Tip     Print     RSS     Del    

Sigge Eklund: Varulvsvalsen

Af JULIE TOP-NØRGAARD

Offentliggjort 14.02.08  kl. 21:23 

”Varulvsvalsen” er en bestseller i hjemlandet - overraskende nok.

Sigge Eklund:

VARULVSVALSEN

212 sider, 249 kr.

Schultz Forlag

Er udkommet



Så er den her, den store svenske pårørenderoman. "Varulvsvalse" handler om en familie til en ellers clean narkoman, der får et tilbagefald. Det gik så fint for Rebecka, men nu er hun faldet i igen, og det er i sagens natur aldeles ubærligt for hendes pårørende.

Rebeckas svoger fortæller, og vi kastes ind i historien i det øjeblik, at hendes søster får at vide, at det er gået galt igen. Og så går det ellers over stok og sten med desperate forsøg på at hjælpe, det ene mere mislykket og sørgeligt end det andet. Indtil vores fortæller heldigvis til sidst indser, at man ikke kan hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes. Så indstiller familien jagten, og det viser sig at være det rigtige at gøre, for Rebecka lader sig frivilligt indlægge til afvænning, og så er bogen slut. Heldigvis.

Jeg afleverer lige Max

Det er svært at sige noget om romanens litterære kvaliteter endsige karakteristika, for der er ikke rigtigt nogen - bortset fra, at det er svært at se, hvad der er i citat, og hvad der ikke er, og så er der den stilistiske figur, det vel kan kaldes at indlede snart sagt hvert kapitel med sætningen: »Jeg afleverer Max i vuggestuen.«

Man har indtryk af, at Rebeckas tilbagefald kommer bag på ikke bare familien, men også på forfatteren, der slet ikke når at anskueliggøre, hvorfor læseren skal med på denne hæsblæsende jagt. Vi kender hverken den ene eller den anden, da ragnarok bryder løs, og det gør det svært at forstå, at det er så vigtigt at redde Rebecka. Som læser er man tilbøjelig til at give de socialrådgivere ret, der bliver ved med at sige, at det er hendes eget valg, om hun vil i behandling, selv om man straks efter rammes af sort samvittighed over at være så kynisk.

Til gengæld står det lysende klart, selv for kynikerne, at forfatteren har et budskab, som han gerne vil have kolporteret. Man kan ikke hjælpe dem, der ikke vil hjælpes - og man gør ondt værre ved at prøve.

Selvhjælpsroman

Hvis man er pårørende til en narkoman, er dette sikkert nogle meget anvendelige pointer. Men at ”Varulvsvalsen” ifølge sin bagsidetekst er en anmelderrost bestseller i hjemlandet, kommer som noget af en overraskelse. Jeg har svært ved at forstå, at man kan have fornøjelse af bogen, hvis ikke man er pårørende eller på anden måde beskæftiger sig med misbrugere.

Bogen er måske formelt en roman, men det ville være mere relevant at placere den sammen med selvhjælps- eller debatlitteratur.