Tip     Print     RSS     Del    

Torben Guldberg: Teser om eksistensen af kærlighed

Af  JAKOB LEVINSEN, litteraturredaktør

Offentliggjort 04.09.08  kl. 11:06 

Titlen på Torben Guldbergs talentfulde, ambitiøse debutroman lyder som en filosofisk traktat. Det gør for meget af indholdet desværre også.

Torben Guldberg:

TESER OM EKSISTENSEN AF KÆRLIGHED

410 sider, 299 kr.

Lindhardt og Ringhof

Der er passager undervejs i den 33-årige skuespiller Torben Guldbergs kolossalt ambitiøse debutroman – endda annonceret som første del af et tobindsprojekt – som viser et markant talent.

Der er det særegne samfund af gode hekse i første del, der er en højdramatisk skildring af Københavns brand i 1728, og der er nedslag i enkelte personers oplevelser af kærlighed og ensomhed.

Fortænkt konstruktion

Men de er tæt på at drukne i en enormt tænkt, for ikke at sige fortænkt konstruktion, der samtidig i de enkelte afsnit igen og igen forfalder til filosofisk enetale frem for skønlitterær fortælling.

Gennem 500 års Danmarkshistorie har en tilsyneladende udødelig mand indsamlet historier, eller måske snarere meditationer om kærlighedens omskiftelige væsen, hvad der derudover også er en beskrivelse af kunstens, videnskabens og erkendelsens ændrede vilkår og udtryk igennem perioden.

Betydelig research

Imponerende er det, der er tydeligtvis også bedrevet betydelig historisk, musikhistorisk og filosofisk research, undervejs gæsteoptræder talrige store ånder fra Ole Rømer til Arthur Schopenhauer, og der jongleres ihærdigt med forskellige, mere eller mindre troværdige fortællertyper.

Men rigtig luft under vingerne eller sjæl i kroppen får historien og personerne for sjældent; dertil fremstår teksten for meget som et tankeskelet, der først bagefter er fyldt ud med fiktion.

Det understreges af en vis hang til hyperlitterær selvspejlen, som når midtvejs én af personerne begynder at diskutere grundidéen, seks aspekter af kærligheden, for hele romanen.

Vaklen i tonen

Til gengæld undermineres konstruktionen – og talentet – af en vis vaklen i tonen, mellem på den ene side voldsom patos (»Min moder var tvivler. Min far var præst. Nu er de det ikke mere«), på den anden side at rammehistoriens aldrende vismand både taler filosofisk om synkronicitet og med moderne sproglig armod siger »på sigt«.

Mest af alt ligner det en slags overhævet pendant til Peter Høegs ligeledes særdeles konstruerede 1988-debutroman ”Forestilling om det tyvende århundrede”.

Men jeg vil godt se hvad der sker den dag Torben Guldberg får lagt tegnebrættet bag sig, til fordel for bare at gribe fat i en flig af en historie og skrive løs.