Tip     Print     RSS     Del    

Leif Davidsen: På udkig efter Hemingway

NIELS LILLELUND

Offentliggjort 23.09.08  kl. 03:00 

Leif Davidsen formår overbevisende at skrive historien om den almindelige mand, der rodes ud i noget, han ikke kan overskue.

Leif Davidsen: PÅ UDKIG EFTER HEMINGWAY

377 sider, 299 kr.

Lindhardt & Ringhof

Udkommer i dag

Et almindeligt menneske, en uskyldig gymnasielærer fra Ringkøbing, med nogle kilo personlig smerte og livskrise i bagagen, rejser til et fjernt land på jagt efter noget, han ikke helt ved, hvad er. Der rodes han via skæbnens ofte forekommende forviklinger ud i en politisk situation, han ikke kan overskue.

Lyder det som noget, man har læst før? Jamen, det er det da også, de fleste historier er fortalt før, og hvis de ikke er det, er de ofte så anstrengt anderledes, at man mister interessen. Kunsten og især kunsten i en krimi er at fortælle den samme historie på en ny måde.

Besat af Hemingway
Det gør Leif Davidsen ganske overbevisende i sin nye roman med den uskyldige titel ”På udkig efter Hemingway”. For det er vel sådan cirka det, altså Hemingway og drømmen om ham, der driver vor hovedperson (der til overflod hedder John Petersen) på rejsen til Cuba - »tøjeri,« siger hans datter kærligt bebrejdende, og også den sidder i det hverdagsrealistiske skab.

Det gør i det hele taget opbygningen af sceneriet med den sagtmodige spansklærer John, der sørger over sin afdøde hustru og gymnasiekæreste, Merete, som kræften tog fra ham, hvorfor det hele blev sat i dødens perspektiv. John, som har levet sit liv i tryg cykelafstand fra katederet i provinsbyen, er begyndt at tænke over de valg, han har truffet, og han tænker videre, mens han forfølger sin livslange fascination af Papa Hemingway og hans meget anderledes liv. Imens får vi i indskudte glimt historien om hans baggrund og dæmonerne i de pæne huse i provinsen, alt det, John har med sig i rygsækken.

Cubanske fristelser
Scenen er Key West og Cuba, men Davidsen beskriver situationen i et lavmælt, knapt, økonomisk sprog og modstår gudskelov den fristelse, som Cuba synes at udgøre for de fleste skribenter; nemlig at lade sproget flyde ud i en vildfaren, mojitopåvirket salsa med sved og sex og svulmende former. Bevares, her er både rom, store bryster, spidstegte grise og hummere i hvidløg, men ikke mere, end at man kan overkomme det som læser, for Davidsen ved, i modsætning til sin hovedperson, ret præcist, hvad han vil på Cuba; han vil sætte scenen til en slags spionroman her på den anden side af den kolde krig.

John møder en cubaner, tilsyneladende tilfældigt, der beder ham om at tage et brev med til Cuba til den datter, han har mistet kontakten med, men da John siger ja til det, viser det sig snart, at cubaneren har nogle venner, der formedelst 50.000 dollars, en mulig bonus og alle udgifter betalt vil have John til at gøre dem en lille tjeneste. Det er CIA (og de taler nogle gange lidt for meget, ligesom man tror, sådan nogle sikkert taler), og John er den perfekte udsendte, fordi han er uskyldig og uprøvet. John siger ja uden rigtig at vide hvorfor, men pengene er jo gode nok (tilmed sorte og skattefri), og så befinder han sig netop på sådan et punkt i livet, hvor man siger ja til den slags ting.

Effektiv spænding
Johns glidende rejse ind i det ukendte fungerer fint og troværdigt. Måske er endog forfatteren lidt for bevidst om, hvor godt det går, i hvert fald lader han gå helt til side 155, før der lige som sker noget, og det er lang tid. Det er en forfatter med stor selvtillid, der gør sådan, han venter med sin action, til han selv finder det for godt, men så går det også slag i slag. Folk dukker op på steder, hvor de ikke burde være, og de storbarmede kvinder, man lige har tilbragt natten med, findes døde den næste dag, og så står den ellers på politiforhør og den gamle devise om ikke at forlade byen.

Der er eventyret allerede ved at blive for broget for John fra Ringkøbing, og mere skal, som det hedder, ikke afsløres her, men det er effektiv spænding, præcist doseret og afviklet på en måde, så man læser videre, mens man kommer dybere og dybere ind i historien, både den om John C. Petersen fra Danmark og den om de intriger, han har rodet sig ind i.

Det er godt gjort. Historien om Johns eventyr er på én gang meget dansk og så alligevel ikke, for Leif Davidsens synes at være befriende blottet for trangen til at afvikle alle mulige aktuelle læserbrevsdagsordener, som det ellers er så almindeligt i dansk spændingslitteratur anno lige nu. Romanen og dens historie får lov at være sig selv, og derfor tager man som læser imod den.

Det er ingen ringe kunst.