Tip     Print     RSS     Del    

Ina Merete Schmidt: Fåresyge

Af JULIE TOP-NØRGAARD

Offentliggjort 17.01.08  kl. 21:01 

Roman: Næsten en god roman. At læse ”Fåresyge” er lidt som at køre på en cykel, der mangler at blive efterspændt.

Ina Merete Schmidt:

FÅRESYGE

200 sider, 199 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG

Det her er overhovedet ikke nogen dårlig bog. Det er gedigent skrivehåndværk med plads til en skarp, sort humor, et velvalgt og -voksent tema og en ret straight historie med et nærmest Ida Jessensk set-up. Men det er heller ikke en rigtig god bog. Den er simpelthen lidt kedelig. Og det er ellers ikke, fordi der ikke sker noget. Faktisk overrasker det mig efter endt læsning at bladre bogen igennem igen og opdage, hvor forholdsvis meget action, Ina Merete Schmidt har fået ind på de 197 sider. Man bliver bare ikke grebet.

På kant med verden

Det begynder ellers lovende. Miriam og Lars er flygtet op til Norge efter at have mistet et spædbarn. I den lille norske flække arbejder Lars som læge, mens illustratoren Miriam henslæber dagene i forsøget på at få tegnet et får til en tjekkisk børnebog. Det mislykkes hele tiden for hende - langt lettere går det med at få tegnet fantasierne om de ulykker, Lars bliver sendt ud til. Lemlæstede mennesker, vold og bizar sex - den slags tegninger producerer hun i en lind strøm.

Miriam, der balancerer på randen af et sammenbrud - eller måske har hun det bare rigtig, rigtig skidt, hvem ved - har svært ved at omgås de geskæftige naboer. Heller ikke sine svigerforældre kommer hun helt godt ud af det med. Bedre går det med gletschervandreinstruktøren Terje. Og da hun bliver gravid, er der to kandidater til faderskabet.

Postuleret sammenhæng

Det er imidlertid forholdet til Lars, der er bogens smertefulde omdrejningspunkt. Forholdet mellem de to er gået i baglås efter datterens død, og det er det underliggende spørgsmål om, hvorvidt de to evner at løsne op for sig selv og hinanden, der giver bogen fremdrift.

Dramaet udspiller sig ikke bare i privaten, men også i mødet med andre mennesker og konkrete begivenheder. Og det er måske her, der er noget, der halter. Dramatiske begivenheder får tilsyneladende afgørende indflydelse på parret og deres indbyrdes forhold - eller er det noget helt andet, der sker med dem, som vi ikke hører om? De tos forløsning - hver for sig og sammen - forekommer en smule postuleret; springet fra ydre hændelser til Miriam og Lars' reaktioner virker ikke helt overbevisende, og derfor bliver handlingen heller ikke rigtig medrivende. Det bliver en smule raslende og klodset, især til slut.

Ida Merete Schmidt er imidlertid nået langt siden debuten med den lidt ungdommelige ”Fra dag et”, der udkom i 2005 - ”Fåresyge” er langt mere moden og helstøbt. Og jeg sætter min lid til næste bog - forfatteren viser, at hun kan tage et tungt emne op og skrive sig ind i det. Så skal der bare knokles videre med historien.