Tip     Print     RSS     Del    

Tintin bandlyst på arabisk

Af  ANDERS RAAHAUGE

Offentliggjort 07.01.08  kl. 13:05 

Der er ikke noget område, som Tintin har besøgt så ofte som Mellemøsten. Hele fire album foregår her, men nu har den kvikke reporter fået store problemer netop i det område.

“Faraos cigarer”, ”Krabben med de gyldne klør”, “Det sorte guld” og ”Koks i lasten” har alle en handling henlagt hertil. Og fascinationen er gengældt.

Den lille reporter er meget populær i den arabiske verden, hvor man tilsyneladende ikke finder Hérges billede af regionen præget af stødende stereotyper.

Samarbejde opsagt

Men nu bliver adgangen til de efterspurgte album vanskelig. Det egyptiske forlag Dar al-Maaref, som i 30 år har haft rettighederne til Tintin på arabisk, har opsagt sin aftale med Casterman, det belgiske forlag, hvor Hérges værk har hjemsted.

Dar al-Maaref vil ikke kommentere, hvorfor man afskærer sig selv fra den givtige udgivelse, så statslig censur må formodes at være baggrunden. Følgen er i al fald, at Tintin ikke længere udkommer på arabisk.

”At være fraværende i den arabiske verden er højst beklageligt, når man tænker på at Tintin oversættes til 80 sprog verden over," udtaler Castermans chef for internationale udgivelser, Willy Fadeur, til det franske telegrambureau AFP.

Zeina Badran, der bestyrer Cairos største franske boghandel, oplyser, at også import af den fransksprogede udgave af “Koks i lasten” er blevet forbudt. Det sker uden officiel begrundelse.

I denne bog knækker Tintin og kaptajn Haddock en arabisk slavehandler-ring.

Illegale parodier

Trods forbudet forsætter illegale parodier på Tintin med at dukke op på markedet i den arabiske verden. Der findes således en "Tintin i Libanon," "Tintin i Golfen" og for nylig udkom "Tintin i Irak"

“Det er noget særligt, at Tintin kom hertil så mange gange og stadig har så mange venner," siger den tunesiske intellektuelle Issam Marzouki til AFP.

”Det at læse Tintin, da jeg var barn, var som at se sig selv i et magisk men forvrængende spejl. Dog udviklede og fornyede Herges syn på araberne sig hele tiden. Der var ganske vist klicheer og stereotyper, men ikke noget slemt, og Herge raffinerede sit syn på araberne gennem albumerne - såvel som sin brug af talt og skrevet arabisk,” siger Marzouki.

"Men eventyret er det vigtigste.”