Tip     Print     RSS     Del    

Malene Fenger-Grøndahl og Ulla Rose Andersen (red.): Det er bare fedt, når man får det hele til at køre

Af LONE NØRGAARD

Offentliggjort 15.01.08  kl. 21:35 

Ni unge med anden etnisk baggrund end dansk fortæller deres historie.

Malene Fenger-Grøndahl

og Ulla Rose Andersen (red.):

DET ER BARE FEDT, NÅR MAN FÅR DET HELE TIL AT KØRE

176 sider, 198 kr.

CDR-Forlag ApS.

Er udkommet


Titlen ”Det er bare fedt, når man får det hele til at køre” angiver, at målgruppen for denne interview-bog først og fremmest er unge mennesker. Det skal nu ikke afholde andre fra at læse med, for det har været oplysende og stort set opmuntrende at få indblik i ni nydanskeres erfaringer, følelser og holdninger.

De ni unge, som beretter om deres liv, er: Den 19-årige tamilske Varan (hankøn, født i Danmark), som går på HTX og vil læse informatik. Den 29-årige Amal med palæstinensisk baggrund, der har boet det meste af sit liv i Danmark, er uddannet folkeskolelærer (hvor oplyses ikke, hvilket kunne være interessant at vide, da hun bærer tørklæde) og er gravid med sit tredje barn.

Så kommer 20-årige Wel opvokset i en palæstinensisk familie, som han allerede som 10-årig måtte påtage sig en stor del af ansvaret for. Nu går han på universitetet og uddanner sig til datalog. Biljana, født i 1974 i Danmark af gæstearbejdere fra Jugoslavien, er roma eller sigøjner. Hun har studeret historie og er blevet cand.mag.

Rapperen K1

Den 32-årige Keyvan kom til Danmark som 11-årigt flygtningebarn fra Iran og er næsten færdig med sin lægeuddannelse. Den 31-årige vietnamesiske Thu kom hertil som 17-årig, hvor hun, hendes seks søskende og hendes mor blev familiesammenført med faderen, som var kommet til Danmark som flygtning nogle år før. I dag arbejder hun som hjemmehjælper.

Rapperen Kaywan (også kendt under kunstnernavnet K1) kom hertil, da hans forældre flygtede fra krigen i Afghanistan i midten af 1980'erne med deres tre små drenge. Den 22-årige Farhiya, som kom hertil som ni-årig fra Somalia i 1993, har taget studentereksamen og vil gerne læse til antropolog. Endelig er der den 21-årige Soheil, som er flygtet fra Iran og fik asyl efter 3½ års kamp. Han læser i dag biomedicin i Odense.

Kulturforskellene

At det kan være svært at være ung, vil både unge og gamle kunne skrive under på. At være ung og samtidig skulle håndtere en række kulturforskelle gør ikke vejen frem mod voksentilværelsen nemmere.

Her har redaktørerne valgt at formidle ni solstrålefortællinger, hvilket er fint - dem trænger vi nemlig til - så længe læseren blot holder i erindring, at interviewpersonerne ikke kan siges at være repræsentative for indvandrerungdommen, men tilhører højdespringerne, hvad angår uddannelsesniveau og parathed til at gøre op med offerrollen.

De indlagte faktabokse medvirker til at skabe lidt bedre balance i fremstillingen og fungerer samtidig som rådgivning for unge læsere f.eks. i forhold til efterskole-, SU- og boligmuligheder.

Vindere og tabere

Mange unge indvandrere får det heldigvis til at fungere og gør det ikke mindst på grund af deres positive indstilling over for de udfordringer, de møder. Vejen frem er helt banalt at tilegne sig de kvalifikationer, der skal til for at klare sig i det senmoderne samfund, hvilket kræver både flid og disciplin.

Dette skrift kan med fordel suppleres med bøger som f.eks. ”Er du ikke lidt solbrændt! Kampen for et arbejde” og ”Mødom på mode”, for tilsammen giver teksterne vigtige brikker til at forstå, hvorfor nogle indvandrerunge klarer sig fremragende i det danske samfund, mens andre bliver tabere.

kultur@jp.dk