Tip     Print     RSS     Del    

Morten Uhrskov Jensen: Et delt folk

Af HENRIK GADE JENSEN

Offentliggjort 13.06.08  kl. 03:00 

En ny bog gennemgår den danske udlændingepolitik fra 1983-2008. Den viser, at folketingsflertallet og mediedanmark indtil 2001 levede i et konstrueret univers, hvor intet kunne ændres på den førte politik.

Morten Uhrskov Jensen: Et delt folk

Dansk udlændingepolitik 1983-2008

612 sider, 248 kr.

Forlaget Lysia

Er udkommet

Bogen gennemgår ud fra aviserne og Folketingets forhandlinger de seneste 25 års debat om udlændingelovgivningen i Danmark. Det er næsten som en 600 siders citatsamling, fordi forfatteren bringer lange og fyldige referater, men der er tale om grundig dokumentation, og Morten Uhrskov Jensen gengiver debatten fair, sobert og upolemisk.

Morten Uhrskov er historiker og adjunkt på Ordrup gymnasium og dertil national- eller værdikonservativ, hvorfor hans sympati må ligge blandt indvandrerkritikerne, men forfatteren moraliserer ikke.

Dårlige argumenter
Bogen begynder i 1983, hvor en markant ny udlændingelov vedtages, der giver hvert menneske på jordkloden ret til asyl i Danmark. Forfatteren antyder, at Socialdemokratiet gik med til den ny udlændingelovgivning, der var i klar modstrid med tidligere S-politik, for at genere Schlüter-regeringen ligesom i NATO-politikken.

Bogen er en guldgrube for dårlige argumenter, fejlslutninger og insinueringer fra 25 års udlændingepolitik. Indtil 2001 består den dominerende diskurs i at gentage moralsk banale antagelser og derfra slutte uden mellemregninger til specifikke og kontroversielle konklusioner om dansk udlændingelovgivning.

Der optræder en lang række mantraer i diskursen: Det humanitære, bekæmpelse af racisme, menneskesynet, tonen, der tilsammen fungerer som jokere i debatten og stikker alle andre hensyn.

Associationer
Der opbygges associationskæder, som når det mindste pip mod for mange flygtninge/indvandrere i 1980'erne knyttes til xenofobi, racisme og nazisme. Kritik af ukontrolleret indvandring gøres til ét med jødeforfølgelser. Der tales fast om "raceuroligheder", når der ytres protester.

Da flertallet af politikere og journalister lever inden for samme associationsramme, bliver indlæg oftest til selvbekræftelser og gentagelser. Det meste er ren jargon. Og da jargonen langsomt går af mode efter 2001, fremstår den i dag oppustet og selvbedragerisk.

Et par borgerlige ordførere argumenterer sobert ved at påpege, at hensyn og humanisme er to-sidet og retter sig mod flygtninge, men også mod hensynet til landet og befolkningen. Men den røst overdøves fuldkomment. Det er kun Fremskridtspartiet/Dansk Folkeparti, der ukueligt modsiger diskursen og forsøger at opbygge en anden jargon.

Journalisters moraliseren

Der er også mange eksempler på, hvordan journalister svigter deres neutrale position og overgiver sig til moraliseringer. »Hvorfor skulle jeg tro på, at dine pæne holdninger ikke bare er noget, du påstår,« spørger journalist Lene Frøslev i 1987 socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen, der havde ytret sig kritisk over udviklingen i en rapport.

Fortsættes...