Tip     Print     RSS     Del    

Nina Søs Vinther: Hvis Helsinki

Af  JULIE TOP-NØRGAARD

Offentliggjort 17.06.08  kl. 13:13 

Nina Søs Vinthers leverer abrupte, kuldslåede oneliners.

Nina Søs Vinther: HVIS HELSINKI

63 s., 150 kr.

Borgen

Er udkommet.

***

Nina Søs Vinther (f. 1973) debuterer med en lille samling kuldslået kortprosa. Samlingen er opdelt i tre sektioner.

Den første, "Hvis Helsinki," udfolder et trekantsdrama mellem kvinden Amo og to mænd, konkurrencesvømmeren Jani og den japanske forfatter Akihiko. Ikke så lidt eksotisk. Ikke desto mindre er begejstringen hos alle tre parter til at overse.

Anden del, "A som i Australien" er en fortælling om en purung dansk udvekslingsstuderende i Australien, som har et særdeles uforløst forhold til en mand. Også her skal man lede længe efter hengivelse, varme og omsorg – en vis reserveret kølighed dominerer både forholdet mellem de to og relationen til resten af verdenen.

Tredje del, "Hundene," består af tekster, der til husbehov tager udgangspunkt i barndommen, og som kredser om erindring, erfaring og erkendelse. Det er den mest diskuterende, spekulative og udforskende del af samlingen, og på sin vis den mest interessante.

Femogtyve meter på tolv

Sproget er mestendels stramt og sætningerne korte, som fx den sportsdigtlethske afslutning "Han svømmer femogtyve meter på tolv. Han svømmer femogtyve meter på tolv," andre er lige så klumsede som det sprog, vi taler til hverdag, som fx "Jeg forestillede mig hans ansigt, som kunne være på forskellige måder, og jeg ville vide, hvordan han havde det afhængig af hvilken måde."

Tonen er resignerende, lakonisk. Farvel begejstring, overgivelse og ømhed. Goddag kølig refleksion; "Vigtigst af alt er kærligheden – det alvorligste ord, jeg kender."

Anledning til en uhyggelig drøm

Mens de fleste sætninger hver især holdes i korte tøjler, er springene fra sætning til sætning ofte mere løse, som i denne tekst:

"I kampsport løser man problemer ved at fokusere ved siden af dem, siger han. Jeg beder ham om at dele sit liv i to. Han mener, at det er min tur til at betale regningen. Samtalen gav anledning til en uhyggelig drøm, jeg havde samme nat. // Allerede nu finder jeg luften mellem os sørgmodig og sval. Gammel som en falmet kind, som en åben mund."

For en læser som mig, der befinder sig bedst i selskab med det enstrengede, er konsekvensen, at læsningen bliver meget staccato. Jeg taber tråden og koncentrationen på grund af de abrupte spring. Men visse oneliners hænger ved:

"Kunst er for de sarte, som kun kan tåle æstetiseret smerte."