Tip     Print     RSS     Del    

Ny bog om nazilægen fra Auschwitz

Af  GITTE KORSGAARD

Offentliggjort 05.05.08  kl. 10:43 

I dag udkommer Anders Otte Stensagers biografi om den nok mest eftersøgte krigsforbryder i det 20. århundrede - den berygtede nazilæge fra Auschwitz, Josef Mengele.

Sig navnet Josef Mengele og nazismens rædsler dukker op i erindringen i al sin gru.

Josef Mengele var lægen fra Auschwitz, der gennemførte medicinske eksperimenter på kz-fanger og endte med at blive en af sin tids mest eftersøgte krigsforbrydere. Han stak af til Sydamerika og havde i 35 år held til at undslippe sine forfølgere, som omfattede nogle af de mest kompetente efterretningstjenester.

Anders Otte Stensager er netop udkommet med en biografi om den berygtede læge "Nazilægen Josef Mengele - Liv og forbrydelse".

Josef Mengele på dansk

»Hvordan lykkedes det Josef Mengele at forsvinde? Det er en gåde, som har været med til at fastholde fascinationen, men der findes ingen bøger om ham på dansk, og dem på engelsk er over 25 år gamle, så jeg ville gerne tegne et portræt af denne person, der fremstår som en af mest dæmoniserede og mystiske personer i historien. Det var også naturligt i forlængelse af mit universitetsspeciale om Holocaust,« siger Anders Otte Stensager.

Han har hæftet sig ved, at man i Sydamerika efter krigen tog imod krigsforbrydere. De havde gode kontakter, især i Argentina, men også i Brasilien, Paraguay og Uruguay.

»I Argentina havde man oven i købet pas parat til dem. Samtidig eksisterede der allerede tyske kolonier i Sydamerika, som var pengestærke og havde været med til at bygge samfundet op. Man havde altså en interesse i at beholde tyskerne, men også øge tilstrømningen af europæere af samfundsøkonomiske årsager. Det hører også med, at de sydamerikanske landes engagement i krigen var yderst begrænset, og det samme gjaldt Holocaust. Den samme tendens kan spores i Mellemøsten,« siger han.

Benægtelse er farlig

Anders Otte Stensager har i forbindelse med arbejdet med biografien været optaget af en omsiggribende holocaustbenægtelse, som han finder farlig, især hvis man ikke kender den rigtige historie.

»Jeg ville skrive en bred historisk biografi, men også aflive mange af de myter, der eksisterer om manden. Der er behov for mere viden, ikke mindst pga. den stigende benægtelse af Holocaust, der finder sted i dag.«

»Det er ikke kun i den arabiske verden, men også i Europa, og det bør man tage alvorligt. I England er det kommet så vidt, at nogle historielærere tøver med at undervise i Holocaust, fordi de frygter reaktioner fra elever med arabisk eller persisk baggrund, der kan have mere radikale og undertiden truende synspunkter.«

En europæisk arv

Anders Otte Stensager mener, at det er vigtigt, at historien også formidles på dansk.

»Holocaust er historiens største folkemord, og det er en arv, som alle europæere bærer rundt på. Det er en del af vores fælles europæiske identitet. Lande som Frankrig og England er begyndt at indse, at det også er deres ansvar, at det skete. Men vi bør også som danskere tænke mere over det, selvom vi er en lille nation. Vi vil gerne bryste os af, at vi reddede de danske jøder fra nazisterne, men faktisk var Danmark på den "forkerte side" de første tre år af krigen,« siger han og peger på, at når vi f.eks. i dag ser på Irak, Afghanistan, Rwanda og Jugoslavien, kan vi se, at historien gentager sig.

»Det er påmindelse om fortidens gru, men også om det ansvar, vi bør påtage os og forholde os til.«

Ikke en ener

Ifølge Anders Otte Stensager er der en tendens til at personificere tragedier og ulykker, så ansvaret lægges på nogle få personer som i tilfældet med Josef Mengele.

»Men Mengele var ikke alene. Bare i Auschwitz fandtes der en 30-35 læger, hvoraf i hvert fald halvdelen var involveret i en eller anden form for medicinske eksperimenter. Derudover var store dele af den tyske lægestand op gennem 1930'erne i større eller mindre grad involveret i et forsøg på at promovere systemets racebegreb. Andre faggrupper, arkæologer, historikere m.fl. var også involveret i denne vanvittige raceidealisering. Så Mengele indgik i en sammenhæng. Han var ikke et isoleret uhyre. Han var på en måde et produkt af sin tid.«

Anders Otte Stensager slår dog fast, at det ikke gør Mengele mindre skyldig.

»Han deler ansvaret med mange andre læger, og han begik uden tvivl forbrydelser mod menneskeheden og mord.«

Raceteori kom før nazisterne

Ifølge Anders Otte Stensager havde raceteorier eksisteret i mange år, da nazisterne kom til magten, og det hører med til historien.

»Vi tænker på nazisterne som dem, der opfandt raceteorien, men USA udformede raceteorier årtier forinden, ligesom Danmark og Sverige var involveret i tvangssterilisation af åndssvage. Der er altså intet belæg for at sige, at raceteori er en tysk eller nazistisk opfindelse. Man kan derimod sige, at det på et bredere internationalt plan blev legaliseret under nazisterne. Danmark tog også ved lære af de tyske "erfaringer".«

Anders Otte Stensager mener, at fortidens skygger kaster en række spørgsmål videre til lægevidenskaben i dag.

»Både mht. medicinske eksperimenter, men også selekteringsspørgsmålet. I dag kan vi frasortere et handicappet barn under graviditeten, men spørgsmålet er, om vi kan tillade os at gradere mennesker, eller om vi takket være teknologien lægger grunden til et inhumant menneskesyn.«