Tip     Print     RSS     Del    

Kajsa Ingemarsson: Små Gule Citroner

Af JULIE TOP-NØRGAARD

Offentliggjort 02.06.08  kl. 14:40 

Underholdende og forsvarlig chick-lit

Kajsa Ingemarsson: SMÅ GULE CITRONER

350 s. Kr. 249 (vejl.)

People’sPress.

Er udkommet

At kalde Kajsa Ingemarsson for Sveriges svar på Hanne-Vibeke Holst er falsk reklame; der er et stykke til det bid, som det danske forbillede besidder – men Ingemarsson gør det nu alligevel i store træk rigtig godt med romanen, som da også for længst har fundet sig til rette på bestsellerlisten i hjemlandet.

Agnes har altid arbejdet i restaurationsbranchen, og efter at være blevet fyret for at have modsat sig sin chefs voldtægtsforsøg, dukker gamle bekendte og nye muligheder op – den perifere ven Kalle skal åbne en ny restaurant, og Agnes bliver en del af det entusiastiske hold, der skal få restauranten op i omdrejninger.

Tapas og tapenade

På trods af et appetitvækkende middelhavskøkken og masser af gode intentioner, går det imidlertid skidt med forretningen. Kun en positiv madanmeldelse kan redde stedet.

Samtidig har Agnes sit at se til; hun skal slikke sårene, efter at kæresten er skredet til fordel for en meget storbarmet korsangerinde, hun skal pleje sin familie, og hun skal holde trit med veninden Lussan, der kan skylle en cosmopolitan ned hurtigere, end Agnes kan nå at sige akoholproblem.

Fra skabelon til rigtig historie

Kærligheden, arbejdslivet og familien – der er en hel del småting, der skal nå at falde på plads i løbet af romanen. Og til at begynde med tegner det lidt træls og forudsigeligt og skabelonagtigt.

At det ikke er lykken, når den ynkelige, fallerede rockmusiker-eks endelig står på Agnes’ dørtrin igen med guitaren i hånden og beder om godt vejr, ved man ligesom godt. At den nye underbo, der går med en stor pelshue og irriterer Agnes noget så grusomt, måske derimod er det, det skal man heller ikke være Einstein for at regne ud.

Uventetheder og fornuft

Visse elementer i historien er altså mere forudsigelige, end godt er. Men forfatteren redder sig – især efterhånden, som historien skrider frem – i land ved hjælp af sit solide fortællehåndværk, der blandt andet inkluderer et par udmærkede uventetheder og nogle fine, menneskefornuftige perspektiver.

Sproget og oversættelsen glider begge to ubesværet af sted, og sammen med den opbyggelige og i store træk troværdige historie er "Små gule citroner" en underholdende og absolut forsvarlig læseoplevelse.