. 14:15
En almindelig iPhone kan rumme piratkopierede bøger for millioner. Pirateriet indenfor bøgernes verden er stigende - og haler i omfang ind på ulovlig film- og musik-kopiering.
Tidligere var pirat-kopiering af bøger ikke noget, der rigtig talte i forhold til ulovlig kopiering af f.eks. film og musik. Men i takt med den nye teknologi er piratkopiering af bøger i eksplosiv vækst.
At læse en bog på en almindelig PC er aldrig slået igennem, men med udbredelsen af specielle boglæsere som f.eks. Amazons Kindle, iPhone og andet elektronik har også piratkopier af bøger fået et stort marked. Og det er i eksplosiv vækst.
En gennemsnitlig elektronisk boglæser kan rumme enorme mængder af bøger, og det norske dagblad Aftenposten har udregnet, at en boglæser snildt kan rumme ulovlige kopier til en værdi af omkring 1,5 mio. kroner.
I Skandinavien er det Norge, der er længst fremme hvad angår 100 pct. digitale bøger, og for nogle uger siden åbnede Digitalbok.no - der dels tilbyder 25.000 bogtitler og elektroniske boglæsere.
Aftenposten har i en en periode bevæget sig rundt i fildelingsnetværk over hele kloden. Konklusionen er, at der findes enorme mænger af ulovlige bogkopier derude i cyber-space. Og kvantiteten er enorm. I en og samme fil man downloader, kan der ligge op til 2.000 bøger.
Annonce:
Annonce: