Tip     Print     RSS     Del    

Peter H. Olesen: Korrekturlæseren

Af SOPHIE ENGBERG SONNE

Offentliggjort 10.04.08  kl. 03:00 

Peter H. Olesen debuterer som romanforfatter med en velskrevet lille bog, der har karakter af sprogligt programskrift.

Peter H. Olesen:

Korrekturlæseren

136 sider, 169 kr.

Udkommer i dag

ROMAN Man hører ofte om, hvordan det danske sprog er i krise - den almindelige danskers ordforråd bliver mindre og stadig mere anglificeret og sms-præget. Midt i den klagesang (som ganske givet har sin berettigelse) er det en udsøgt fornøjelse og en stor opmuntring at støde på en bog som Peter H. Olesens.

”Korrekturlæseren” er både titlen på romanen og betegnelsen for den i øvrigt navnløse jeg-fortæller, der tegner et ordknapt og uhyre præcist selvportræt af en enspænder.

Korrekturlæseren lever alene og plejer sine daglige rutiner med neurotisk nøjagtighed. Han bryder sig ikke om afbrydelser, besøg, opringninger eller overraskelser, men han tåler akkurat at have besøg af sin lille datter, der dog altid minder ham om den kuldsejlede kærlighed. En kærlighed, der nogle gange truer med at springe frem som en trold af en æske, bl.a. når han møder sin fregnede bankrådgiver Jeannette, som udgør et af de fire kvindelige verdenshjørner i hans personunivers, der består af mor, ekskone, datter og denne potentielle nye kærlighed.

Den fornøjelige lille bog er hurtigt læst, men glemmes ikke hurtigt. Den er karakteriseret ved den totale overensstemmelse mellem personen og sproget - forfatteren øver ikke vold på fortællingen, men lader den vokse frem af hovedpersonens sproglige omhu.

Men psyken snyder - vi narres af den tilsyneladende så ordentlige korrekturlæser, der i virkeligheden er på vej mod sammenbruddet, og vi indser det først for alvor, da sproget går i opløsning. Det er bogens element af suspense, og det fungerer.

Det er sproget, der fortæller i denne velskrevne lille bog. Peter H. Olesen, der tidligere hovedsagligt har begået sig som tekstskriver i det musikalske parløb Olesen-Olesen, har sproget i sin hule hånd - pedantisk, pertentlig og konsekvent, nøjagtig som korrekturlæseren selv.

Det er ikke en selvbiografi, står der i pressematerialet, men kærligheden til sprog har Olesen og hans korrekturlæser til fælles. Og når korrekturlæseren fortæller: »Lidt er nok mit motto. Skriften er handlingen. Sproget. Bare gør det kort og klart,« - så er man ikke i tvivl om, hvem der taler.

Med forfattere som Peter H. Olesen er der ingen grund til bekymring for det danske sprog.