Offentliggjort 05.08.08 kl. 21:21
Hvad læser kendte danske forfattere selv i sommerferien? Vi har spurgt en række af dem.
Lone Hørslev læser Hemingway, Kirsten Hammann frydes over Per Petterson, Jens Blendstrup griner over Freud, mens Klaus Rifbjerg reseacher på Anden Verdenskrig i Sverige, og Peter Laugesen har været på rov i Århus Bogcafés afsluttende udsalg.
Læs her og de kommende dage, hvad danske forfattere læser i sommerferien.
Jeg skal læse første bind af Gabriel Garcia Marquez' erindringer - "At leve for at fortælle" - en af de største fortællere fortæller om at fortælle og hvor han fik stoffet fra til at kunne fodre sine helte.
Så skal jeg læse "Hope Against Hope" - Nadezhda Mandelstams beretning om hendes mands skæbne, digteren Osip Mandelstam, der blev dømt til arbejdslejr og slået ihjel af Stalin på grund af nogle linjer poesi. Hendes erindringer fra helvedet er som Solzhenitsyn divideret med Kafka og stor litteratur.
Henry Thoreaus naturbeskrivelser er minutiøse og sådan er også hans liste over de ting, han tog med på turen - alt er nævnt, inkl. tændstikker, to stykker sæbe og 5 meter snor. Det eneste han har glemt at få på listen, er det, som han skrev den med: blyanten. Denne oversete genstand har nu fået sin egen kulturhistorie på 400 sider af Henry Petroski, "The Pencil. A History of Design and Circumstance", og jeg glæder mig til at læse den.
Knud Romer arbejder jeg på et udvalg af Rilkes digte, en dokumentarfilm om sin fars sygdom og død og tilblivelsen af korværket, som Bent Sørensen har skrevet til Radiopigekoret: "Et blad falder til himlen".
Annonce:
Annonce: