Thomas Larsen: Dagbog fra Afghanistan - Michael Bjerre, Jesper Larsen og Karl Erik Stougaard: Blindt ind i Basra

Af JOHN HANSEN

Offentliggjort 13.09.08 kl. 03:00

To bøger om danskere i krig. Den ene holder ikke, hvad titlen lover - den anden gør det i al for høj grad.

Michael Bjerre, Jesper Larsen og Karl Erik Stougaard:

BLINDT IND I BASRA Danmark og Irakkrigen

208 sider, 199 kr. Gyldendal

Thomas Larsen:

DAGBOG FRA AFGHANISTAN

274 sider, 299 kr. Borgen

Kernen i ”Blindt ind i Basra” er glimrende, men det hæmmer bogen voldsomt, at den prøver at være flere andre ting på samme tid.

Tyngdepunktet er en fortrinlig gennemgang af det sammensurium af løgnehistorier og fornægtelse af kendsgerninger, som fik Irakkrigen til at udvikle sig så tragisk meget anderledes end det befrielsens triumftog, som dens amerikanske fædre med præsident George W. Bush i spidsen havde forestillet sig. Det gøres indsigtsfuldt, med overblik og tankevækkende konklusioner undervejs.

Men for den interesserede er det alt sammen kendt stof, og det er navnlig noget bedaget, det meste indgående beskrevet i en sværm af bøger, som for længst er blevet skrællet i masser af avisartikler - i Danmark mest grundigt og vedholdende af netop Berlingske Tidendes Washington-korrespondent, Karl Erik Stougaard, som må formodes at have hovedæren for denne, bogens mest vellykkede, og i øvrigt mest omfangstrige, del.

Manglende kobling
Det halter mere, når der skal kobles til Danmark. Skulle forfatterne følge tråden, ville det interessante jo i høj grad være at undersøge, om den danske regering helt eller delvist vidste, hvor tvivlsomt grundlaget for krigen var - eller simpelthen lod være med at spørge.

Her tilføjer bogen absolut intet nyt og gør end ikke et forsøg på det.

De danske dele forekommer planløse. Bogen bruger plads på at genfortælle kendt stof - lige fra historien om, at der var sneskovle og plæneklippere med i de første sendinger af udstyr til den i forvejen overordentligt for længst velbelyste Annemette Hommel-sag, alt i underligt uengagerede og overfladiske genfortællinger, som hverken bringer nyt indhold eller sætter begivenhederne i nyt perspektiv.

Forfatterne forsøger at bringe nyt stof ind ved hjælp af de såkaldte end of tour-rapporter, som de danske bataljonschefer aflagde til forsvarets ledelse hvert halvår, når et hold havde afsluttet tjenesten i Irak. Resultatet er diskutabelt.

Leder efter hår i suppen
Forfatterne forsøger ikke at give et afbalanceret og dækkende billede af rapporterne - de leder efter hår i suppen og finder en del.

Problemet er, at de i mange tilfælde ikke anskueliggør, om det fundne hår har udgjort noget reelt problem for den danske indsats i Irak.

Eksempel: Der bruges mange linjer på at lade teoretikere diskutere, at de danske soldater ved operationens begyndelse fungerede under andre regler for magtanvendelse end de britiske, hvis ledelse de var underlagt.

Efter den teoretiske udredning af problemets karakter forklarer forsvarsminister Søren Gade årsagen: Danmark godkendte de fælles regler tidligere end Storbritannien.

Derfor var der i »en kortere periode« forskel på reglerne.

Kom det til at udgøre et problem i Irak? Bogen nævner det i hvert fald ikke. Er der hermed fremdraget væsentlig kritik? Læseren aner det ikke.

En rigtig dagbog
Hvis titlen ”Blindt ind i Basra - Danmark og Irakkrigen” kan siges at være en tilsnigelse i relation til hovedvægten i bogens indhold, er ”Dagbog fra Afghanistan” til gengæld en fuldstændig dækkende titel.

Bogstaveligt talt dag for dag følger vi kaptajn Thomas Larsens udstationering i hovedkvarteret på Kandahar Airfield fra afrejsen tirsdag den 29. august 2006, til han er hjemme igen onsdag den 21. februar 2007.

Hver dag er sandelig ikke lige spændende, heller ikke i en krigsførende koalitions operationshovedkvarter, så der er temmelig mange oplysninger om, hvornår Thomas Larsen stod op, hvem han spiste morgenmad med, og om han trænede i fitness-centret.

Og hvad krigen angår, så oplevede han den jo på afstand i kommandocentralen, så selv om der udspiller sig uhyggelige dramaer ude i det afghanske landskab, kan de ikke bidrage med meget fortælle-brændstof til en forfatter, der forekommer at være ladt helt i stikken af sit forlag.

Interessant kildeskrift
Bogen kan være interessant som kildeskrift, der dels dokumenterer, hvordan hverdagen formede sig for en udsendt dansk officer i Afghanistan 2006-2007, dels giver et indblik i, hvilke reaktioner det udløser i en dansk soldat, når han kommer tæt på virkelighedens voldsomme krigshandlinger.

Thomas Larsens overvejelser forekommer ægte og ærlige, som da han efter en stort anlagt angrebsmanøvre mod taleban skriver:

»Operationen er kun en begrænset succes. Men hjemme i de respektive lande lyder det bedst, at vores soldater opnår succes. Det retfærdiggør jo de tab, man har haft.«