Offentliggjort 30.09.08 kl. 01:38
Hemmelighederne omkring den afdøde forfatter Ole Wiwels germanske og nazistiske skriverier undersøges af litteraturforsker.
Det skriver kristeligt-dagblad.dk
I 2001 blev det afsløret, at han i sine unge år - under de første år af tyskernes besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig - skrev tekster, der sværmede for germanske og nazistiske idealer.
Siden har den danske kulturelite diskuteret højlydt og intensivt, hvorvidt det rokkede ved hans status som en central figur i den danske kulturhistorie. Om det var i orden at holde hånden over ham. Eller om resten af det omfattende arkiv over hans forfatterskab, der ligger klausuleret på Det Kongelige Bibliotek, burde underkastes professionel forskning.
Indtil nu har arkiverne ikke været tilgængelige, og det er Wivels døtre, Anne og Dorrit Wivel, blevet kritiseret for.
Det skyldes dog ikke hemmelighedskræmmeri, skriver de i et læserbrev til Kristeligt Dagblad i dag, men derimod, at ingen har henvendt sig for at få adgang til teksterne.
Ikke før nu, hvor litteraturforskeren professor Per Øhrgaard fra Handelshøjskolen i København har bedt om det.
Og fået lov.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Per Øhrgaard eller Anne og Dorrit Wivel, men forfatteren Bente Hansen, der var en nær ven af Ole Wivel, glæder sig over udviklingen i sagen.
Hun hører ellers til den kreds, der har ment, at sagen burde forsvinde i stilhed, fordi der trods alt blot er tale om skriverier fra en fireårig periode ud af et forfatterskab, der strakte sig forbi 80-årsalderen.
Og fordi han var ganske ung, da det skete.
"Hele denne debat har været noget skinger, så det kan kun gavne sagen, at en seriøs forsker åbner arkiverne med det ærinde at forske. Forhåbentlig kan det bringe diskussionerne på mere rolige formler", siger hun.
Bente Hansen forventer ikke, at forskningen bringer noget afgørende nyt. Og hvis den gør, bør det ikke ødelægge Ole Wivels eftermæle.
"Hvis der er nyt, så er der nyt, og så er det det. Man er nødt til at huske på, at Ole langtfra var ene om sit sværmeri. Forfattere som Kaj Munk, Knut Hamsun og Günter Grass har gjort noget tilsvarende, og dem kommer folk jo udmærket overens med alligevel."
Kilde: Kristeligt Dagblad
Annonce:
Annonce: