Tip     Print     RSS     Del    

Joakim Jakobsens: "Tynd luft"

Af ASKER HEDEGAARD BOYE

Offentliggjort 15.09.08  kl. 03:00 

Joakim Jakobsens storværk ”Tynd luft” om firsernes danske fodboldlandshold er på en gang blændende kulturhistorie og et opgør med den danske lalleglæde.

Joakim Jakobsen:

TYND LUFT Danmark ved VM i Mexico 1986

464 sider, 299 kr.

Gyldendal

Vi er i Idrætsparken en septemberaften i 1982.

En klejn ung dansker med halvlangt hår glider forbi den ene forsvarer efter den anden, inden han prikker bolden ind under den store Peter Shilton i det engelske mål. Det store danske firserlandshold fødes og vil først gå til grunde fire år senere, da samme unge mand træffer det helt forkerte valg på en hed sommerdag i Mexico.

Mageløs epoke
Det er denne mageløse epoke, tiden mellem Jesper Olsens storhed og fald, som journalisten Joakim Jakobsen tager livtag med i storværket ”Tynd luft - Danmark ved VM i Mexico 1986”.

Omdrejningspunktet for bogen er en række samtaler med hovedpersonerne og så selvfølgelig VM-slutrunden i Mexico i sommeren 1986, hvor det hele kulminerer i sublim fodboldopvisning mod Uruguay og dundrende undergang mod Spanien. Med Svend Gehrs bag mikrofonen.

Men vi snydes heldigvis ikke for historien om, hvordan de enkelte brikker falder på plads en efter en. Hvordan en nation forandres langsomt, men sikkert.

I 1979, tre år før Olsens slalomtur i Idrætsparken, bliver Sepp Piontek ansat som landstræner. Den barske tysker ønsker fra dag et at gøre op med dansk fodbolds fjogede harmløshed, en forkælet følelse af miskendthed og indebrændt forurettelse.

Lyst i band
I 1950'erne og 1960'erne var nationens bedste spillere, der tjente til føden i udenlandske topklubber, lyst i band af Dansk BoldspilUnion. Ingen af de beskidte professionelle skulle tilsværte den røde landsholdstrikot - så hellere tabe til de andre, til fodboldnationerne, med æren i behold.

Men selv ikke under Piontek-regimet synes danskerne at kunne indfinde sig i rollen som beundret og frygtet fodboldnation. Medierne skriver om den tynde mexicanske luft, der må være et handicap for lige netop danskerne, alt imens folket bliver betuttet og tager klaphat på.

For det er jo stadig kun for sjov det hele, ikke?

Ikke helt, mener Jakobsen. For nok råder man over gadedrengen Elkjær og geniet Laudrup i front, men uden knoklere som Busk, Berggreen og Bertelsen - uden Morten Olsens og Lerbys kværnende seriøsitet - kan legen vel være ligegyldig.

Men er den danske totalfodbold alligevel dømt til undergang, akkurat som hollænderne før dem? Eller er tiden bare ikke moden til dansk fuldblodskynisme, der seks år senere skal ende med at sikre det lille fladland et europamesterskab?

I hvert fald slutter det hele i et langt smerteligt suk dén eftermiddag i Querétaro, hvor Olsen spiller Butragueño fri til scoring og et dansk hold går i kollektiv selvopløsning.

Turneringens bedste mandskab er ude allerede i mellemrunden.

Indsigtsfulde betragtninger
”Tynd luft” er spækket med gyldne øjeblikke, der forløses i et blændende, uprætentiøst sprog. Som læser suges man bestandigt ind i de tilspidsede kampsituationer og skælvende personskildringer for i næste nu at blive hvirvlet ud i indsigtsfulde kulturhistoriske betragtninger.

Men uden på noget tidspunkt at miste fodfæste, hvilket måske er bogens største bedrift.

Når Jakobsen er bedst - og det er han, når han går til biddet i sin nuancerede kritik af ligegyldigheden - er han enestående i dansk sportsjournalistik. I ”Tynd luft”, som i det store Tour de France-epos ”Le Tour” (2004), evner forfatteren at skrive sig langt ud over papirkanten og ind under huden på læseren, der aldrig lades uberørt hen.

Den syv år lange færd fra Pionteks ankomst til undergangen i Querétaro er en enestående mentalitetsrejse fra resterne af en verdensfjern naivitet og langt ind i virkeligheden.

Den virkelighed, hvor sejre giver liv, og nederlag gør forbandet ondt.