Tip     Print     RSS     Del    

Marquis de Sade: Lyst og forbrydelse

Af JOHS. H. CHRISTENSEN

Offentliggjort 10.12.07  kl. 20:35 

»Det meste sex foregår i fantasien,« skrev Iris Murdoch. Den berømte og berygtede Marquis de Sade må have haft en både livlig og beskidt fantasi, for en stor del af hans forfatterskab blev til i de fængsler, hvor han tilbragte 27 af sine 74 år.

Marquis de Sade:

LYST OG FORBRYDELSE

Udvalg, oversættelse og efterskrift ved Kim Witthoff

Tiderne skifter

288 sider, 299 kr.

UDKOMMER I DAG



I sin celle har han næppe haft mulighed for at hengive sig til de orgiastiske eskapader og vidtløftige perversioner, han manisk og monomant udpensler så detaljeret i sine skriverier.

Bogen her hører til dem, jeg kun læser mod betaling. Den består af en lang novelle og to uddrag af De Sades uformelige romaner, ensformige og trættende, som de er. Og udvalget her er mere end nok og stort set de samme hele tiden: Sperm og pis og lort driver ned af siderne (og mundvigene på aktørerne).

Undskyld sprogbrugen, men det er altså det, der sker! Bortset fra - og undskyld igen - at man røvpuler, pisker og torterer i endeløse variationer af gruppesex - i så pyramidalske opstillinger, at de bestrides af enhver anatomi. Men altså: Mishandling, vold, oral- og analsex, fallatio og cunnilingus.

Perverst svineri

Sadismens yderste konsekvens vil altid være mordet, hvad de Sade da også vellystigt vedkendte sig, kun ærgerlig over, at fornøjelsen var forbi, når offeret (kvinden) døde.

de Sades skriverier er noget perverst svineri. Dermed burde alt være sagt, men er det ikke. For uhumskhederne betragtes minsandten af fortænkte folk som en seriøs litteratur. Således bogens oversætter, der har forsynet den med et sluddervornt efterord, som oplyser, at geniet var født i 1840. Det er forkert og hundrede år for sent.

Witthoff prøver at undskylde ved at forklare, at de Sade ikke selv nærede ”de ekstreme lyster, som han beskriver”. Men hvorfor hengiver han sig så til sine sadistiske fantasier, der netop har navn efter ham? Han ville udfordre religiøse og sociale konventioner, siges det. Men derved indrømmes det samtidig, at han nassede på det, han ville til livs. Fandtes moral og konventioner ikke, kunne han heller ikke udfordre dem, men ville være arbejdsløs.

Desuden får vi at vide, at han var en ”filosof” med den dybe indsigt, at »ondskaben og egoismen altid vil sejre over dyden, godheden og moralen«. Derfor er det »mest interessante ved de Sade som filosof hans påvisning af, hvordan udøvelse af magt og undertrykkelse også kan komme til udtryk seksuelt.«

Det må medgives: En yderst original påvisning, som sikkert fortsat vil berige menneskeheden. Derfor skal han ikke læses som pornografi, men som litteratur, »et litterært udsagn om de menneskelige grundvilkår.«

Det samme kunne Witthoff sige om Hitlers ”Mein Kampf”.